Blåregn

Hvordan ser en blåregn ud?

Blåregn kaldes på latin Wisteria sinensis eller wisteria japonica og findes ikke bare i blå farver, men også i hvide og rosa varianter. Efter den smukke og duftende blomstring i maj-juni, er det lette og fligede løv der dominerer og giver en smuk flimrende skygge.

Banner Blåregn

Hvor er det bedst at placere min blåregn?

Med den rigtige placering, understøtning og især beskyttelse, kan du få et brus af blomster. Blåregn er en kraftigvoksende slyngplante, som elsker en solrig placering i haven med læ enten op af en mur eller et meget kraftigt klatrestativ. Det anbefales ikke at plante op af levende træer eller nedløbsrør, da blåregn med alderen får kraftige stammer der snor sig hårdt fast. En høj pergola, hvor blomsterklaserne kan hænge frit ned, giver et utrolig flot og stemningsfuldt udtryk.

Fritstående blåregn er også en mulighed forudsat at den vokser op af en kraftig stolpe samt blive kraftig beskåret 2 gange om året.  En tredje mulighed er at espalier den op ad en syd eller vestvendt husmur på kraftige plastik-overtrukkede tråde, der står lidt fra væggen, således at grenene kan sno sig. Blåregn er sågar set som bonzaidyrket planter.

Blåregn op ad hus Blåregn  Opbinding af blåregn Blåregn Smuk opbinding af blåregn 

Banner espalier

Hvilken jord skal jeg plante min blåregn i?

Blåregn er en skovplante og ynder en god næringsrig fugtighedsbevarende og veldrænet havejord. Et årligt lag af kompost er gavnlig til denne kraftigvoksende plante samt vand i tørre perioder.

Hvordan skal blåregn beskæres?

Beskæring er nødvendig, for at opnå en overdådig blomstring, samt for at kontrollere væksten.

Når det kommer til beskæring er der 2 trin, som består af en sommer og en vinterbeskæring.

Trin 1:

Efter blomstringen i juli og august måned, tilbageklipper du de lange sommerskud, således at der er 6 blade tilbage, her vil næste års blomster dannes.

Beskæring af Blåregn efter blomstringen

Trin 2:

I januar til februar beskærer du yderligere tilbage, således at der kun er 3-4 knopper tilbage.

Beskæring af Blåregn i starten af året

 Beskæringsredskaber JORD OG GØDNING

Er blåregn giftig?

Hele planten er svagt giftig, også de ærtelignende frø og frøbælge. De er dog hårde og bitre. Der er ingen kendt tilfælde af forgiftning i Danmark.