Uægte Jasmin
Uægte Jasmin, som også går under betegnelsen pibeved, er en utroligt smuk og unik plante. Uægte Jasmin eller Philadelphus, som er den latinske betegnelse, sætter både blomster og frugter, og dette ser rigtig flot ud i haven. Går du forbi en uægte jasmin, vil du med garanti opleve dens utroligt søde og intense duft, som er det største kendetegn ved den uægte jasmin. Kig i vores store udvalg af uægte jasmin, og få haven til at dufte helt fantastisk. Læs mere om pasning og pleje, beskæring, plantning og de forskellige sorter af uægte jasmin.Det helt specielle ved uægte jasmin er dens fantastiske og unikke duft, som minder en smule om det danske sommervejr, og derfor passer den perfekt i de danske haver. Uægte jasmin har mange navne, men pibeved er formodentligt opstået, fordi grenene anvendes som piberør.
Den uægte jasmin bliver tit forvekslet med den ægte jasmin, og dette er ikke underligt. Uægte jasmin tilhører ikke jasmin familien, men den har faktisk fået navnet uægte jasmin fra den ægte jasmin, da den minder utroligt meget om ægte jasmin både i duften og udseendemæssigt. Ægte jasmin kan dog ikke dyrkes på vores breddegrader, så den bliver ofte brugt som stueplante eller i udestuen.
Uægte jasmin er en løvfældende, opretvoksende busk med en tæt vækst, og kan blive helt op til 2-3 meter alt efter hvilken sort der er tale om. Grenene har en blød marv, og barken på både stamme og grene er afskallende. Bladene er ovale og ender ud i en spids for enden, og rundt i kanterne er bladene savtakkede.
Blomsterne er hvide med en gul støvdrager i midten, som findes i et antal helt fra 13-90. Disse smukke blomster springer ud fra juni-juli. Blomsterne sidder enkeltstående eller i små korte klaser af ca. 3 blomster, og alle disse blomster er specielt velduftende.
Uægte jasmin sætter også frugter, og disse frugter er små, krukkeformet kapsler med mange frø indvendigt. I Danmark er det dog kun i enkelte år at der dannes modnet frø.
Uægte jasmin kan også sagtens plantes som hæk.
Skal uægte jasmin beskæres?
Uægte Jasmin skal som udgangspunkt ikke beskæres, da dette mindsker antallet af blomster til næste år. Dog kan du godt foretage en udtynding, hvor du, i starten af året omkring januar, udtynder de ældste grene ved overfladen. Pas dog på med at udtynde alle grenene på én gang, da det igen vil have indflydelse på næste års blomstring.
Hvornår og hvordan skal uægte jasmin plantes?
Uægte jasmin er en utroligt hårdfør plante, og kan derfor både tåle vind og frost. Den trives bedst i sol eller halvskygge, men hvis den står i fuld skygge vil dette gå ud over buskens blomstring, da blomstringen netop vil blive reduceret i fuld skygge. En meget solrig placering, gerne med fuld sol, vil dog være den bedste løsning, da planten trives allerbedst her. Hvis blomstringer begynder at blive reduceret, skyldes det helt sikkert placeringen af busken.
Uægte jasmin kan tåle mange forskellige slags vejr, men den kan faktisk også tåle mange forskellige jordtyper (også næringsfattig jord). Den har altså nemt ved at gro på mange forskellige placeringer. Jorden skal dog være fugtig og veldrænet.
-
Sæt planten med potte i en spand vand i ca 15. min. Potteklumpen skal være gennemvædet.
-
Grav et godt stort hul hvor jorden løsnes.
-
Fjern plastpotten.
-
Sæt planten i plantehullet i samme dybde som den er i potten.
-
Tryk let på jorden
-
Vand planten godt, så rødderne får mest muligt kontakt med jorden.
Hvordan skal uægte jasmin passes og plejes?
Uægte jasmin skal vandes godt i den første periode, og derudover skal den vandes ekstra godt i varme og tørre perioder især om sommeren. Planten skal kun gødes let.
Hvilke sorter findes der?
Vi har et godt og bredt udvalg af uægte jasmin, men her er nogle af det mest populære sorter:
Philadelphus Virginalis ‘Schneesturm’ - denne sort får talrige skønne snehvide blomster. Busken står i flor fra juni-juli måned og trives bedst i sol/halvskygge. Det er en mellemhøj busk, som bliver 2-3 meter høj og 1,2-1,5 meter bred.
Philadelphus ‘Snowbell’ - denne sort er en smuk løvfældende busk som får velduftende fyldte hvide blomster i maj-juni. Den trives bedst i sol/halvskygge og bliver 1,5 meter høj.
Philadelphus Polyanthus ‘Mont Blanc’ - denne sort får de smukkeste rent hvide blomster i juni-juli. Blomsterne er korsformet, og der vil kunne ses utroligt mange af dem på denne sort. Busken bliver 1-1,5 meter høj.