Hvilke frugttræer er gode i de danske haver?
Når du skal plante frugttræer ud, skal du være særlig opmæksom på disse 3 ting.
- Lysforhold
- Vindforhold
- Jordtype
Frugttræer vil gerne have fuld sol, og de skal helst placeres et sted, hvor der er rimelig læ for de værste vindstød. Jordtypen er heller ikke lige meget. Her er det vigtigt, at jorden er porøs og næringsrig, hvilket en god komposteret kojord kan hjælpe til med.
Det er en dårlig ide, at plante samme slags træ på det samme sted, da sygdomme nemt videreføres i jorden til et nyt træ. Har man en lille have, skal man gå efter træer der er langsomtvoksende. Blomme og kirsebærtræer er ofte kraftigtvoksende og ikke så gode at beskære, hvorimod æbletræer og pæretræer er nemmere at have i små haver.
Er du så uheldig, at der er gået svamp i dit træ, kan du finde bekæmpelsesmidler HER
Hvilken type frugttræ er det nemmeste?
Æbletræer er klart det nemmeste frugttræ, man kan vælge. Æbler er hårde frugter, hvilket gør dem nemmere at have i længere tid, hvor pære, blommer og kirsebær er mere følsomme og skal plukkes og bruges indenfor en kortere periode.
Alle æbler er kernefrugter, insektvenlige og generelt er både arten og mange sorter hjemmehørende i Danmark.
De er spiselige for dyr, og vil blive søgt efter af både vildt og gnavere. Æbletræer bør derfor beskyttes med eksempelvis barkbeskytter og evt. indhegnes i starten, hvis man har meget vildt, og man ønsker, de skal have de bedste chancer for at gro uhindret op.
Æbler egner sig generelt i god jord, bedst hvis den er veldrænet, også let fugtig, hvis de er på vildstamme, Ellers er de bedst til god, veldrænet jord.
Alle æblesorter har grønt løv og rosa knopper og de fleste har hvide blomster, der dufter, men sorten ’Red Love’ Era, er med kraftigt rødlige blomster og flotte, gennemfarvede, rødlige frugter, og ’Red Leaf’ har rødligt løv, især ved efterårstid, når man skal høste frugterne, og Maggy/Vitalstar har lidt rødligt løv, kraftigst ved udspring om foråret, og rosafarvede blomster, samt flotte, gennemfarvede, rødlige frugter.
Æbletræer - Bestøvning og modningstid?
Svaret er nej. Alle æbler har brug for bestøvning fra en anden sort af æble. Dette kan også være et paradisæbletræ. Der skal altid 2 forskellige sorter æbletræer til at bestøve hinanden med hjælp fra forskellige insekter. Måske har din nabo et æbletræ af en anden sort end dit, og så er det ikke nødvendigt at købe to træer, men er der langt til nærmeste æbletræ, er det nødvendigt med 2 træer. Paradisæbler er gode bestøvere for æbletræer, hvis altså de blomstrer på samme tid. Skal man plante flere æbletræer, kan man vælger sorter, som modnes på forskellige tidspunkter, så man har æbler i så lang en periode som mulig.
Der er mange sorter der egner sig til at bestøve hinanden, men kun få der ikke kan bestøve andre. Blandt dem, der er ’dårlige’ bestøvere, er: Apistar, Belle de Boskoop/Rød- , Bellida, Bramley (Vardeæblet), Bøghs Citronæble, Gala, Gråsten/Rød- og Holsteiner Cox, Jonagold, Mutzu, Oranje, og Vitalstar/Maggy. De er triploide, og har ekstra komosomer, og kan ikke bestøve hinanden og andre æbler, i modsætning til de ’almindelige’/dipliode, som kan bestøve andre sorter, alt efter om de som regel blomstrer samtidig.
For en komplet bestøvningsoversigt over æbletræer, kan du klikke her.
Hvis du vil have et overblik hvornår de forskellige æblesorter modner, kan du klikke her.
Æbletræer til krukker
Du kan også vælge æbletræer der velegnet sig til krukker. Disse kaldes for krukketræer. Krukketræer er podet på en meget svagt-voksende stammetype (M9, B9 og M27). Det vil sige det er den samme sort som alle andre af samme slags/samme navn, men væksten er meget svag, så den bliver ikke ret stor i sammenligning med andre træer af samme sort, som er podet på dværg-stamme (M26, Geneva 11) og middel-stamme (M7, MM106), som er særligt udviklet til alm. parcelhus- og villahaver eller vild-stamme, som har træets maksimale tilvækst (Bittenfelder, Antonovka, MM111 og A2)
Pæretræer - Bestøvning og modningstid
Alle pærer er kernefrugter, insektvenlige og generelt er arten og mange sorter hjemmehørende i Europa, muligvis også i DK. De er spiselige for dyr, og vil blive søgt efter af vildtet og gnavere. Bør derfor beskyttes m. f.eks. barkbeskytter og evt. indhegnes i starten, hvis man har meget vildt, og man ønsker de skal have de bedste chancer for at gro uhindret op.
Pærer egner sig generelt i god til let sandet jord, lerjord bedst, hvis den er veldrænet. Kan klare let fugtig jord, hvis de er på vildstamme, men ikke hvis det er stående fugt i jorden om vinteren.
Alle pæresorter har let gråfiltet grønt løv og hvide knopper og hvide blomster, og er insektvenlige. De tåler ret megen tørke, når først de er veletablerede, og en del vind, men ikke for megen fugt. Rådyr og gnavere elsker at spise bark og skud/løv mm. fra frugttræer, og man kan evt. beskyttes/indhegne dem, især i starten, hvis man har meget vildt, og man ønsker de skal have de bedste chancer for at gro uhindret op.
Kan pæretræer bestøve sig selv?
Pæretræer er ikke selvbestøvende og skal derfor ligesom med æbletræerne stå to forskellige sorter i nærheden af hinanden. Der findes også det man kalder et familietræ, hvor flere sorter er podet på selvsamme træ. Med et familietræ, kan man derfor nøjedes med ét træ. Pærer kan også bestøves fra et pryd-pæretræ som f.eks. Pilebladet Pære, eller vild-pære som oftest ses i læhegn mm. Frugterne af disse er ikke spiselige, men blomsterne bestøver også spisepærerne. De fleste kan bestøve andre sorter, alt efter om de som regel blomstrer samtidig, mens der kun er få der ikke kan bestøve andre.
Iblandt dem, der ikke kan bestøve andre er: Alexander Lukas, Grev Moltke og Gråpære. Og bedst til at bestøve er de selv-bestøvende, som f.eks. Conference og de søjleformede Conference ’Spuur’ og Condo, men også de yder bedst med bestøvning fra en anden sort.
Få en komplet bestøvningsoversigt over pærertræer her.
Pæretræer modnes på forskellige tider af efteråret afhængig af sorten.
Få en komplete oversigt over modningstiden på pærer her.
Dværgpæretræer og pæretræer til krukker:
Dværg- og krukketræer er podet på en svagt-voksende stammetype (Kvæde C, Kvæde Eline). Det vil sige det er den samme sort som alle andre af samme slags/samme navn, men væksten er svagere, så den bliver ikke ret stor i sammenligning med andre træer af samme sort, som er podet på middel-stamme (Kvæde A, Adams og Pyrodwarf), som er særligt udviklet til alm. parcelhus- og villahaver eller vild-stamme, som har træets maksimale tilvækst (Pyrus communis)
Hvilke pæretræer er populære og gode i haven?
En meget velkendt svampesygdom er pæregitterrust, som giver bladene orange pletter, hvilket nedsætter træets vækst og giver færre frugter. Her er en liste over de sorter, der er rimelig resistente mod sygdomme og som alle er i stand til at kunne bestøve hinanden:
Læs mere om pæretræer i haven her.
Er blommetræer selvbestøvende?
Det er meget forskelligt, om blommetræer er selvbestøvende eller ej. De træer som er selvbestøvende sætter ofte utrolig mange frugter, hvilket gør at det kan være nødvendigt, at tynde ud i dem, for at opnå en bedre størrelse og smag.
Alle blommer og mirabeller er stenfrugter, insektvenlige og generelt er arten og mange sorter hjemmehørende i Europa, og specifikt er Rosinblomme/’Kræge’ hjemmehørende i DK.
De er spiselige for dyr, og vil blive søgt efter af vildtet og gnavere. Bør derfor beskyttes med barkbeskytter og evt. indhegnes i starten, hvis man har meget vildt, og man ønsker de skal have de bedste chancer for at gro uhindret op.
Alle blommer yder bedst med bestøvning fra en anden sort af blomme. Dette kan være en anden sort som f.eks. Opal, Victoria og krægerne: Rosinblomme og Wilma, der er meget villige bestøvere, Kræge ses også jævnligt i læhegn mm. (Blandt de selvbestøvende blommer er: Czar, Edda, Eksperimental-sveske, Hanita, Herman, Imperial, Jubilæum, Opal, Quillins Reine Claude, Presenta, President, Rosinblomme/kræge, Stanley, Top-Col, Tophit, Victoria og Wilma. Frugterne af Mirabelleblomme-sorten ’Avalon’ kan bestøve mirabellerne ’First’ og ’Magda Jensen’, og vice versa, og mirabellerne er derudover selvbestøvende, og der er også ofte vilde mirabeller at finde i læhegn, som også bestøver og bestøves af andre sorter og sig selv. Der er mange sorter der egner sig til at bestøve hinanden, an på blomstringstid. Og ligeledes er der en modningstid som strækker sig, og giver mulighed for at supplere høsten over en lang periode, hvis der er plads til flere forskellige træer. Abrikos-blommerne Aprimira, Aprikyra og Aprisali er selvbestøvende og bestøves derudover af hinanden og blommerne Opal, Rosinblomme/Kræge og Wilma/Gul kræge samt mirabellen ’Komet’. ’Komet’ bestøves også af abrikosblommerne.)
Alle yder bedst med bestøvning fra en anden egnet sort.
Se en bestøvningsoversigt for blommer her.
Du kan også finde en modningsoversigt for blommer her.
Krukketræer er podet på en svagt-voksende stammetype (VVA-1). Det vil sige det er den samme sort som alle andre af samme slags/samme navn, men væksten er meget svagere, så den bliver ikke ret stor i sammenligning med andre træer af samme sort, som er podet på dværg-stamme (Plumina), middel-stamme (St. Julien, Wangenheim og Wavit), som er særligt udviklet til alm. parcelhus- og villahaver eller vild-stamme, som har træets maksimale tilvækst (Prunus cerasifera).
Disse er selvbestøvende:
Hvilke Kirsebærtræer er bedst?
Alle kirsebær er stenfrugter, insektvenlige og generelt er arten og mange sorter hjemmehørende i Europa, og er vel blevet det, også i DK. De er spiselige for dyr, og vil blive søgt efter af vildtet og gnavere. Bør derfor beskyttes m. f.eks. barkbeskytter og evt. indhegnes i starten, hvis man har meget vildt, og man ønsker de skal have de bedste chancer for at gro uhindret op.
Alle søde, forædlede spise-kirsebær yder bedst med bestøvning fra en anden sort. Det er dog ikke vigtigt om det er sur- eller sød-kirsebær, eller fugle-kirsebær, bare de som regel blomstrer samtidig. Kun frugterne af de forædlede sød-kirsebær bliver store spise-kirsebær, men sur-kirsebær egner sig rigtig godt til at sylte og bruge i madlavning, og generelt er de fremragende bestøvere, og blomsterne fra sur-kirsebær bestøver også de søde spise-sorter, men da kirsebær har en meget kort tid for blomstring og en lang sæson for modning, kommer det helt an på blomstringstidspunktet.
Blandt dem, der kan bestøve sig selv er: Burlat, Lapins, Skeens, Stella, Sunburst, Sweetheart og sylvia, samt alle sur-kirsebær.
Krukke- og dværg-træer er podet på en svagt-voksende stammetype (Gisela 5, Piku 1). Det vil sige det er den samme sort som alle andre af samme slags/samme navn, men væksten er væsentligt svagere, så den bliver ikke ret stor i sammenligning med andre træer af samme sort, som er podet på, middel-stamme (Colt, Piku 4), som er særligt udviklet til alm. parcelhus- og villahaver eller vild-stamme, som har træets maksimale tilvækst (Prunus avium, også kaldet ’Fuglekirsebær’, eller Piku 3).
Alle kirsebær har mørkegrønt løv med lysere undersider og hvide blomster, og træerne har forholdsvis hurtig, slank og opret vækst.
De trives både i en forholdsvis veldrænet, men god jord, og bedst i læ. Når de først er veletablerede på deres endelige vokseplads, tåler de efterhånden mere tørke. De er ikke glade for at blive beskåret mere end højst nødvendigt.
Kirsebær smager skønt, og det syntes fuglene også. Vil du undgå, at fuglene spiser dine bær, skal du dække kronen med et net. Her er en liste over de sorter der er selvbestøvende og smager skønt: