Juletræer

Henter data... 20 visning(er)
Juletræer

Det grønne grantræ hænger unægtelig sammen med julen herhjemme, og hvis du gerne vil vide mere om det flotte træ, skal du læse med her, hvor du også får gode råd til pasning.

 

En kort fortælling om det populære træ

Vi kender og elsker det klassiske juletræ, som med sikkerhed altid bringer julestemningen med ind i stuen. Når juleaften nærmer sig, valfarter vi nemlig til fæld-selv stederne, så vi også kan få det fine træ pyntet og gjort klar til årets hyggeligste i aften. I Danmark er det nordmannsgran, der er det foretrukne, men det har det faktisk kun været i små tyve år. Førhen pyntede vi nemlig rødgran op til jul, men nordmannsgran holder generelt set bedre. Rødgranen er dog meget traditionel i sit udseende med skarpe nåle og en kraftig duft, der kan nydes i hele hjemmet.

Når træet er taget ind, skal det pyntes og til sidst topper vi det med en stjerne. Toppynten varierer en del fra land til land, men i Danmark bruger de fleste en stjerne. I England bruger man engle og i Tyskland topper man ofte træet med et spir. Juletræets historie kan dateres tilbage til 1500-tallets Tyskland, hvor der først begyndte at dukke historier op. Træet hænger unægtelig sammen med den kristne tro, selvom denne måske ikke fylder så meget i de danske hjem længere.

 

Fra Holstebro til hele landet

Vi fælder vores egne juletræer, som vi også selv holder opsyn med hele året. Derfor er du altså sikret høj kvalitet, som vi kan stå inde for. Vores juletræer gror i nærheden af vores planteskole, og det er os selv, der fælder dem efter behov. De står derfor heller ikke ude i flere uger, når vi sender dem afsted. Alle vores juletræer er desuden nordmannsgran.

Hos Jespers Planteskole har vi også et stort udvalg, der tæller mange forskellige størrelser og priser, så du kan finde noget, der passer lige til dit budget og din stue. Hvis du har god plads, har vi juletræer der kan imponere med sin højde. Hvis du har et mindre hjem, har vi også smukke juletræer, der ikke fylder for meget, men som er med til at sprede hygge.

Hvis du ikke har sikret juletræsfoden, har vi selvfølgelig også den klar til dig, og også her er udvalget bredt. Hvis din juletræsfod skal dækkes til med en skjuler, kan du finde nogle helt klassiske, billige juletræsfødder. Skal du have et juletræ, der skal have chancen for at stå til hellige tre kongers dag, så har vi også juletræsfødder, hvor der er plads til vand, så træet står fugtigt.




Sådan passer du dit juletræ

Nordmannsgran er en stedsegrøn plante, som kræver en del vand. Hvis det tørrer ud, taber det nålene, så det gælder om at give juletræet de bedste vilkår, så træet ikke smider alle nåle inden juleaften. Juletræet skal gerne stå i vante temperaturer så længe som muligt. Når du har hentet eller fået leveret dit juletræ, skal det derfor gerne opbevares koldt og fugtigt. Lad det gerne stå udenfor i læ for vinden og placeret i en spand vand, så det kan trække rigeligt med vand, inden det skal indenfor. Du kan godt skære et par centimeter af, så det kan trække endnu mere vand.

Når træet skal pyntes, trækkes eventuelt net af og så skal den placeres i foden. Det kan kræve en tilretning alt efter, hvilken juletræsfod du har. Juletræet placeres et sted indenfor, hvor den ikke er for tæt op ad varmekilder. Brændeovne og radiatorer skal der derfor gerne være god afstand til. Efter transport i net eller anhænger, kan grene og nåle godt være en anelse sammenpresset, men lad være med selv at trække i disse. Hav tålmodighed og lad træet rette sig selv ud. Dette kan godt tage et par timer.

Når juletræet har aftjent sin værnepligt indenfor, kan du med fordel klippe grene af og fordele dem over frostfølsomme planter i haven. Gran er en god, naturlig beskyttelse for følsomme planter, da det skærmer for vinden uden at lukke helt for luften.  

Nu er du klar til at give dit juletræ de bedste vilkår, og hvis du allerede nu er klar til at finde årets juletræ, kan du finde vores udvalg her.

Powered by Amasty Magento 2 Blog Extension