Der er store, små, runde, firkantede og buttede, de kan fås i mange størrelser, former, farver og varianter. Ja det er nemlig krukker vi snakker om! I dag er krukker blevet en meget populær del af haven og forståeligt nok! De er meget alsidige og kan passe ind i både en stor og lille have eller på altanen.     

                  

Man kan have flere forskellige planter, som kræver forskellig jordbundsforhold eller vanding, i sine krukker. Et eksempel på dette er at have en stor flot rose i en krukke og perovskia og andre stenbedsplanter i en anden– de vil skabe en flot kontrast til rosens mørkegrønne løv og prægtige blomster.

Du kan få lige så meget glæde og blomst ud af en krukkehave, som du kan med en almindelig have. Der er blot et par faktorer, man skal huske på for at give dine krukkeplanter et godt liv:

1. Få styr på vand og dræn: Det er vigtigt, at der altid er et drænhul i bunden af udendørs krukker! Ellers kan vandet i tilfælde af en kraftig regnbyge ikke sive ud og man risikerer derfor at drukne planterne. Når der er styr på hullet i bunden, skal man sørge for, at der er nok vandtilførsel til selve krukken, da planter i krukker ikke selv har mulighed for at strække deres rødder dybt ned i jorden efter vand. Derfor må vi efterligne naturens egenskaber og skabe et mindre vandreservoir i bunden af krukken. Man kan gøre det ganske simpelt ved at have en underskål under selve krukken, man fylder vand i, så der altid er lidt for planterne at tage af. Du kan også indsætte et selvvandigssystem i bunden af krukken, du en gang imellem fylder op, så du ikke behøver at se til dine krukker hver dag.

2. Jord og gødning: Sammensætningen af jord i dine krukker er vigtig og afhænger i høj grad af planten. Hvis du har roser i krukkerne, skal du anvende rosenjord blandet op med din egen jord. Ved surbundsplanter gøres det samme blot med surbundsjord. Ellers anbefales det at anvende en god krukkejord. Når vi snakker gødning, kan du enten anvende flydende gødning, som har en mere ’her og nu’ effekt på planterne, eller en langtidsvirkende gødning i kugleform, som frigiver næring i 4-6 måneder, så du faktisk ikke behøver at tænke på gødning andet end den ene gang i foråret.

3. Ellers er det bare at vælge de planter, du gerne vil have i dine krukker. Dette er meget individuelt og afhænger af din smag, kreativitet og præferencer. Du kan se vores store udvalg af planter her.

Hvis du kommer i tvivl eller gerne vil blande forskellige planter, er du mere end velkommen til at skrive til os i kommentarfeltet eller komme et smut forbi butikken.

Et par at vores kreative hoveder har sammensat et par videoer til jer med eksempler på, hvad man kan putte i sine krukker. Se dem her: