Solbær

Solbær er en løvfældende busk, som danner små, runde og sorte bær. Disse bær menes at være blevet dyrket helt tilbage til 1600-tallet, så helt ukendt er bærrene ikke. Ribes nigrum, som er den latinske betegnelse for solbær, er en meget populær plante, da bærrene kan bruges i mange forskellige opskrifter, marmelade og i den velkendte solbær saftevand. Solbærbusken er utrolig medgørlig, og kræver ikke den store pasning, og er derfor til dig der ønsker en nem plante med utroligt lækre bær. Læs mere om pasning, plantning, beskæring og de forskellige varianter af solbær nederst på siden.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    11 varer

    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    11 varer

    pr. side

    Solbær har mange gode egenskaber, som er værd at sætte pris på. Bærrene er utroligt gode for immunforsvaret, og dette skyldes deres høje indhold af C-vitamin, antioxidanter og andre sundhedsfremmende stoffer. Faktisk er solbær på sjettepladsen over indhold af antioxidanter sammenlignet med andre frugter, grøntsager, korn og nødder, så det rene sundhed er vist ikke nogen overdrivelse, når det kommer til solbær.  

    Grundet bærrenes søde smag, kan de også sagtens spises rå, men i desserter er de også helt eminente. 

    Bærrene på solbærbusken bliver modne i juli-august, og kan sagtens hænge et par uger på busken inden de bliver overmodne, og falder af. Stressende er det derfor ikke at plukke solbær i modsætning til jordbær og hindbær, som helst skal plukkes hurtigt, da de ellers bliver for overmodne inden man ser sig om.

    Solbær har altså utroligt mange gode egenskaber, og er hos mange, med til at bringe den glædelige sommerstemning til Danmark.

     

    Hvordan planter jeg solbær?

    Solbærbusken kan plantes året rundt, så længe der ikke er frost i jorden. Dog er den anbefalet tid til efterår, da den har godt tid til at forberede sig til den kommende vækstsæson. Den trives på mange forskellige jorde som ler-, sand-, og humusjord, men høsten bliver størst på tørret sandjord, så længe der vandes rigeligt gennem de tørre perioder. 

    Solbærbuske, er i naturen, vant til kun at få lys gennem sprækkerne i trækronerne, så buskene kan godt tåle skygge, men bærrene har særdeles godt af sol, som navnet også antyder, og dermed er en god solrig placering altid anbefalet for optimal høst. 

    Planteafstanden er meget forskellig alt efter hvad der ønskes, så den kan være fra en almindelig busks afstand på 0,5 meter til 1-1,5 meter. 

     

    Når du planter din solbærbusk, skal du: 

    • Grave et hul, der er stort nok til, at busken og alle dens rødder, kan være i plantehullet
    • Placere busken i hullet med samme højde, som den stod i potten
    • Fylde hullet med jord, og vande grundigt



    Hvordan passer jeg solbær?

    Vanding af solbærbuske afhænger meget af den typer jord der plantes i. Sandet jord har eksempelvis brug for mere vand end lerjord har. Så holder jorden i haven godt på fugten har buskene brug for knap så meget vand, som jord der ikke holder godt på fugten. 

    Det er vigtigt at buskene får frugt, da rødderne, som ligger tæt på overfladen, ellers kan tørre ud. 

    Solbærbuske har ikke brug for meget gødning, men omkring marts og april kan du dog give dem en smule gødning, så de kan suge næring til sig. Buskene skal helst ikke overgødes.



    Skal solbær beskæres?

    Beskæring er først påkrævet, når busken er omkring 5-6 år. Her tynder man busker årligt, og dette gøres ved at fjerne nogle af de ældste og tykkeste grene tæt ved jorden. Dette anbefales at gøres kort efter høst. 

     

    Hvornår kan mine solbær høstes?

    Solbær kan høstes fra juni, juli til august alt efter hvilken sort der er tale om. Solbær kan dog holde sig ca. 2 uger efter modningstid før de bliver overmodne. 

    Bærrene smager utroligt godt friske,og de kan holde sig helt op til 5 dage i køleskabet. Med en stor høst er det muligvis nødvendigt at gemme nogle af bærrene, og her kan de uden problemer fryses ned, og gemmes, så du har lækre solbær i lang tid. 

     

    Hvilke sorter findes der af solbær?

    Vi har et godt udvalg af solbær, så her er nogle af vores mest populære sorter: 

    • Solbær (Ribes nigrum ‘Titania’)
    • Solbær (Ribes ‘Big Ben’)
    • Solbær (Ribes nigrum ‘Polar’)