Almindelige frugttræer
Frugttræer har igennem flere årtusinder været en god spise og en vigtig kilde til vitaminer og mineraler for os mennesker. Fra hulemenneskerne som samlede frugt, bær og nødder sammen for overlevelse til den moderne familie, som synes det er hyggeligt at dyrke deres egen frugt. Behovene har ændret sig, men lysten til frisk frugt forbliver den samme. Læs mere om frugttræer nederst på siden.Almindelige frugttræer
Der er nogle ligheder imellem de forskellige frugttræer:
- De skal alle plantes på samme måde og kræver de første 2-3 år et par opbindingsstolper, indtil de selv får et godt rodfæste. De kræver derudover alle en form for bestøvning for at danne frugter. Kommercielle frugttræer er desuden alle rigt bærende og er udviklet til at have velsmagende frugter.
Vi grupperer tit æbler og pærer sammen, når vi snakker bestøvning, da det er de to slags frugttræer, som altid skal have en makker til at bestøve sig. Der er derved ingen æble- og pæretræer, som er selvbestøvende, hvorimod der er kirsebær - og blommetræer som er selvbestøvende. Husk at der altid vil stå i den pågældende plantes beskrivelse om den er selvbestøvende eller ej.
Vi vil anbefale at du tænker over hvilket frugttræ, som passer til dine behov, før du køber et træ. Tænk over hvilke frugter du bedst kan lide og endnu vigtigere, hvilke du spiser meget af. Det sker desværre tit, at man køber lidt af alle frugttræer, fordi man tror, at det er det, en have skal have, uden at man overhovedet særlig godt kan lide eksempelvis pærer. Det næste er, at du vælger en sort, som du ved, du kan lide;
- Eksempelvis har du bestemt dig for, at du gerne vil have et æbletræ. Her skal du først vide om, der er bestøvning muligheder for dit æbletræ. Derefter skal du gøre dig tanker om, hvilken sort du kan lide. Det kan være, at du kan huske et dejligt ’Ingrid Marie’ æble fra din mormors have og syntes at det var et rigtig godt æble, så er det måske sådan et æble, du skal købe
Frugttræer er tit et symbol for livet, for selvforsyning og for familie – og vi vil vove at påstå, at der er et frugttræ for alle. Om du er til æbler, pærer, blommer, kirsebær eller mirabel, så er der en til din smag.