Hvor skal jeg plante mit ferskentræ?
Ferskentræer skal plantes et solrigt sted i haven, som også er beskyttet mod den værste blæst. Det kunne være op af en sydvendt eller vestvendt mur på et espalier. Hvis du har et drivhus, ville det være det allerbedste.
Jespers Planteskole sælger også drivhuse med opsætning og montering.
Hvad kræver et ferskentræ?
Ferskentræer kræver meget sol, læ og varme. Med hensyn til jorden kan du med fordel blande komposteret kojord ned i dit plantehul, så ferskentræet får en god start på livet i din have. Ellers er der faktisk ikke de store krav til den jord, som du planter dit træ i, udover at den skal være næringsrig og veldrænet.
Et ferskentræ skal beskæres efter du har høstet frugten. Fjern de beskadigede og syge grene og skær de grene der har båret frugt tilbage til erstatningsskuddet (tilbage til et kraftigt skud). Når det bliver forår, fjerner du alle de vinterskadede skudspidser og erstatningskuddende studses til ca. 2/3 af den oprindelige længde. Efter blomstringen vil der komme nye skud på grenene. Man skal regne med at skulle knibe skud af et par gange i løbet af sommeren. Under vækstperioden skal man vande godt og gøde træet. Du skal bruge omkring 20-25 g blandingsgødning pr. måned.
Hvor hårdføre er ferskentræer?
Blomsterne på et ferskentræ frostskades nemt. Det vil sige, at du skal holde godt øje med træet i det tidlige forår omkring april måned. Blomsterne tåler ikke frost, og skal beskyttes med fx grangrene eller et sækkelærred, hvis frosten slår til på denne tid. Se vores udvalg af beskyttelse HER.
Du skal også holde øje med svampesygdomme. Hvis dine ferskenblade ser deforme ud, er dit træ højest sandsynligt ramt af Taphrina deformans, som er en svampesygdom også kaldet ferskenblæresyge. Det er derfor vigtigt inden man køber sit træ, at man undersøger hvilke sorter der er mest modstandsdygtige overfor denne sygdom.
Herunder er der et par af de ferskentræer, vi sælger her på planteskolen.
Læs mere om dem ved at trykke på billederne.