Din indkøbskurv er tom.
Dyrk dine egne grøntsager og blomster med frø
torsdag den 31. januar 2019 12.59.00 Europe/Copenhagen
Sådan får du mest glæde af dine plantefrø
På Jespers Planteskole har vi et stort udvalg af blomsterfrø, krydderurtefrø og andre plantefrø. Det er altid hyggeligt at dyrke og høste frugter og grøntsager fra egne planter, som man stolt kan byde gæsterne på ved middagsbordet. Glæden ved at se udviklingen i de frø man såer, kan virkelig være stor hos mange af os. Vi vil gerne komme med nogle forslag til hvordan du kan bruge dine selvdyrkede planter bedst.
Spiselige blomster
Vi har et stort udvalg af blomsterfrø, som blomstrer med spiselige blomster. Blomsterne er mest til dekoration i dine madretter, og man skal ikke spise dem i større mængder. Man kan fx bruge blomster på kager, i salater eller i lune retter. Hvis man elsker smoothies og vil byde gæsterne på en smoothie, kan man nemt pifte dem op med blomster som topping. Man kan også lave flotte sommerdrinks med spiselige blomster i isterningerne.
Klik på linket her fra din PC og find alle de spiselige blomster HER (linket virker kun på PC versionen og ikke på mobil-version) På mobil-versionen bliver du linket hen til alle frø og IKKE KUN DE SPISELIGE.
Dyrk dine egne grøntsager med grøntsagsfrø og urtefrø
Udover et utal af blomsterfrø har vi også mange spændende grøntsagsfrø og krydderurtefrø. Man kan både dyrke tomater, agurker, græskar, rodfrugter, persille, basilikum og forskellige bær mm. Grøntsager kan dyrkes andre steder end i køkkenhaven. Hvis man har et drivhus, altankasse, et højbed eller store kummer, kan du også dyrke nogle grøntsager deri. En anden mulighed, er også at intergrere dem i blomsterbedet sammen med andre stauder. Så man behøver altså ikke, at have en stor køkkenhave, for at kunne blive lidt selvforsynende.
Se vores grøntsagsfrø HER
Se vores hængekrukker og altankasser HER
Se alle vores udendørs krukker HER
Se alle højbede og plantekasser HER
Se alle vores indendørs skjulere HER
Økologisk Køkkenhave:
Dyrk dine egne økologiske grøntsager med økologiske frø. Der er i tiden stor fokus på økologi og vi har også et stort udvalg af økologiske frø. Vi har både økologiske blomsterfrø og økologiske grøntsagsfrø. De økologiske frø er dyrket i jord uden sprøjtemidler og her er der virkelig tænkt på miljøet.