Rabarber: Den nemme køkkenurt med 1000 anvendelsesmuligheder
Hvis du istedet er interesseret i hvordan man planter og passer sine rabarber, skal du læse denne vejledning
Vil man gerne være den selvhjulpne person, som nemt smækker en klassisk, lækker og ’ikke så usund’ kage i ovnen, eller byder på syltetøj af egen avl, er det rigtig godt der findes rabarber.
Fordringsløse stauder med lange stængler, der i høj grad passer sig selv, og man kan lige trække stænglerne af, en ad gangen, stille og roligt, og vaske dem og skære dem i stykker á ca. 2 cm’s længde, så har man egen frugt til kagen eller syltetøjet, lige fra fryseren, næste gang man skal bage eller sylte. (Vi byder på nogle gode klassiske opskrifter med rabarber længere nede)
Herunder et eksempel på årets gang for en staude som Rabarber hører til, selvom de ikke udelukkende er prydplanter:
Stænglernes farver spænder fra helt grønne til helt røde, og saftens farve kan være fra farveløs til kraftig rosa.
Det er vigtigt at vælge rabarbersort efter, hvad man skal bruge den til. Se mere om rabarbersorternes egenskaber i modningsskemaet her: Rabarber, oversigt
En Rabarberplante yder ofte meget stabilt efter de første par år, og i en periode op til 25-30 år, alt efter placering og sort, ofte endnu længere.
Vil man have rabarber trug, hele året, kan man med fordel vælge f.eks. 2 tidlige (1 til drivning og en remonterende), 1 middeltidlig og 2 sene, hvoraf én også er en remonterende sort– så er der lidt til at bage og sylte af på alle årstider, hvis man fryser ned. Se mere om drivning og generelt om Rabarber-dyrkning her: (Link til andet blogindlæg: Rabarber, dyrkning, vækst og drivning)
Vinrabarber er generelt skarpere i smagen og kan i nogle tilfælde blive op til halvanden meter høje på en god og velgødet vokseplads, men fælles for dem er at der skal sukker til at gøre denne køkkenurt til lækkert bagværk og saft, grød mm.
Jordbærrabarber er generelt søde og mindre, med fine stilke. Nogle er tidlige, andre er sene, og nogle remonterer.
De mange sorter i vores omfattende udvalg, byder på forskellige egenskaber Se vores udvalg af rabarber her
Rabarber er ikke en sød spise i sig selv. Stænglerne indeholder generelt kun 5 mg sukker pr. 100 gram. Med rabarber er det derfor nemt at styre hvor meget sukker man tilsætter, og evt. alternativer til sukker kan også anvendes. Også usukrede, med f.eks. balasamico-dressing, løg og pinjekerner, giver Jordbærrabarberne med den røde stilk-farve, et flot pift, og en frisk, nordisk smag.
Oxalsyren er det der giver fornemmelsen af ’ru tænder’, mens æblesyren påvirker smagen, men syren kan neutraliseres med ’Nonoxal’ eller lign. kalciumklorid.
Den røde farve som i nogle tilfælde gennemfarver stilken helt, kommer af antocyaniner, og påvirker ikke andet end farven, det gælder både stængel og frugtkød. De rødeste og gennemfarvede stængler giver naturligvis mest farve til saft og grød. Farven på rabarbergrød og syltetøj kan blive lidt grå-brun og uappetitlig, hvis det laves på de blege stængler, og så kan nogle rødere stængler fra en anden sort, som evt. ikke har så stærk smag, være en god løsning til at sætte lidt mere kulør på. Man kan også iblande bær, og saft fra bær med en kraftigere farve, for at give en ekstra ’tand’ på farven.
Høstning af rabarber
Rabarber høstes ved at trække stænglen af knolden. Når stænglerne løbende trækkes af, så der tyndes ud i dem, kommer der hele tiden nye, friske stængler. Stænglerne er ’solfangere’ for plantens ’motor’, så undgå at fjerne mere end ¼ af stilkene af hver plante, på én gang, mens planten er ung. Høst gerne jævnligt, så man får dem taget og evt. frosset ned, mens de er små, sprøde og røde. De nye, tynde og rødlige stængler har nemlig mest smag, men de kraftigere, tykke og blege stængler skal der helst også ’luges ud i’, da de ellers let skygger for lyset til de nye skud. Brug dem evt. til grød eller læg dem direkte i kompostbunken. Grøden bliver mere ’trevlet’ hvis man bruger meget kraftige stængler heri.
Opskrifter:
Opskrift på rabarbergrød: (Klassiker som altid er super og nem at have i baghånden):
Ingredienser: 500 g rabarber i 1/2 cm tykke stykker, 100 g rørsukker og 1/2 tsk. ren vanilje.
Tag 3/4 af sukkeret og bland sammen med rabarberstykkerne i en gryde. Kog denne blanding i ca. 30 min til rabarberne er møre.
Smag derefter til og tilsæt eventuelt det resterende sukker, hvis du ønsker det sødere. Det er vigtigt at du ikke tilsætter mere vand.
Opskrift på rabarberkompot i ovn: (Så nemt som det kan blive)
Ingredienser: 750 g rabarber, 275 g sukker
Tag de 750 gram rabarber og skær dem i stykker på max 2 cm længe.
Placer stykkerne i et ildfast fad og fordel dem sammen med sukkeret i 2 lag.
Bag derefter i en 200 grader varm ovn i 20 min. Det skulle gerne give møre rabarberstykker og smeltet sukker.
Den gode gammeldags rabarberkage: (Både unge og ældre er vilde med denne lækre kage)
Ingredienser til bunden: 175 g smør, 100 g sukker, 2 spsk. vaniljesukker, 1 knsp. salt, 3 æggeblommer, 250 g hvedemel, 2 ½ tsk. bagepulver og 5 spsk. sødmælk.
Ingredienser til Marengslåg: 3 æggehvider, 200 g sukker, 100 g valnøddekerne gerne grofthakkede og 600 gram rabarber skåret i 2-3 cm store stykker og tørret i viskestykke.
Bland smør, sukker, vaniljesukker og salt sammen med æggeblommerne. Hvedemelet og bagepulveret skal herefter blandes og røres i massen skiftevis med mælk.
For at lave marengsblandingen skal du piske æggehviderne stive, tilsætte sukkeret lidt efter lidt og til sidste vende valnødder og rabarber i.
Fyld en springform med dejen og dæk derefter med marengslåget. Bag ved 175 grader i 55 min og nyd derefter dine lækre gammeldags rabarberkage.