Gør forårskrukkerne klar

Henter data... 56 visning(er)
Gør forårskrukkerne klar

Gør forårskrukkerne klar

Den sidste vintermåned er ved at gå på hæld, der er forår i luften og det kribler i fingrene for at komme i gang. Hvis du endnu ikke er klar til at hengive dig til et helt bed, så kan du med fordel gøre krukkerne forårsklar. Skulle frosten komme igen, kan disse hurtigt pakkes i læ og beskyttes.

Vi går og venter spændt på, at havesæsonen endelig går i gang, men der er stadig lidt tilbageholdenhed. Hvad hvis frosten kommer igen? Hvad hvis jeg ikke er klar til at sammensætte bedet endnu? Ingen grund til bekymring! Der er masser af smukke planter, som du roligt kan plante i krukker og på den måde trække forårsfornemmelserne ind i haven. Skulle vejret vise sig fra sin grumme side, er krukkerne nemme at flytte på eller afdække, hvis det skulle blive nødvendigt.

Til dig med den lille have eller altan er krukker også et oplagt valg, da du nemt kan skifte ud og nyde en masse, smukke planter sæsonen igennem.

Planteoversigt


Denne stedsegrønne favorit er populær med god grund. Den fås i et væld af smukke farvenuancer som hvid, rosa og lilla, og kan hurtigt kaste tiltrængt farve over haven. Lyng er både nem at plante og passe og med den rette pleje, er planten også flerårig. Lyng er en surbundsplante, som derfor skal plantes i surbundsjord.
Denne staude forkæler med smukke, farverige blomster igennem foråret, og fordi den er stedsegrøn, kan du se frem til et intenst farveskifte i efteråret. Den er nem at passe og kan stå langt de fleste steder i haven, hvilket er perfekt til dig, der gerne vil skabe variation. Planten er desuden særdeles velegnet som bunddække, så du kan roligt flytte den over i bedet, inden vinteren falder på.
Den smukke påskeklokke er en sand gave til haven, og den tryllebinder med sine unikke og flotte blomster, der kommer i et væld af farvevarianter. Det er en plante, som selvsår og den er ret nem at passe, så du skal blot koncentrere dig om at nyde det smukke syn. Derudover er påskeklokken ikke hjortens yndlingsspise, så hvis du har mange af de søde dyr på grunden, kan påskeklokken være et godt valg for dig.
En rigtig forårsbebuder der findes med et væld af spændende blomsterhoveder og farver. Primula er rigtig god solitært i en krukke, men kan også være en skøn, farverig tilføjelse til den blandede krukke. Planten blomstrer hele foråret og er en gave til insekterne, så med primula får du også hyggeligt dyreliv i haven.
En sand havefavorit blandt danskerne; rhododendron er utrolig populær og med god grund. Det er en surbundsplante, så du skal have den rette jord klar, når du planter. Rhododendron fås i næsten alle regnbuens farver, og dens elegante blomsterhoveder bliver hurtigt en favorit i haven. Derudover er den insektvenlig, så bierne skal nok kigge forbi.
Både stedmoderblomster og hornvioler er skønne forårsbebudere, som kan stå helt til sommeren og forkæle. Stedmoderblomsterne er lidt større end hornviolerne, så man kan roligt blande de to i krukker for at skabe niveauer. De fine blomster fås i et væld af flotte farvevarianter, så du sagtens kan finde noget, der passer lige til din have.
En elegant og flot stedsegrøn plante vil altid være en pynt i krukkerne. Hvis du gerne vil holde udtrykket mere minimalistisk og stilrent, er en søjletaks en rigtig god løsning. Den kan få lov til at pryde i krukkerne året rundt, og giver farve til haven uanset sæson. Søjletaksen kan desuden vokse en del i højden og med til at inddele for- og baghave i rum.
Powered by Amasty Magento 2 Blog Extension