Bonsai

Bonsai træer er utrolig populære i rigtig mange haver. Dette skyldes træernes meget unikke former, som kommer i mange forskellige afskygninger. Træerne byder den japanske stemning velkommen i haven, og skaber en eventyrlig og helt unik stemning i haven. Træerne er altså en sand fryd for øjet, og dette unikke udseende kommer af en helt speciel og specifik teknik, som gør planten utroligt elskværdig for mange planteejere. Vil du vide mere om beskæring, pasning og plejning og forskellige varianter af bonsai, kan du læse meget mere nedenunder.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    Varer 37-72 af 87

    Side
    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    Varer 37-72 af 87

    Side
    pr. side

    Bonsai er en bestemt betegnelse for dværgtræer, der ved hjælp af en helt bestemt teknik gør, at vækst og form på træerne kan kontrolleres. Denne teknik stammer fra Japan, og har været anvendt i flere hundrede år.
    Bonsai træer er utroligt unikke grundet deres flotte og anderledes form. Bonsai træer er meget forskellige alt efter hvilken art der er tale om, og formen på træerne afhænger også meget af art.
    Derfor er der også nogle sorter der forekommer hyppigere end andre, og dette er eksempelvis nåletræer, fyr eller enebær, men løvtræer som ahorn ses også som formet til bonsai.
    Slutteligt er det også vigtigt, at der er en balance mellem træets forhold. Træets højde, stammens tykkelse, løvets størrelse og placeringen af grenene udgør tilsammen denne balance. Skålens størrelse og form er heller ikke uden indflydelse, når balancen i træet diskuteres. Sammenhængen mellem træet og krukken er speciel vigtig, da de to udgør en harmonisk helhed. Denne vigtighed kommer endda også til udtryk i navnet, da det japanske ord ‘bon’ står for krukke og ‘sai’ står for træ.


    Hvordan passer man et bonsai træ?

    Det er vigtigt, at bonsai bliver passet og plejet ordentlig og korrekt, så træet får de bedste livsbetingelser og fortsat kan ligne et kunstværk. Man kan inddele bonsai i 2 typer - udendørs og indendørs. Indendørs bonsai kan klare sig på en temperatur over 15 grader hvorimod udendørs bonsai kan klare sig på vintertemperaturer helt ned til -15 grader. Nogle typer af bonsai kan klare sig både indendørs og udendørs. Om sommeren har alle bonsai dog godt af at være udenfor.
    Sol og lys er livsnødvendigt for de fleste bonsai træer, og de fleste træer tåler direkte sollys. Det er derfor en god ide at placere træerne lyst, så de får de bedste vilkår. Dog er det vigtigt at huske på, at sker der en omvæltning i placeringen eksempelvis fra en mørk til en lys placering, kan dette svide bladene. En gradvis forflytning er derfor påkrævet, hvis ændringerne i lysforholdene på placeringerne er markante.
    Når man vander bonsai er det vigtigt, at jorden tørre ud mellem vandingerne, og at der ikke vandes for ofte, dog skal planten ikke udtørre. Derfor er det vigtigt, at man mærker og ser efter om jorden er fugtig, og forholder sig til, om træet har brug for vand. Hvis træet, når man løfter det, er utroligt let, kan dette være tegn på vandmangel.
    Man vander bonsai, ved at nedsænke urtepotten i vand, og hvis dette ikke er muligt, hældes vandet i fadet i stedet.
    Bonsai træerne har ikke fri adgang til næring, som træerne i naturen, og gødning er derfor vigtigt for træerne. I sommerperioden gødes der hver 2. uge,og i vinterperioden gødes der hver 4-6. uge.

     

    Hvordan beskæres bonsai?

    Bonsai træer skal beskæres for alt holdes deres fine form, og både grene og rod må beskæres. Det er dog vigtigt at der ikke beskæres for meget, for man skal huske på, at alt der beskæres over jorden også dør under jorden.Som hovedregel beskæres kraftigere grene i vækstperioden fra forår til efterår, mens unge skud beskæres, når der ikke længere dannes nye skud fra grenene, og dette kan med fordel gøre omkring juni. Det er vigtigt, at der ikke fjernes skud om vinteren.


    Hvilke bonsai træer findes der?

    Vi har et flot udvalg af bonsai træer, men her er nogle af de mest populære bonsai træer er:
    Cypres (Chamaecyparis Laws. ‘Stardust’)
    Ene kinesisk (Juniperus Chinensis ‘Old Gold’)
    Japansk Lærk Bonzai (Larix kaempferi)
    Oliventræ (Olea Europaea)
    Vindrue (Vitis Vinifera Bonzai)