Planter til altanen

Skrevet i: Nyheder

Planter til altanen

Planter til altanen:

Mange lejlighedsejere har en lille altan og ønsker trods manglen på en rigtig have, at omgive sig med grønne planter og farverige blomster.

Der er mange muligheder for at skabe en grøn oase på altanen, men det er klart at manglen på jord og de lidt anderledes sol og vindforhold gør at man skal gøre sig nogle overvejelser inden man anskaffer sig planter.

Du skal gøre dig nogle observeringer omkring sol og vindforhold på din altan, inden du beslutter dig for hvilke planter du skal have på altanen.

Mange planter har brug for sol mange timer om dagen og hvis du kun får morgen og aftensol på din terrasse kan det være det ikke er tilstrækkeligt til at planterne vil trives. Samtidig er det vigtigt at observere hvor meget vind du har på altanen, da nogle planter er for spinkle til at kunne trives med meget vind.

Krydderurter, blomster eller små træer

Krydderurter og jordbær hentet frit fra altanen, det lyder for de fleste som lykken og faktisk kan det nemt dyrkes i altankasser. Du kan dyrke mange ting på din altan. Vi anbefaler at man blot kaster sig ud i det og prøver ting af. Der er ikke en endelig facitliste for hvilke planter du kan få til at lykkes.  

Jordbær i altankasse Blomster på altanen

Et godt råd er at tjekke om planterne kan trives i potter, krukker eller altankasser og hvad de kræver af lysforhold. Så er du godt hjulpet på vej til at vælge de rette planter til din altan.

Har du en solrig altan kan du også dyrke grøntsager. Tomater, agurker, citrustræer (skal vinterbeskyttes), rabarber m.fl.

Læs her hvordan du dyrker dine egne middelhavsplanter

Ønsker du blot en altan med prydplanter, så kan vi anbefale stedsegrønne planter som buksbom, cedertræer eller oliventræer i krukker, husk dog at oliventræer ikke tåler hård frost. Mange flotte blomstrende stauder kan også plantes i krukker.

Mange mindre og opstammede træer kan du også placere på din altan, sørg dog altid for en rigelig stor krukke eller plantekasse til den. Stammen vil aldrig blive højere, det er kun kronen der vil vokse og derfor er væksten også mere begrænset og det er det der gør dem bedre egnet til krukker og steder hvor pladsen er trang. 

Blomster til altanen:

Lavendel

Røllike

Rød skovsyre

Indianermynte

Potteroser

Hortensia

Dahlia

Fuchsia

Stedmoderblomster

Hosta

Prydgræsser – mange prydgræsser kan også plantes på altaner da de generelt er meget nemme.

Er du ikke så god til at få vandet? Så kan vi anbefale at du planter alpine stauder eller krydderurter som bedre tåler en udtørring.

Planter til altanen

Vand, vand og vanding

Generelt for planter i krukker eller planter der står under overdække, er at de ikke selv kan skaffe sig den fornødne vand. Derfor er det endnu mere vigtigt at du selv sørger for at få planterne vandet. Hvis du ønsker at slippe for at rende med vandkanden, så kan du opsætte et mere permanent vandingssystem som selv sørger for at dine planter bliver vandet, dette er også smart når du tager på ferie.

Der findes også altankasser og krukker med selvvandingssytem som kan være en fordel hvis ikke man vil vande hver dag. 

Husk at lave et godt dræn i krukkerne med Leca og / eller sørg for at der er hul i bunden af potterne så for meget overskydende vand kan rende fra.

Planter i krukker har brug for ekstra næring og nyt jord og større krukke løbende.

Tænk i kubikmeter fremfor kvadratmeter

Har du begrænset med plads på altanen, men højt til ’loftet’? Så kan du plante slyngplanter som kan vokse op ad væggene eller op af et espalier. Der findes mange flotte slyngplanter og i denne blog kan du læse meget mere om slyngplanter til altanen

Slyngplante på altan

4 måneder siden
1836 visning(er)

Del bloggen på sociale medier

Kommentarer
Efterlad din kommentar