Havegødning
Vi elsker alle en frodig, grøn og smuk have. For at opnå dette, kræver det, at vi tilfører de nødvendige næringsstoffer til græsplænen, planterne og træerne. Her er havegødning en essentiel del af arbejdet for haveejere. Vi vil nederst på siden komme ind på og guide jer i hvordan man vælger den rigtige havegødning, og hvordan man bruger den for optimal pleje af haven.Hvad er havegødning?
Essentielt set er havegødning en blanding af næringsstoffer og mineraler, som man tilfører jorden for at fremme vækst og sundhed for planterne i haven. Her er nogle typiske former af næringstoffer i havegødning:
- Nitrogen
- Fosfor
- Kalium
Hvorfor er det vigtigt at bruge havegødning?
Det er vigtigt at bruge gødning i haven, da det hjælper med at fremme planternes frugtbarhed, så man bl.a. kan få nogle lækre frugter, grøntsager og en flot plæne. De bliver stærkere og mere modstandsdygtige imod plantesygdomme og skadedyr. Hvis haven ikke får tilstrækkeligt med næringsstoffer, kan de blive svage og visne hen
Der er forskellige former for gødning
Organisk- vs. kunstgødning
Der er to typer af havegødning:
- Organisk havegødning
- Kunstgødning
Organisk havegødning vil være lavet på naturlige materialer. Disse materialer er bl.a.
- Dyregødning
- Kompost
- Knoglemel
Denne form for gødning tager typisk lidt længere tid for jorden at nedbryde og frigive de næringsstoffer det indeholder. Det siger sig selv, at det er organisk og kan bruges i økologiske haver.
Kunstgødning vil være lavet på kemiske materialer, og vil have en høj koncentration af mikronæringsstoffer. Det vil typisk være NPK-stoffer. Kunstgødning har normalvis en hurtige virkningstid.
Se alle former for jord og gødning her
Husk NPK forholdene
NPK står for Nitrogen, Fosfor og Kalium. Det er de tre vigtigste og mest essentielle næringsstoffer for planterne i haven. Forholdene mellem disse 3 stoffer, er noget man skal tage hensyn til når man vælger gødningen. Forholdene kan f.eks. være 10-10-10 eller 20-10-5.
Hvordan vælger man det rigtige NPK forhold?
Det handler egentlig om hvilken type planter du vil gøde, og om de har nogle specifikke behov for næring. Mange planter er selvforsynende med NPK-stofferne.
Planter med brug for nitrogen:
- Græsplæner
- Bladgrøntsager
Planter med brug for fosfor:
- Frugttræer
- Blomstrende buske
Planter med krav til kalium:
- Rodfrugter
- Bærbuske
Nitrogen er vigtigt for fremmelsen af vækst hos planten. Fosfor er essentielt for at styrker rødderne og sikre blomstring. Kalium er vigtig for plantens modstandsdygtighed over for sygdomme. Arbejder man med surbundsplanter skal man have noget surbundsgødning i stedet for.
Hvornår er det bedste tidspunkt at bruge havegødning?
Det afhænger af hvilken slags gødning man bruger. Læs altid brugsanvisningerne på produktet for nøjagtig og korrekt brug.
Der er dog normalt en forskel på om man bruger organisk eller kunstgødning.
Organisk kan bruges året rundt, men det optimale tidspunkt er om foråret og om efteråret. Kunstgødning skal bruges på de tidspunkter der står i brugsanvisningerne.
Bonustip: Gød din have om foråret når planterner begynder at spire og vokse, og igen til efteråret når de er på vej i dvale.
Dosering og påføring
Typisk hvis du gøder i køkkenhaven, så nedgrav gerne gødningen en smule. Hvis du skal gøde dine bede, så kan gødningen strås ovenpå.
Mht dosering, så skal man undgå ikke at overdosere, så heller for lidt end for meget.
Hvad sker der hvis man gøder for meget?
Overgødning kan have konsekvenser for planterne. Det kan medføre forbrændning af planternes rødder og ødelæggelse af den mikrobielle balance i jorden. Derfor er det vigtigt at følge de enkelte brugsanvisninger nøje. Især overdosering med gødning med meget høje indhold af kvælstof, kan være særdeles skadeligt for planterne.