Hestemynte

Hestemynte, som på latin hedder Monarda, er en staude som har været dyrket i årtusinder og den blev brugt af de nordamerikanske indianere, Oswego-stammen, til medicinske formål, hvor de tørrede planten og lavede te mod søvnløshed. Smagen skulle minde om Earl Grey. Både bladene og blomsterne kan spises og de smager og dufter af citrusfrugter. Hvis man gnider bladene sammen, så dufter det skønt af bergamotte - den kaldes derfor også for bergamottemynte. Den er perfekt som krydderurt og de smukke blomster kan også anvendes som pynt til mad og drikke, hvor mynte passer til og så er den nærmest et must i staudebedet, hvor den tiltrækker bier og sommerfugle med sine flotte blomster og skønne duft. Læs mere om hestemynte og de forskellige sorter af nedenunder.
Sorter stigende
Vis som Tabel Liste

8 varer

pr. side
Sorter stigende
Vis som Tabel Liste

8 varer

pr. side

Pasning / plejning / deling

Hestemynten trives i stort set al slags jord og kan stå både i sol/halvskygge. Hvis den plantes i skygge eller et sted, hvor der er meget vind anbefales det at binde den op, hvis dette er muligt. Den udvikler et tæt rodnet som desværre kommer til at se lidt kedelig ud og det anbefales derfor at omplante den med få års mellemrum for at undgå at rodnettet dør. Dette gøres bedst i april måned og man deler planten som en staude. Selvom de fleste sorter er hårdføre, er det vigtigt at vande den jævnligt om sommeren, dog er  det er også vigtigt at den ikke har det for vådt i vinterperioden - sørg for at der er et godt dræn. Hvis planten står meget udsat kan man samtidigt vinterdække den for at beskytte yderligere.

Blomstring

En hestemynte blomstrer over en længere periode - fra juli til september og afhængig af sorten, så bliver de mellem 40 cm til 1 m høj. Blomsterne danner en tæt ring i flere etager ovenover hinanden. Blomsterne falder som regel af, når de visner. Den blomstrer rigt i fuld sol og den er som sagt et godt forslag til staudebedet med dens skønhed, farver og duft. Det er nærmest en magnet for bier og sommerfugle og andre bestøvere. Den er rigtig god til snit, da blomsterne holder længe i afskåret stand. 

Hvilken hestemynte skal jeg vælge?

Der er flere at vælge imellem - her er de mest populære:

https://www.jespersplanteskole.dk/monarda-hybrid-a-blaustrumpfa

Denne 1 m mellemhøje staude er højere end de fleste andre hestemynter. Den får store og velduftende purpurlilla blomster.

https://www.jespersplanteskole.dk/hestemynte-monarda-fireball

Denne får smukke røde blomster med velduftende aromatisk blade. bliver ca 40-60 cm høj

https://www.jespersplanteskole.dk/monarda-snow-queen

Denne får duftende hvide blomster og bliver op til 80 cm høj

https://www.jespersplanteskole.dk/hestemynte-monarda-hybrid-beauty-of-cobham-potte-11-5-cm

Denne får skønne violette blomster og bliver op til 90 cm høj.