Sådan passer du din Monstera deliciosa 'Variegata'

Henter data... 4386 visning(er)
Sådan passer du din Monstera deliciosa 'Variegata'

Monstera Variegata Monstera Variegata Monstera Variegata Monstera Variegata

Hvordan passer jeg min hvidbrogede Monstera deliciosa ’Variegata’?

Den hvidbrogede Monstera deliciosa ’Variegata’ er blevet en utrolig populær stueplante, som mange af os plante-elskere nu har stående hjemme i stuerne. De utrolig smukke hvide blade tryllebinder vores blikke og fascinerer mange af os. Den er lidt anderledes end de planter, vi normalt ser og sikkert også derfor vi bare eje den.

Hvorfor bliver det hvide i bladene brune?

Monsterablad med brune pletter Monsterablad med brune pletter

De hvidlige områder på bladene er ikke i stand til selv at danne ret meget fotosyntese. Og hvad er fotosyntese så lige helt præcist. Fotosyntese er, når energien fra sollys indfanges i bladene og omdannes til den energi, som planten skal bruge. De hvide blade er ofte tynde og meget følsomme overfor direkte sollys og tør luft. Det er derfor en god ide, at øge luftfugtigheden omkring planten. Du kan øge luftfugtigheden ved hjælp af enten en forstøver med blødt vand eller ved at stille potten på våde sten eller i en skjuler med våd spagnum.

Hvor skal jeg placere min hvidbrogede Monstera?

Monstera Variegata

Når du skal finde en god plads til din hvidbrogede Monstera, skal du sørge for særligt to ting. Find et sted med masse indirekte lys, men helt uden direkte sollys. Tæt på et vindue, hvor solstrålerne ikke rammer bladene er perfekt! Udover lys må du ikke at stille planten tæt ved varmekilder, der udtørrer luften. Det er fx en dårlig ide, at stille planten lige ved siden af en radiator eller nær en brændeovn.

Hvor meget vand skal min Monstera Variegata have?

Man kan aldrig sige helt hvor ofte man skal vande en plante. Der kan være utrolig mange faktorer der spiller ind, når det kommer til vandingsbehov. Planter har også forskellige behov, selvom det er af samme sort. Jorden har betydning, størrelse på potten og lysforholdene har betydning for, hvor ofte du skal vande. Stik en finger ned i jorden og føl dig frem. Hvis din Monsteras jord er fugtig, så vent lidt med at vande. Når du kan mærke, at jorden øverst er tør, så er det igen tid til at vande.

Powered by Amasty Magento 2 Blog Extension