Vild pastinak
De seneste år har der været en større fremkomst af vild pastinak i den danske natur. Planten er invasiv og giftig, så den er både skadelig for os og vores natur samt biodiversiteten. Bliv klogere på hvordan planten fungerer og få gode råd til bekæmpelse.
Bliv klogere på vild pastinak
Vild pastinak er en skærmplante, som minder meget om de andre skærmplanter kvan og bjørneklo, som begge er giftige. Den kan kendes på sine kraftige gule blomster, hvor mange andre danske skærmplanter oftest har hvide blomster. Selve planten har også en letgenkendelig grøn-gullig farve året rundt, og så kan den blive helt op til to meter høj. Modsat den almindelige pastinak, skal man hverken spise eller røre ved den vilde pastinak.
Den stammer egentlig fra Central- og Sydeuropa, men blev spredt i Danmark i middelalderen, hvor man dengang brugte den som lægeurt. I dag vokser den vildt i vores natur, både på marker og i vejkanter. Vild pastinak spredes via frø, som dog oftest ikke vil sprede sig mere end et par meter fra moderplanten. Den kan dog også sprede sig via dyr og biler, da den klistrede pollen nemt kan sætte sig fast i vores bildæk.
Den kan nemt forveksles med almindelig pastinak, som er forædlet til at være spiselig og have store rødder. Den vilde pastinak har dog noget mindre rødder. Den blomstrer fra starten af juni til hen mod slutningen af august, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på planten netop nu. Spotter man den i naturen, skal man modstå fristelsen til at plukke af de flotte blomsterstængler, for vild pastinak er giftig.
Hvorfor skal man udvise forsigtighed?
Vild pastinak er invasiv i Danmark, og den fortrænger andre planter, hvorfor den påvirker biodiversiteten negativt. Opdager man vild pastinak i haven, bør man derfor også skaffe sig af med den, men man skal tage sine forbehold, da planten er giftig. Det bedste tidspunkt at fjerne planten er lige inden, den sætter frø. Den kan både trækkes op af jorden eller fjernes ved brug af en spade. Sidstnævnte er at foretrække, da man på den måde ikke kommer i direkte kontakt med planten.
Hvis man får plantesaft på huden og den derefter udsættes for sollys, kan det give forbrændingslignende skader og bylder. Den giftige plantesaft reagerer nemlig på UV lys fra solen, og er skaden sket, skal man hurtigst muligt søge lægehjælp. Giften findes i hele planten, så man skal altid pakke sig forsvarligt ind ved håndtering.
Man bør ikke bekæmpe vild pastinak med kemiske bekæmpelsesmidler. Pak dig i stedet for ind i en langærmet trøje og lange bukser. Brug derudover handsker og beskyttelsesbriller, så du ikke risikerer at huden kommer i kontakt med den giftige plantesaft. Skulle man alligevel blive ramt af saften, vaskes det berørte område godt af og man holder sig udenfor sollys i 48 timer. Sørg også for at opsøge lægehjælp og oplys, hvilken plante du har været i kontakt med. Plantesaften er også giftig for dyr, så sørg endelig for at holde dem ude af haven, hvis du opdager, at planten vokser frem.
Planteafklip skal afleveres på genbrugspladsen eller brændes, hvis der ikke er restriktioner for afbrænding i naturen. Spørg hvor det skal indleveres på din lokale genbrugsstation, da det kan sprede frø i andet haveaffald.
Området hvor planten har vokset kan med fordel tildækkes med sort plastik, når den vilde pastinak er fjernet. Eventuelle rodrester kan nemlig også vokse, men med sort plastik sikrer du, at planten ikke får den nødvendige næring af sol og vand, så den kan vokse videre. Alternativt skal man også bare være opmærksom på det tidligere berørte område, og så kan man gentage fjernelsen af planten, skulle den komme igen.