Figen

Figentræerne er utroligt populære i de dansker stuer og haver, da de har et flot og eksotisk udseende, og både kan placeres i haven eller i stuen som stueplante. Derudover giver figentræet en masse lækre og velsmagende frugter, der kan bruges i mange forskellige retter. Køb en af disse flotte, unikke og frugtgivende træer og dekorer enten haven eller stuen med ekstra liv. Læs mere om pasning, plantning, beskæring og de forskellige sorter af figen herunder.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    10 varer

    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    10 varer

    pr. side

    Figentræerne er særdeles flotte træer normalt med en glat grå-hvid bark, men disse stammer kommer i mange forskellige former og farver, og højden på træerne afhænger også af hvilken sort der er tale om. De højeste figentræer kan blive helt op til 3 meter høje, hvis de ikke beskæres. Mange kender også figentræet på de mange lækre og saftige frugter, som træet er med til at give. Frugterne bliver sat helt op til 3 gange om året, og derfor kan man altså få stor glæde af saftige og velsmagende frugter med figentræet. Bladene på figentræerne er disse grønne trelappede blade, som er meget karakteristiske for figentræerne. Træerne er hårdføre.

    Skal figen beskæres? 

    Figentræ kan sagtens beskæres og er faktisk vigtigt, hvis man ønsker lækre og modne frugter. Hvis ønsket er, at tilvæksten skal styres, kan man med fordel skære nogle af træets rødder af med en spade. Når figentræet ikke vokser alt for meget, giver det frugter, men hvis den er meget kraftigt voksende, giver det ikke særlig mange frugter. Figentræet skal beskæres igennem hele vækstsæsonen. En god ide er, at forkorte nogle af de nye skud, så de kun bliver 5-6 blade lange. Lad de andre skud vokse, så de kan danne nye frugter. Om sommeren fjernes nogle af skuddene og bladene fjernes, så der bliver plads til at frugterne kan modtage rigeligt med sollys. Hvis du oplever rodskud, kan disse fjernes. Dog kan de også bevares, hvis der ønskes en bredere busk, da disse rodskud, bruges til nye figentræer. Hvis figentræet plantes i drivhus, kan det hurtigt blive for stort, så det er en god ide at styre figentræets vækst med hård hånd.  

    Hvordan plantes figen? 

    Figentræer er rimelig medgørlige, og kan tåle en temperatur helt ned til 10 grader, men skal frugterne nå at modne, er det en god ide, at finde en placering med rigelig sollys og læ. Det anbefales også, at plante figentræerne i drivhus, da drivhuset er med til at forøge udkommet af frugter. Figentræet kan plantes i en stor krukke eller kasse, og det kan både placeres udenfor såvel som indenfor. Figentræets yndlings jord er gruset, næringsfattigt, men samtidig kalkrig jord. Hvis jorden er for leret, blandes der op med grus, så træet trives bedst muligt. Jorden skal også være helt fri for frost. 

    Hvordan skal figen passes og plejes? 

    Figen bør ikke gødes særlig ofte, da det mindsker udkommet af frugterne. Lidt jorddække såsom grov kompost, er allerbedst, hvis figenen skal gødes. Hvis du ønsker mange figner, bør du gøde sparsomt med dette, og vande i tørre perioder, så den trives bedst muligt. 

    Hvis du har plantet i potte, er kompost eller mildt gødningsvand den bedste løsning. Efter 4-5 år bør figenen ompottes, da den ellers vil være mere udsat. 

    Sætter figen frugter? 

    Træerne sætter disse utroligt lækre frugter, som er spiselige, og rigtig lækre til mange forskellige retter og desserter, da de er utroligt velsmagende og meget søde. De spises både helt friske og tørrede. I de tørrede figner er der en masse kostfibre og antioxidanter foruden Vitamin C og E. Frugterne bliver på størrelse med en blomme, og inden i frugterne gemmer blomsterne sig. Figner fra foråret kan nå at modne og være klar til høst i sensommer eller efteråret, mens fignerne fra sommeren modner og vinteren og er klar til at plukkes til foråret. Først bliver frugterne lysere, så mørkere og når de starter med at sprække og rynke, er de klar til at plukkes. 

    Hvilke sorter findes der? 

    Vi har et rigtig godt og bredt udvalg af figen, men her er nogle af de mest populære: 

    Ficus Caria 'Precose De Dalmatie' - denne sort er kraftig og opretvoksende, og har søde, lækre og brune figner med rødt frugtkød, som modnes fra august-oktober.

    Ficus Carica 'Bornholm' - denne sort har brug for meget varme og sol, som er en stor busk eller et lille løvfældende træ. Dens lækre, pæreformede frugter modnes til efterår. 

    Ficus Carica 'Brown Turkey' - denne sort får søde, lækre og velsmagende frugter, der modnes i august-september. Først er frugterne grønne. hvorefter de bliver lilla med en utroligt flot pink frugtkød.