Juletræet har været en tradition gennem talrige år. Første gang der blev tændt et juletræ i Danmark var i Holsteinborg i 1808, hvor familien Lehmann bragte traditionen til København i 1811 – deres søn Orla blev en kendt politiker og derved er historien om juletræet levet videre.

Juletræer var op igennem 1800-tallet forbeholdt godser og mere velstående husstande, da de var ret dyre – men i optakten til anden verdenskrig ændrede det sig og juletræet blev så billigt, at det blev allemandseje. I dag kan vi slet ikke forestille os jul uden et juletræ – det er jo en dejlig tradition at tage ud og fælde sit eget træ eller hente det på den lokale planteskole.

I de senere år, hvor man er blevet mere bevidst om genbrug og udnyttelse af de naturlige ressourcer, er folk begyndt at plante dem i potter.

Metoden går ud på, at man anskaffer sig sit juletræ som plante i potte og ikke afskåren. Herefter planter man den i en krukke eller anvender en potteskjuler til at have juletræet i.

Juletræet pyntes efter skik og smag – man skal selvfølgelig huske at vande sit juletræ, da det ellers vil tørre ud, specielt i julens varme stuer. Samme regel gælder for juletræ i potte som for en afskåren; lad gerne være med at sætte den op ad brandeovnen eller andre varme legemer – træet får et chok og kan risikere at tabe nålene. Normanns gran og rødgran har den bedst holdbarhed. 

Når julen er ovre og alt pyntet skal væk, kan du nu med fordel stille dit juletræ i potte ud et sted, hvor det kan stå dekorativt resten af året. Afhængig af hvor stort et juletræ man køber til at starte med, kan man udføre dette trick flere år i streg. Træets levevilkår og kvalitet bliver selvfølgelig begrænset jo længere tid den lever i samme potte eller krukke.

Hvis træet er ved at blive for stort til krukken, kan du passende plante den ud i haven og nyde den som haveplante mange år frem. Du kan også vælge at give den væk, hvis du ikke har plads eller smide den ud.

Vi håber at du er nysgerrig på juletræer i potte, for hvem ved, måske det bliver lige så moderne, som da juletræet først kom til Danmark.       

Se vores udvalg af juletræer HER