Hosta

Hosta (eller funkia på dansk) er en kæmpe plantegruppe, som er uundværlig i haven. Hosta kan blive et rigtigt samlerobjekt. På nuværende tidspunkt findes der over 7500 forskellige sorter.
Hosta dyrkes primært for bladenes skyld og der findes et væld af varianter fra størrelse mini til XL og fra ensfarvede til brogede sorter. Læs mere om hosta nederst på siden.

    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    Varer 1-36 af 62

    Side
    pr. side
    1. Funkia (Hosta 'Country Mouse')
      79,95 kr
      Op til 40% rabat
    2. Funkia (Hosta 'Raspberry Sundae')
      89,95 kr
      Op til 40% rabat
    3. Funkia (Hosta 'Holy Mouse Ears')
      89,95 kr
      Op til 40% rabat
    4. Funkia (Hosta 'Revolution')
      79,95 kr
      Op til 40% rabat
    5. Funkia (Hosta ’Gypsy Rose')
      89,95 kr
      Op til 40% rabat
    6. Funkia (Hosta 'First Blush')
      139,95 kr
      Op til 40% rabat
    7. Funkia (Hosta 'Chichadee')
      89,95 kr
      Op til 40% rabat
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    Varer 1-36 af 62

    Side
    pr. side

    Dyrkning

    Hosta er let at dyrke. De trives bedst i halvskygge til skygge og kan vokse i alle jordtyper, selv surbundsjord. Dog skal det nævnes at de helt små mini hosta trives beds i en let, ikke for tung og næringsrig, havejord – ideelt i stenbedet og krukker.

    Hosta kan også klare sig i sol. Ønsker du at placere dem et solrigt sted anbefaler vi dog at vælge dem med læderagtige blade. De hvidbrogede typer bliver ofte brændt af/solskadet. Husk at hosta i sol skal have mere vand, da der fra de store blade sker en stor fordampning.

    Hosta er nøjsomme planter. Gød dem om foråret med en universal gødning eller lig et tyndt lag komposteret kojord ud. De helt store L-XL hosta skal gødes + vandes lidt ekstra i tørre perioder for at få en god og optimal udvikling af de flotte blade.

    Forskellige slags

    Hosta er fuldt udviklet efter 7 år. De kan sagtens deles og flyttes bedst om foråret. Det er lettest at gøre med en skarp spade i lagkagesnit.

    Hosta blomstrer med klokkelignende blomster i juli-august. Blomsterne sidder på stængel der løfter sig op over bladene. Farven varierer fra hvid til violet. Nogle sorter har en fin duft f.eks. Guacamole dufter af vanilje. Blomsterne sætter frø, sorterne krydses let og nye opstår. Ønsker du ikke frøspredning så klip blomsterstandende af inden frøene modnes og spredes.

    Snegle

    Det største problem med hosta er snegle. Hvis du er så uheldig at have dem. Snegle elsker hosta, især de tyndbladede – ’salatagtige’ sorter. Læs her hvordan du bekæmper sneglene. Vælg ellers de kraftige læderagtige typer. Eksempler på disse er Halcyon, Hadspen blue, Elegans og June

    Anvendelse

    Som nævnt tidligere dyrkes hosta primært for deres smukke blades skyld og de mange anvendelsesmuligheder. En kombination med forårsløg er både smuk og ideel. Da hosta spirer sent om foråret, kan du få en smuk og tidlig blomsterflor ved at plante f.eks. vintergækker, iris, anemoner, krokus m.m. mellem hosta’erne.   Når forårsløgene er ved at blomstre af, og skal have ro til at visne ned og give kraft og energi til næste års blomstring, kommer hostabladene op og dækker de grimme visne blade fra forårsløgene.

    Hosta er smukke som kant plante. De kan bruges som kontrastplante i surbundsbedet eller mellem andre stedsegrønne planter. Som sagt er det en god ide at bruge mini hosta i stenbedet.

    Brug hosta i krukker, kombineret sammen med andre krukker med sommerblomster og prydgræsser.