Forskel på pæoner og bonderoser
Pæoner er nogle af havens skønneste stauder og er samtidig både trendy og en rigtig mormorplante. Vi synes den er et absolut must i haven på grund af dens smukke blomst. Pæoner er nogle langsomme begyndere, men når de først har fået rodfæeste, er de blandt de mest hårdføre planter, du kan få i din have.
I 1600-tallet var søsteren til pæonen, bonderosen, allerede at se i mange danske haver - bragt hertil fra Syd- og Mellemeuropa. Søsteren silkepæonen stammer derimod fra Kina og Korea, uden at der vides helt præcis, hvornår den kom hertil. Og nu tænker du sikkert 'hvilken forskel er der på bonderoser og silkepæoner?' - Der er ikke den helt store forskel men alligevel nok til, at man ønsker sig både silkepæoner og bonderoser;
- Silkepæonen (Paeonia Lactiflora); bliver op til en meter høj og dens blade er dobbelt snitdelte. Blomsterne sidder et par stykker sammen for enden af blomsterstilkene. De blomstrer smukt fra juni-juli.
- Bonderosen (Paonia officinalis); bliver lavere og bredere i vækst. Bladene er mindre findelte og blomstringen er i maj-juni måned.
Hvis du derfor blander bonderoser og silkepæoner, får du en længere blomstring i samme bed. Der er igennem årene blevet forædlet mange hybrider af både pæoner og bonderoser - der er derfor en farve for alle.
Vedjledning pæoner
Pæoner er meget nøjsomme og trives i de fleste jordtyper, den skal blot være porøs og veldrænet. De elsker fuld sol eller halvskygge, gerne ca 6 timers sol om dagen. Pæoner og bonderoser behøves ikke nødvendigvis gødning. Ved plantningen råder vi dig dog til at blande lidt komposteret kojord sammen med egen havejord. Du kan gøde om foråret med en naturgødning + lidt kalk og igen efter afblomstringen i juli.
Hvad angår plantehul er det meget vigtigt at plante pæoner og bonderoser i nøjagtigt samme højde, som den potte de kommer i - altså ikke dybere ned i jorden. Ellers kan de have svært ved at blomstre.
Som nævnt i starten er pæoner og bonderoser lidt langsomme begyndere, hvilket betyder, at de først blomstrer to-tre år efter plantning. Men hav tålmodighed, det lønner sig! De bliver nemlig kun flottere og fyldigere for hvert år.
Af samme grund er det bedst at dele dem, hvis de er blevet for store, og ikke plante dem et andet sted - da blomstringen så kan udeblive et par år igen. Planten har brug for lidt tid til at fæstne sig igen. Efterår er den bedste tid at flytte/dele på, og husk igen ikke at plante for dybt.
Brug opbinding og staudeholdere
Blomsterhovederne bliver ofte så store og tunge at en opbinding er nødvendig, hvis de ikke skal ligge hen af jorden. Et godt råd er at få sat stauderholder ud tidligt.
Nedklipning
For at undgå pæongråskimmel bør du klippe staudene helt ned om efteråret. Fjern afklip og visne blade og smid i affaldscontainere - ikke på komposten pga. smittefare.
Sidst men ikke mindst er det værd at nævne at pæoner og bonderoser er exceptionelt gode som afskårne blomster.