Forspiring af frø
Der er en form for tilfredsstillelse ved at få noget til at vokse fra frø til en smuk frodig plante. Selv om vinteren stadig er over os, og foråret kun titter frem, kan man sagtens tyvstarte på alle de grønne glæder allerede nu. Prøv engang at tænke på, hvordan det ville være at se blomkålens spæde små blade pible frem fra jorden og blot forestille sig, hvordan den kommer til at bære frugt. Forspiring kan foregå både varmt og koldt, det hele afhænger af planten.
Hvor skal jeg forspire?
Ved 'varm forspiring' menes i denne henseende et sted med ca. 14-18 grader, eksempelvis en lys vindueskarm. Her kan der tyvstartes på eksempelvis blomkål, savoykål, salat, tomat, storkenæb (geranium), ærteblomster, og pelargonie til frilandet, og chilli, tomat og peberfrugt til drivhuset.
SE VORES SPÆNDENDE UDVALG AF FRØ HER
Det du skal bruge til forspiring er så- og priklejord eller de økologiske varianter og en beholder. Beholdere kunne være biopotter, jiffybriketter eller minidrivhus. Bedste resultat opnås med daglig undervanding, således at der ikke står vand tilbage i bunden af kassen imellem vandingerne, men at de når at opsuge det hele i løbet af dagen. I dette tidlige stadie er der ikke behov for at tænke på gødning endnu.
Når planterne er spiret og kommet op over 'kim-stadiet' og begynder at vokse hurtigere, skal de pottes om i noget større. Hertil skal der bruges en mere næringsrig jord i større potter med mere velegnet jord i, således at planterne får adgang til mere næring og kan brede rødderne ud.
Biopotter og jiffybriketter kan plantes direkte om i større potter, f.eks: plastpotter, som placeres i bakker, indsatspotter eller ud i jorden når tiden og ikke mindst temperaturen er til det. Gradvist som de vokser, kræver de mere plads og bør de også få mere vand.
SE VORES UDVALG AF TILBEHØR HER
Til slut skal planterne udplantes som færdige urter, henholdsvis sommerblomster, når den sidste nattefrost er væk, oftest fra ca. primo Juni måned. Hertil anvendes en god, og næringsrig planteskole-jord.
Læs også 'Dyrk dine egne grøntsager og blomster med frø'
Hvornår må jeg flytte dem ud?
Alt efter hvordan vejret er det pågældende år, kan man allerede begynde at plante sine småplanter ud i starten af maj og helt frem til midt juni måned. Husk at der kan forekomme nattefrost, og endda også dagsfrost i maj måned, hvilket kan beskadelige de små planter. Det vil altid være en god ide at tilvende dem gradvist lavere temperature end dem i vindueskarmen – eksempelvis sæt dem ud i bryggers temperatur først, derefter i drivhuset, mistbænken, og til sidst ud på friland.
Mange af de ovennævnte planter kræver ikke nødvendigvis forspiring, og kan også med succes udsåes direkte ud på voksestedet, men først når temperaturene er til det.
Se også mere om forspiring af kartofler
Go’ fornøjelse, og send os endelig billeder, her på siden eller på vores facebook, med jeres fine resultater.