Sedum stenurt
Bliv klogere på en af vores mest populære planter
Sedum er sukkulenter, som opbevarer forholdsvis store mængder væske i plantedelene, særligt i løvet, og derfor er de særligt velegnede til varierende vejrforhold, som vi har herhjemme. Sedum anvendes til bunddække på flader med fuld sol og halvskygge. De lave sorter af arten Sedum kaldes på dansk for stenurt, og de udgør en støjdæmpende, luftrensende, insektvenlig og smuk løsning, som effektivt bunddække. Det er super nemt at vedligeholde og har et lavt plejeniveau, hvorfor det blandt andet er en storfavorit blandt vores kunder.
Sedum er den perfekte tilføjelse i bede, men kan også ligges som tagdække. Sidstnævnte er også blevet utroligt populært, og hvis du gerne vil vide mere om det, kan du læse om det her. Alt efter jordens type og hældning, hvor man lægger Sedum bunddækket, vil nogle sorter trives mere end andre, og helt lokalt kan der blive ret markante, men helt naturlige forskelle på udseendet af de enkelte bede, selv på samme årstid.
Særligt sukkulenter medvirker til at reducere og forsinke regnvandet på vej til belægninger og afløb, dermed mindskes presset på omgivelserne i forbindelse med store regnskyl og skybrud. Et færdigt plantebunddække reducerer derudover ophedning af jordoverfladen og mindsker dermed fordampning og udtørring samt varmeudstråling, som opheder omgivelserne. Energien bliver i jorden og miljøet føles mere behageligt. Da vedligeholdet er minimalt, er det derfor også en besparende løsning.
Tekniske specifikationer ved både dræningsunderlag, fordelingsunderlag og sedum:
Egenvægt: Ca. 15-20 kg./m2
Vandmættet egenvægt: Ca. 40 kg/m2
Kapacitet for tilbageholdelse af vand: ca. 20-22 l./m2
Tykkelse af rullerne ved levering: Ca. 2-4 cm
De færdige ruller er min. dækket 95% af vækst.
Standard størrelse på rullerne: Ca. 200 x 60 cm. Bemærk: Man køber sedum i ruller, men pr. kvm.
Indhold pr. palle: Max. 50 kvm.
Pallestørrelse: op til 130 x 110 cm
Overvejer du at tilføje Sedum tagdække eller bunddække?
Sedumrullerne leveres i ruller på paller, og indeholder kun naturlige vækster, kokosfibre og naturfibre som vækstmedie i produktet. I en given leverance vil der typisk være minimum 6-8 forskellige sorter, men der kan forekomme op til 13 sorter af lave stenurt-planter i rullerne. Dermed er man sikret et tagdække, som kan udvikle sig og klare sig godt, uanset de forskellige aktuelle forhold. Derudover har de startet væksten i kokosfiber net måtter med et specielt vækstmedie, udviklet til formålet. Vi har lavet guides til, hvordan du lægger Sedum som både tagdække, det kan du finde her. Eller som bunddække, det kan du finde her.
Slutteligt har vi lavet en oversigt, som viser hvordan indholdet af planter i de forskellige måtter f.eks. kan se ud:
Blomstrer i juni-august. Løv/blomst.
Blomstrer i juni-juli. Løv/blomst.
Blomstrer i juni-august. Løv/blomst.
Blomstrer i juni-september. Løv/blomst.
Blomstrer i maj-juni og august-september. Stedsegrøn. Løv/blomst.
Blomstrer i og juni-september. Løv/blomst.
Blomstrer i juni-august. Stedsegrøn. Løv/blomst.
Blomstrer i juni-juli. Løv/blomst.
Blomstrer i august-september. Løv/blomst.
Blomstrer i juni-august. Løv/blomst.
Blomstrer i juli-august. Delvis stedsegrøn. Løv/blomst.
Blomstrer i juni-august. Delvis stedsegrøn. Løv/blomst.
Blomstrer i juli-september. Delvis stedsegrøn. Løv/blomst.