Havevanding

Henter data... 2944 visning(er)
Havevanding

Sådan vander du din have

Efter flere uger med flot solskin er jorden blevet godt tør derude. Vores blomster står på spring, men vi skal sørge for at hjælpe dem godt på vej med vandingen. Derfor er det vigtigt at komme i haven og få vandet godt derude.


Alt du skal vide om vanding af haven

På tørre og solrige dage er det afgørende at være særlig opmærksom på vandingen af nyplantede planter. Disse planter har endnu ikke udviklet deres rodsystem fuldt ud, og er derfor mere modtagelige over for udtørring. Vanding bør være regelmæssig og tilpas efter behov. På varme dage kan jorden hurtigt tørre ud, så det er vigtigt at kontrollere jordfugtigheden dagligt. Vær opmærksom på tegn på tørkestress såsom visne blade eller planter, der hænger. Vand grundigt ved rødderne, og sørg for, at vandet trænger dybt ned i jorden. Brug en vandkande med en fin hældetud eller en vandslange med en blød spraydyse for at undgå at forstyrre planterne.

Husk også at de nyplantede planter også gælder dem, vi plantede i efteråret., og ikke kun dem, der lige er kommet i jorden.
Jorden i krukker tørrer hurtigere ud end jorden i haven. Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på vandingen af planter i krukker, især i forskellige størrelser. Mindre krukker har mindre jordvolumen og holder derfor mindre på fugtigheden. De kræver hyppigere vanding for at undgå, at planterne udtørrer. Større krukker har større jordvolumen og kan holde på mere vand, men de skal stadig kontrolleres regelmæssigt for at undgå udtørring. Tjek jordfugtigheden ved at stikke en finger ned i jorden. Hvis det øverste lag af jorden føles tørt, er det tid til at vande.
Vand langsomt og grundigt, indtil vandet løber ud af drænhullet i bunden af krukken.
Hække kan være udsatte for udtørring. Det er vigtigt at give dem tilstrækkelig vandmængde for at opretholde deres trivsel. Vand hækken tidligt om morgenen eller sent på aftenen, når solen er mindre intens. Vand direkte ved rødderne og undgå at våde blade og grene. På varme dage kan hække have brug for hyppigere vanding for at undgå udtørring. Tjek jordfugtigheden omkring hækkens rødder ved at stikke en finger ned i jorden. Hvis det føles tørt, er det tid til at vande. Brug en vandslange med en justerbar dyse eller et drypvandingssystem for at levere vandet jævnt og langsomt til rødderne af hækken.

Hvordan kan jeg få det største udbytte af mit vand?

Saml vand op fra de store tagoverflader ved at tilkoble en vandopsamler til din tagrende. Ikke nok med at du sparer på vandforbruget, så er regnvand kalkfrit og det kan mange planter bedre lide at blive vandet med. En regnvandstønde er en god løsning, og det er både billigere og miljøbevidst at genanvende dit vand.

Hvordan skal jeg vande mine planter bedst?

Vi kender alle til problemet, når jorden er meget tør og vandet bare render væk, i stedet for at trænge ned til plantens rødder, når man vander. Derfor er det en god idé at bruge en vandkande, når du vander og vand kun jorden omkring dine planter. Med en vandkande rammes jorden på en blødere måde, og vandet vil nemmere kunne trænge langsomt ned i jorden og bevare fugtigheden længere. Vand også gerne planterne én gang i ugen med en forholdsvis stor vandmængde. 

Hvornår er det bedst at vande?

Det er bedst at vande tidligt om morgenen eller om aftenen, hvor fordampningen er mindst. Vand helst ikke når solen skinner, da vandet fordamper hurtigt og planterne derfor ikke når at få gavn af vandet. Samtidig kan de små regndråber på bladene virke som forstørrelsesglas og derved give nogle slemme svidemærker.

Hvordan holder jeg temperaturen nede i mit drivhus?

Den bedste måde at holde temperaturen nede på, er ved at sikre god ventilation. Åbn døre og vinduer i dit drivhus, så luften bliver skiftet ud. Det kan også være en god ide, at bruge rullegardiner, skyggenet eller skyggepasta i dit drivhus. Sætter du automatiske vinduesåbnere på vinduerne, sørger de selv for at åbne vinduerne, når temperaturen bliver for høj.

Det er ekstra vigtigt at få vandet i drivhuset, da temperaturen jo kan være noget højere, så her kan man med fordel anskaffe sig et drypvandingssystem. Et sådant vandingssystem vander dine planter automatisk og du slipper derfor for, at spekulere i at få vandet dine planter. Dette er også en stor fordel, hvis du skal på ferie. Man kan lave vanding helt ned til hver enkelt plantes behov og man har tilmed mulighed for at sætte en tågedysse op, som køler planterne.

Hvordan holder jeg jorden fugtig omkring mine afgrøder?

Dæk jorden omkring dine afgrøder med kompost eller halm. Dette vil forhindre fordampningen. I blomsterbedene kan du dække med barkflis; det pynter flot og sørger også for mindre fordampning. 

Hvordan tjekker jeg, om mine haveplanter mangler vand?

Grav et spadestik i jorden ved planten og tjek om jorden er fugtig. Er jorden fugtig, er det ikke nødvendigt at vande.

Skal nye planter have mere vand end gamle?

Ja! De nye planter (planter indenfor de seneste 3 år) kræver mere vand, da det først er nu, de er ved at etablere sig og danne et rodnet. Vi anbefaler, at du lægger en drypslange ud langs den nye hæk og sætter vandingsposer ved nyplantede træer. 

Hvilken vandingsmetode er den bedste?

Undgå sjatvandning. Det er bedre, at vande med store mængder og lade jorden tørre ud mellem vandingerne, end at vande lidt og ofte. Hvis jorden kun bliver våd i overfladen, vil plantens rødder søge op i stedet for nedad og det vil gøre, at planten står mindre stabilt og planten vil have sværere ved at klare sig selv og hente vand længere nede i jorden, hvor vandreserverne ligger. 

Hos Jespers Planteskole finder du et stort udvalg af produkter til vanding

Powered by Amasty Magento 2 Blog Extension