Mynte

Mynte, hvis latinske navn er Mentha, stammer fra Middelhavslandene og har været kendt siden oldtiden, hvor den blev brugt mod fordøjelsesproblemer ved enten at spise bladene eller til te. Den skulle have en antibakteriel virkning, som kan dulme feber, forkølelse og hoste. Den er mest udbredt i de varmere himmelstrøg, hvor den vokser vildt og hvor bladene bruges som krydderi i både det varme og det kolde køkken. I Danmark bruger vi mest mynte til desserter, drinks og te. Værd at nævne er, at man kan putte den friske mynte i fryseren og tage den op senere og anvende den i madlavningen. Den kan også tørres i et par dage for derefter at blive opbevaret i en bøtte med et tæt låg til senere brug f.eks. til te. Mynte er en utrolig nem flerårig plante at dyrke og der findes utrolig mange varianter - bl.a. citronmynte, hedemynte også kaldet bjergmynte og hestemynte. Smagen varierer dog en del mellem de forskellige sorter, så der er kun at prøve sig frem, indtil man finder en yndlings mynte.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    12 varer

    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    12 varer

    pr. side

    Til de lune aftener på terrassen, er duften af mynte skøn og hvis man tilmed har en mojito mynte, så kan man plukke bladene til den populære drink. Opskrift på Mojito

    Sådan planter, passer og plejer du din mynte:

    En mynte er en utrolig nem krydderurt at have og den minder rigtig meget om stauder. Den visner ned i efteråret, men langt de fleste begynder at skyde igen til foråret. Den er utrolig taknemmelig og det kan næsten ikke gå galt. Man skal dog være opmærksom på, at den sætter utrolig mange løbere under jorden, så hvis man planter den ud i haven, så anbefales det, at man planter den i en stor potte eller lignende uden bund, som er gravet ned i jorden for at styre den, ellers spreder den sig helt vildt. I haven trives en mynte både i sol og halvskygge, mens de i en krukke trives bedst i halvskygge. Det er utrolig nemt med mynte i en krukke, man skal blot huske at vande den regelmæssigt, så den ikke tørrer ud, det har den ikke godt af. I vinterperioden er det utrolig vigtigt at tage krukken ind i f.eks. et drivhus, da mynten ikke tåler, hvis krukken fryser til og dæk den gerne til med evt. gran eller halm. Hvis man vil gøre lidt ekstra godt for sin mynte eller sine krydderurter generelt, så kan man vande med krydderurte gødning - Husk at læse vejledningen på flasken. KRYDDERURTEGØDNING

    Skal man klippe sin mynte ned og kan man dele den?

    En mynte kan begynde at blomstre. Det er flot, men mynten vil bruge meget energi på blomsterne og det vil lægge en dæmper på dens intense smag. Det er derfor en rigtig god idé at klippe blomsterne af, så snart man ser dem - gerne når de er ved at blive dannet på stænglerne. Hvis du har en favorit mynte, som du gerne vil have flere af, kan du vælge at tage stiklinger og sætte direkte i en potte i noget fugtigt jord. Den vil med stor sandsynlighed begynde at gro ret hurtigt. Du kan også tage udløbere fra mynten og plante dem, det fungerer lidt som, man gør ved jordbær. Uanset så er man næsten garanteret at mynten vil begynde at gro.

      Hvilken mynte skal jeg vælge?

      Jordbær mynte 
      Duftende mynte med svag smag af jordbær

      Chokolade mynte 
      Lækker mynte, der dufter og smager svagt af chokolade

      Citronmynte
      Aromatisk med en duft af parfume og cergamot citrusfrugt

      Mojito Mynte
      Denne krydderurt er perfekt til at lave en god Mojito