Storkenæb har utallige anvendelsesmuligheder, ikke mindst som et smukt og effektivt bunddække. Med sin tætte, krybende vækstform danner den hurtigt et naturligt tæppe, der effektivt kvæler uønsket ukrudt. Dette gør den perfekt under træer, omkring buske eller i større bede, hvor den skaber et frodigt, grønt tæppe, der samtidig er let at passe. For optimal effekt som bunddække anbefales arter som Geranium macrorrhizum eller Geranium sanguineum, der hurtigt danner tætte måtter. En særlig styrke ved disse arter er deres evne til at trives selv i halvskygge under træer, hvor mange andre planter ville mistrives.

Som bunddække har storkenæb flere fordele end blot ukrudtsbekæmpelse. Dens tætte bladmasse holder på jordens fugtighed og beskytter jorden mod erosion ved kraftig regn. De bedste bunddækkende sorter vokser typisk 20-30 cm i højden og kan brede sig op til en meter i diameter over nogle år.

For at få den bedste start som bunddække, plant dem med cirka 40 cm mellemrum - de vil hurtigt vokse sammen til et sammenhængende tæppe. Sammen med forårets og sommerens blomstring skaber storkenæb et levende bunddække, der både er praktisk og smukt.

At plante storkenæb er ret enkelt. Takket være staudens robuste natur kan du plante den året rundt, så længe jorden ikke er frossen. Start med at grave et hul hvor stauden skal stå. Sørg for at hullet er stort nok, så rødderne ikke bøjes. Løsn derefter jorden i bunden af hullet, så de nye rødder nemt kan få fat. Placer planten i den rette højde og fyld op med jord. Når hullet er fyldt og planten står som ønsket, vandes grundigt og jorden stampes let omkring stauden. Et godt tip er at blande lidt komposteret kojord i plantehullet - det giver planten en fin start.

For at give planten optimale forhold bør plantehullet være omkring dobbelt så bredt som plantens rodklump og samme dybde. Ved udplantning fra potte er det klogt at vande planten grundigt dagen før - så er den nemmere at få ud af potten uden at skade rødderne. Hvis rødderne er meget filtrede, kan du forsigtigt løsne dem med fingrene før plantning. Dette hjælper dem med at vokse ud i den nye jord. Efter plantning kan du med fordel dække jorden omkring planten med et tyndt lag kompost - det holder på fugtigheden og hæmmer ukrudt i den vigtige etableringsfase.

Storkenæb er generelt meget nemme at passe, men nogle enkle plejetiltag kan sikre optimal vækst og blomstring. Efter første blomstring kan du med fordel klippe planten tilbage - ofte giver det en ny blomstring senere på sæsonen. Vanding behøves primært i etableringsfasen og under længere tørkeperioder. Gødning er sjældent nødvendigt i almindelig havejord, men en let gødskning om foråret kan give ekstra frodighed. Hold øje med visne blade og fjern dem løbende for at forebygge sygdomme.

Den største plejeopgave kommer typisk efter første blomstring, hvor mange sorter kan se lidt trætte ud. Klip da planten ned til omkring 5-10 cm over jorden. Dette fremmer ikke bare ny vækst og blomstring, men holder også planten kompakt og pæn. Hvis din storkenæb vokser i meget mager jord, kan du supplere den årlige forårsgødskning med en ekstra portion i juli efter beskæringen. Dette giver energi til den anden blomstring. Normalt trives storkenæb bedst hvis du undgår at overgøde - for meget gødning kan give overdreven bladmasse på bekostning af blomstringen.

Den ideelle tid at plante storkenæb er forår eller efterår, når jorden er fugtig og temperaturen moderat. Forårsplantning giver god tid til etablering inden sommervarmen, mens efterårsplantning udnytter jordens naturlige fugtighed. Planter du om sommeren, skal du være ekstra opmærksom på vanding i etableringsfasen.

Uanset hvornår du planter, vil en storkenæb typisk bruge den første sæson på at slå rod, før den for alvor viser sit fulde potentiale i de følgende år.

Storkenæb er utroligt nemme at have med at gøre - de gror villigt i enhver havejord og er lette at dele. Bliver dine storkenæb for store eller breder sig for meget, kan du sagtens dele dem og få nye planter andre steder i haven. Bland gerne komposteret kogødning i havejorden, når du planter eller deler storkenæb, og husk at vande godt til. Forår eller tidligt efterår er bedst til deling, når planterne har mest energi til at danne nye rødder.

Selve delingen er enkel, men kræver lidt omhu for at lykkes. Grav først hele planten op ved at stikke en spade dybt ned omkring plantens omkreds. Løft forsigtigt planten op og ryst overskydende jord af, så du kan se rødderne tydeligt. Del derefter planten med en skarp spade eller kraftig kniv. Hver del skal have mindst 3-5 sunde skud og et ordentligt rodsystem.

Før genplantning er det smart at beskære både top og rødder let. Fjern visne eller beskadigede dele og trim rødderne, så de er pæne og uden knæk. Dette fremmer ny vækst og mindsker risikoen for råd. Vær særligt opmærksom på plantens midte, hvis den er blevet træagtig eller ser medtaget ud, bør denne del nemlig kasseres, og kun de friske ydre dele bruges.

Ved genplantning skal hver del placeres i samme dybde som den oprindelige plante. Et godt trick er at grave plantehullet lidt dybere end nødvendigt og fylde det delvist med en blanding af havejord og kompost. Dette giver rødderne perfekte vækstbetingelser. Plant delene med god afstand, og gerne mindst 30-40 cm mellem hver, alt efter sorten. Sådan får de plads til at udvikle sig fuldt ud.

Efter deling skal jorden holdes jævnt fugtig i 4-6 uger, mens planterne etablerer sig. Giv dem gerne let skygge i meget varme perioder. Vent med at gøde til planterne viser tegn på ny vækst. Et let dække omkring planterne hjælper med at holde på fugten og hindre ukrudt, mens dine nye storkenæb finder fodfæste.

Vil du flytte din geranium, er efteråret det bedste tidspunkt. Efterårets fugtighed giver optimale betingelser for, at planten nemt får fat og trives på det nye sted. Ved flytning er det vigtigt at få så meget af rodnettet med som muligt og vande grundigt bagefter.

For at give planten den bedste start, skal både det gamle og nye voksested forberedes grundigt. Vand planten godt dagen før flytning, da det gør jorden mere medgørlig og beskytter rødderne. Grav derefter en cirkel omkring planten cirka 20-30 cm fra midten, afhængigt af plantens størrelse. Ved at grave dybt og forsigtigt bevarer du mest muligt af rodsystemet.

De første uger efter plantning er afgørende. Vand regelmæssigt men moderat, jorden skal være fugtig uden at være vandmættet. Du kan med fordel klippe planten lidt tilbage ved flytning, da det mindsker fordampningen og giver bedre mulighed for at danne nye rødder. Hold også øje med vejrudsigten. Hvis der varsles frost kort efter flytning, kan du beskytte planten midlertidigt med et lag løv eller grangrene.

De fleste storkenæb er så hårdføre, at de sjældent behøver vinterdækning i dansk klima. Dog kan det være en god idé at lade visne blade og stængler blive stående vinteren over som naturlig beskyttelse mod frost. For nyplantede eller særligt følsomme sorter kan et lag løv eller grangrene give ekstra beskyttelse i meget kolde perioder. Fjern vinterdækningen gradvist i det tidlige forår, så nye skud ikke bliver for bløde.

Hvis du alligevel vælger at vinterdække, er timing vigtig. Vent med at dække planterne til efter de første frostgrader. Sådan sikrer du at planterne når at gå naturligt i dvale. Et lag på 5-10 cm løv eller grangrene er rigeligt, og for meget materiale kan faktisk skade mere end det gavner, da det kan skabe fugtige forhold, hvor svampesygdomme trives.

Særligt følsomme sorter eller andre arter fra varmere egne, kan have gavn af ekstra beskyttelse. Her kan du placere en stråmåtte eller en jutesæk over planten, fyldt med tørt løv. Dette skaber et beskyttende luftrum omkring planten uden at kvæle den.

Frø fra storkenæb kan høstes, når frøstandene er modne og begynder at blive brune og tørre. Dette sker nogle uger efter blomstringen. Klip de modne frøstande af og læg dem til tørre i en papirpose. Når de er helt tørre, kan frøene nemt frigøres. Opbevar frøene tørt og køligt i en papirpose eller lukket beholder. Husk at hybrider ikke kommer "sortsægte" fra frø, så hvis du vil bevare en bestemt sort, er deling en bedre metode.

Det er let at se, når frøene er høstklare. Plantens karakteristiske "næb" bliver brunt og træagtigt. På dette tidspunkt er frøene fuldt udviklede og klar til indsamling. Hold gerne øje med frøstandene dagligt, når de nærmer sig modenhed, da de hurtigt kan spredes af vinden, når de er helt modne.

Timing er afgørende ved indsamling. Høst helst på en tør dag, og gerne sidst på formiddagen når duggen er væk. Klip forsigtigt de modne frøstande af og læg dem i en papirpose med plantens navn og dato. Undgå plastposer, da de kan give kondens og dermed risiko for skimmel.

Tørringen tager typisk 1-2 uger, afhængigt af luftfugtigheden. Du kan mærke, når frøene er helt tørre, da de skal føles hårde og sprøde. For at få frøene ud kan du forsigtigt gnide frøstandene mellem hænderne over et stykke hvidt papir. Rens derefter frøene ved at puste forsigtigt på dem, så rester af frøkapsler og andet plantemateriale fjernes.

For langtidsopbevaring er det bedst at holde frøene ved en temperatur omkring 5-10 grader og lav luftfugtighed. En papirpose i køleskabet er ideel, men husk at skrive sort og høstdato på posen. Under optimale forhold kan frøene holde sig spiredygtige i 2-3 år.

Gule blade på storkenæb kan have flere årsager. Oftest skyldes det overvanding, hvor rødderne ikke får nok ilt og begynder at rådne. Næringsmangel, især jernmangel, kan også vise sig som gul farve mellem bladnerverne. I nogle tilfælde giver svampeangreb gule pletter på bladene. For at løse problemet skal du først sikre at plantens basale behov er opfyldt. Det vigtigste er moderat vanding og næringsrig, veldrænende jord. Skyldes de gule blade sygdom, kan det være nødvendigt at fjerne de ramte blade og sikre god luftcirkulation omkring planten. Undgå helst at vande direkte på bladene og sørg for god luft mellem planterne.