Oliventræ (Olea Europaea) Bonzai - Nr. 2
Oliventræer er blevet meget populære - og det er helt forståeligt. Med deres oprindelse omkring Middelhavet giver oliventræerne nemlig en eksotisk stemning, når de pynter i udestuer, drivhuse eller på terrasser eller altaner, men træernes enkelthed med den tydelige stamme, bladenes støvede grønne farve og de cremehvide blomster, der vil springe ud, passer samtidig godt ind i den nordiske stil. Denne variant er klippet som bonzai.
Oliventræerne kan udholde temperaturer ned til -15 grader, men det anbefales at overdække rødderne eller jorden omkring rødderne med eksempelvis en stofpose, hvis temperaturen når ned på mellem -10 og -15 grader i 7-14 dage eller længere end det.
Plantes oliventræet i en krukke, er det vigtigt at bemærke, at krukken skal have huller i bunden og ikke være placeret på en underskål, da der skal være mulighed for, at vandet kan løbe ud, så træet ikke drukner.
Ved omplantning af oliventræer i krukker skal krukken desuden fyldes med 1/3 lecakugler og derudover middelhavsjord.
Oliventræet kan dog også plantes direkte i jorden. For oliventræer plantet direkte i jorden gælder på samme vis som træer i krukker, at oliventræet har brug for et dræn, således at vandet kan løbe fra rødderne.
Når det kommer til vanding, skal der til oliventræet anvendes 2-3 liter vand 1-2 gange pr. uge betinget af vejret, på nær om vinteren, hvor oliventræet kun kræver vanding 1 gang pr. måned. Om vinteren anbefales det desuden, at træet er placeret i læ for vind og vejr.
- Vær opmærksom på at det ikke er alle varer, der er på lager i vores fysiske butik.
Bonzai oliventræ
Historisk træ, som er et symbol på fred
Stedsegrønt med små, cremehvide blomster
Trives i sol
Tåler ikke udtørring eller frost
Velegnet til udestuer, drivhuse, terrasse og altan
Salgshøjde inkl. potte: Ca. 180 cm
Pottestørrelse: Ca. 40 cm
Lokation : 16.1