Kaffetræ (Coffea Arabica)
Kaffetræet Coffea Arabica er en skøn stueplante og ovenikøbet en af de mest populære og anvendte kaffearter i verden. Stueplanten stammer fra Etiopiens sydvestlige højland - og netop Etiopien ses som kaffens oprindelsesland.
Når du drikker din tiltrængte kop kaffe om morgenen eller hen på dagen, er det altså med stor sandsynlighed et Coffea arabica-træ, som bønnerne til din kaffe stammer fra. Efter sin blomstring omdannes blomsterne nemlig til bær - og inden i disse bær findes de velkendte og for mange uundværlige frø i form af kaffebønner. Selvom det lyder meget eksotisk at kunne servere sin egen, hjemmebryggede kaffe for sine gæster, så skal man i det køligere, danske klima dog ikke sætte næsen op efter, at kaffetræet sætter bær - selvom det med lidt held og snilde kan ske. I Danmark anvendes træet til gengæld nærmere for sit dekorative udseende som stueplante med de flotte og blanke, læderagtige, mørkegrønne blade.
Kaffetræet trives bedst på en lys vokseplads - men den vil helst undgå direkte sollys, og så tåler den ikke frost, men har de bedste vækstbetingelser ved højere temperatur - gerne over 15oC. Opfyldes disse pasningskrav, og holdes plantejorden let fugtig, så er Kaffetræet en plante, der egentlig ikke kræver det store af dig.
Med henvisning til det latinske artsnavn kendes dette kaffetræ også under navnet Arabicakaffe eller blot Ægte Kaffe.
- Vær opmærksom på at det ikke er alle varer, der er på lager i vores fysiske butik.
Placering: Lyst uden direkte sol
Vanding: Hold jorden let fugtig (vand mindre om vinteren)
Salgshøjde inkl. skjuler: 25-30 cm
Pottens diameter: 12 cm
FIND GUIDE TIL STØRRELSE PÅ LERPOTTE HER