Husløg

Husløg vokser gerne på hustage og i gamle dage sagde overtro at hvis man plantede husløg på tagene, så undgik man lynnedslag. Derfor har Husløg fået sit danske navn Hus-løg eller taghusløg. På latinsk hedder Husløg, Sempervivum, som betyder altid levende. Husløget er ikke så krævende med sit voksested og derfor kan den også vokse i mursprækker, især på gamle kampestensmure. Husløg er fine planter der er nemme og så har de mange anvendelsesmuligheder. Læs mere om Husløg, pasning og plantning nedenunder.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    7 varer

    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    7 varer

    pr. side

    Husløg vokser oprindeligt på de europæiske bjergegne og kan vokse stort set overalt på klipperne og da deres blade er tykke og saft fyldte kan de leve længe selvom de rives løs fra deres voksested. Husløg kommer i mange forskellige former og farver, men deres placering og forhold har også betydning for hvilken farve de får. Står de tørt og får meget sol, får mange husløg røde og rødbrune farver. Husløg egner sig derfor godt til at blive plantet på et tørt og solrigt sted og i stenbede.

    Selvom husløget oftest købes for dens fine rosetformede løv, så får de også blomster, som typisk fremkommer sidst på sommeren. Blomsterne skyder fra midten af rosetten og er stjerneformede eller klokkeformede alt efter arten.

    Sådan passer du husløg:

    Når du skal plante husløg, er det en god idé at sikre dig, at der hvor du planter, er et sted hvor der oftest er tørt. Husløg kan overleve stærk udtørring og meget kulde, men de tåler ikke at stå og soppe i vand, derfor skal jorden være veldrænet.

    Hvilken jord skal husløg plantes i?

    Jorden må gerne være mager, let og skal være veldrænet. Du kan evt. blande jorden op med grus.  Du kan plante husløg mange steder, på taget, i stenbedet, i altankassen, i krukkerne eller i bedet for at danne et bunddække.

    Hvor meget vand skal husløg have?

    Som udgangspunkt behøver du ikke at vande dine husløg. De skal dog vandes ved plantning og etablering.

    Kan husløg tåle frost?

    Husløg er fuldt vinterhårdføre, forudsat at der er veldrænede forhold. Dog skal du være opmærksom på at der findes husløg, som kun er egnet til indendørs og som ikke kan tåle frost.

    Husløg har mange anvendelsesmuligheder

    Husløg kan ikke kun plantes i haven de har mange anvendelsesmuligheder, netop fordi de stiller så få krav til deres levesteder og fordi de kan leve i ret lang tid uden vand. De kan også bruges på tage, på gamle træstubbe og i dekorationer.

    Eksempler på sorter:

    Spindelvævshusløg - Sempervivum arachnoideum er kendetegnet ved det fine hvide trådnet som ligger hen over bladspidserne

    Husløg - Sempervivum calcareum 'mrs giuseppi' et flot klassisk grøn husløg, men som får mørke spidser og med en symmetrisk opbygning.

    Husløg - Sempervivum 'othello' et rødt forholdsvis stort husløg, som er en perfekt kontrast giver.