Om planteskolen Tilbud Det Grønne Hjørne Planter Vand i haven Drivhuse Til forsiden
 

 
Nyt middel mod gåsebiller

Havens ydre væg

Havens samlingssted

Gør haven spændende med et surbunds bed

Gratis havebog

 
 
 
Havens ydre væg


En god hæk om haven er af stor betydning for den øvrige beplantning, for uden en lunende og læ givende ´ydre væg´ vil alle de planter, de traditionelt anvendes i de fleste haver, nemlig aldrig få de ideelle vækstbetingelser i vort blæsende klima i Vestjylland, og en betingelse for, at vi kan anlægge gode terrasser og andre siddepladser, hvor det er rart at være, er da også, at vinden er tæmmet af planter og først og fremmest af en stærk og tæt hæk.

Selvfølgelig kan man erstatte hækken med et raftehegn, men det er ikke nær så kønt og så er det en hel del dyrere at etablere, så hækken af levende planter er helt sikkert at foretrække.
Det er to hække at vælge mellem nemlig de klippede og de fritvoksende hække, i begge tilfælde kan men finde udmærkede planter til formålet, men den klippede hæk er dog at foretrække, da en fritvoksende hæk er betydelig mere pladskrævende.

Det fritvoksende vil på alm. grunde dog være god da den kræver mindre pasning og giver mange blomster, eller måske en flot høstfarve.
Det vigtigste for planternes trivsel, uanset hvilken hæk man foretrækker, er at de plantes i et godt og jævnt muldlag, ca. 30 cm tykt, og at underbunden er løsnet før plantning, hvis den er hård og tæt, hvad den tit er, især efter nybyggeri. Derfor betaler et godt forarbejde sig altid, hvis hækken skal vokse godt og ensartet ud i fremtiden.

Man planter 4-5 planter pr. meter til en klippet hæk, og til en fritvoksende er det 2-3 planter pr. meter, det vil i begge tilfælde give en pæn og tæt hæk. Desuden bør man normalt ikke skære planterne tilbage i forbindelse med plantning, og for klippede hækkes vedkommende er det heller ingen grund til at røre for meget ved topskuddene de første år, kun lige tage de længste og ellers nøjes med at klippe siderne til den ønskede højde er nået, for hækken bliver helt sikkert tæt nok herved, når den formes med jævne opadskrånende sider.

Den smukke og hårdføre, liguster ´Liga` som er delvis stedsegrøn, er blandt de egnede planter til en klippet hæk.

Andre planter vi kan anbefale til klippede hække er Bøg, Fjeldribs og Naur, da de giver særdeles gode og stærke hække, der vinteren igennem smykker sig med det visne løv fra året i forvejen og derfor kun i kort tid står med nøgne grene.

Planter vi kan anbefale til fritvoksende hække er bl.a. buskparadisæble, surbær, bærmispel, spiræa, potentil, busk roser i forskellige sorter o.s.v., og er man i tvivl, så spørg en af vores gartnere, det kan undertiden løse problemerne.

For de utålmodige er der også en mulighed, man kan nemlig få færdighæk. D.v.s. nogle ældre planter som er klippet og er 150 eller 180 cm. høje, altså en hæk der er fiks og færdig.Men kom ud og få gode råd og vejledning hos os, om lige netop jeres behov og ønsker

 

 






Jespers Planteskole . Harrestrupvej 64 . 7500 Holstebro . Tlf. 97 42 96 97
Vores åbningstider er: Mandag - fredag 9 - 17.30 . Lørdag-søndag og helligdage 9 - 16.00
e-mail: mail@jesplant.dk