Bare fordi det er vinter, betyder det ikke, at krukkerne skal gemmes væk. Hvis du har haft sæsonblomster i dine krukker indtil nu, hvorfor så ikke fortsætte og få noget flot i dem vinteren over også? Fordelen ved mange af de planter, som passer til vintersæsonen er, at de er ekstremt hårdføre og perfekte til at plante ud i din have efter endt brug.

Nogle af de planter som vi er helt vilde med i vinterkrukkerne er skimmia, ceder og buksbom. Lige netop disse planter er stedsegrønne og ikke kun juleplanter. Læs mere om hvorfor vi synes, at disse er gode til dine krukker;

Skimmia

Skimmia er en smuk stedsegrøn busk, som holder sine flotte blomstreknopper vinteren over, for at være blandt de første planter, som springer ud om foråret. Den er meget anvendelig i krukker, da den fylder godt og ser yderst smuk ud hele vinteren. På billedet ses den rødlige skimmia ’Rubella’, men du kan også få den med postkasse røde eller gullige bær og hvide blomster.

Ceder

Ceder siges at være det nye juletræ. Med sine blege og blålige nåle og elegante opbygning ser den også enormt flot ud i krukker. Ceder kan for eksempel placeres i krukker på hver side af hoveddøren med lyskæder i, så der er en fin velkomst til dine gæster. Du kan få ceder i flere forskellige højder, alt efter dit behov. Se vores udvalg af ceder træer her

Bemærk: Da det bliver et stort træ, vil det have en begrænset levetid i en krukke. Du skal være opmærksom på at plante den om i en større krukke eller ud i haven. Husk at bruge en god krukkejord ved omplantning. 

Buksbom

Buksbom er en meget neutral stedsegrøn busk, som kan anvendes året rundt. Den er ekstremt hårdfør og kan derved klare livet i en krukke ganske godt. Her om vinteren kan du udsmykke dine buksbom med lyskæder, kugler og kogler. Buksbom kan du også formklippe, så du får lige nøjagtig den form, du gerne vil have. Se også vores mere brogede eller klippede buksbom lige her.

 

Krukker kan også bruges til andet end planter, de kan bruges til at lave alverden dekorationer i, særligt her op til juletid. Bliv kreativ med pyntegrønt, kogler, mos, grene og meget mere, som du både kan finde i naturen og her hos os.

Vil du gerne have inspiration, så kom ud forbi butikken eller se vores videoer om juledekorationer og lyskæder i træer og krukker