Kærmindesøster
Kærmindesøster en en gammel, flot og velkendt staude, som de seneste år har fået flere nye og fantastiske sorter. Brunnera Macrophylla, som er den latinske betegnelse for kærmindesøster sætter smukke hvide eller blå blomster, som vil sætte et smukt og unikt præg på havens nuancer. Det specielle ved netop kærmindesøster er, at det er den første staude der sætter blomster, og derfor er netop denne staude også et symbol på eller indikator for, at sommervejret er på vej. Kærmindesøster er heller ikke krævende når det gælder pasning, og den ser derfor flot ud i haven samtidig med at den almindeligvis passer sig selv. Læs meget mere om pasning og plejning, beskæring, plantning og de forskellige sorter af kærmindesøster nedenunder.Kærmindesøster | Historie og kendetegn
Kærmindesøster eller Brunnera Macrophylla stammer oprindeligt fra Kaukasus, hvor den vokser i højtliggende skove.
Stauden er meget karakteristisk på dens store hjerteformede blade, men ofte forveksles kærmindesøster med blå blade med ‘forglemmigej’. Dog har Kærmindesøsters stængler og blade et meget mere stift udtrykt, og dette er en af de måder man kan skelne de to planter fra hinanden på. De nyeste sorter af Kærmindesøster har faktisk endnu større blade, og dette giver en stor fordel til plantens størrelse, volumen og tæthed, og det er med til at gøre planten endnu mere nyttig som bunddække.
Kærmindesøster sætter små, fine blå eller hvide blomster, som sætter sig i små lette skyer med åbne skærme.
Netop Kærmindesøster er også den første staude til at sætte blomster, og dette sker allerede i april måned. Den er også rigtig attraktivt, da den med fordel kan plantes med andre planter såsom bregner eller bispehue. I krukke kan den med fordel plantes med hosta, alunrod og mange forskellige sommerblomster. Det er en flerårig staude, og den bliver omkring 30-40 cm høj alt efter hvilken sort der er tale om.
Skal kærmindesøster beskæres?
Kærmindesøster har utroligt nemt ved at brede sig i haven, og hvis man derfor ikke ønsker en kærmindesøster der fylder alt for meget, er det en god ide at være opmærksom på at få fjernet de nye skud. De fine blomsterstande skal klippes af så snart det er muligt, så planten fremstår mere tydeligt med sine smukke hjerteformede blade.
Der kan også sagtens plukkes flotte og smukke buketter gennem hele vækstsæsonen.
Stauder formerer sig hurtigt, og hvis dette ikke ønskes, kan du fjerne afblomstrede blomsterstand inden frøsætningen.
Hvornår og hvordan plantes kærmindesøster?
Kærmindesøster kan plantes hele året rundt, så længe at jorden er frostfri. Dog anbefaler vi, at plante om efteråret, da jorden er varm, lun og en smule fugtig.
I forhold til placering, er kærmindesøster meget medgørlig, og kan placeres i sol, skygge eller halvskygge. Vi anbefaler dog, at sorter med forholdsvis lyse blader, placeres i skygge eller halvskygge, da bladene ellers har en tendens til at blive brune, da solen svider dem. Hvis planten er tænkt som bunddække, anbefaler vi, at der plantes 4-6 planter pr. kvadratmeter.
Når kærmindesøster skal plantes, er det vigtigt, at plante højden er den samme, som den var i den potte den kom i. Når du har gravet hullet, vandes jorden og lader det sive ned inden planten puttes ned. Den trives bedst i sand- eller lerblandet jord. Når vandet er væk, og jorden veldrænet, sætter du planten i plantehullet og fylder op med jord til stauder. Tryk jorden godt og forsigtigt ned, og vand rigeligt, så rødderne får mest muligt kontakt til jorden.
I krukker skal de også vokse i veldrænet jord, så en krukke med hul i bunden er en god mulighed, så vandet kan løbe ud og lade jorden være veldrænet, i stedet for at vandet samler sig om rodklumpen.
De samme betingelser for plantning af kærmindesøster gælder også for flytning. Pas også på, at rodnettet ikke bliver beskadiget, når planten flyttes. Igen er det en god ide at flytte Kærmindesøster i efteråret, da det er efter blomstring og så er jorden også lun, varm og fugtig, når den skal plantes et andet sted.
Hvordan skal de passes og plejes?
Kærmindesøster har en tendens til at passe sig selv. Dog er der nogle ting man skal holde styr på, når man har en kærmindesøster til at stå. Når det er varmt og tørt, især gennem sommeren, skal der vandes rigeligt, så planten trives bedst muligt. Hvis den er plantet i krukke, er dette især vigtigt, da den trives bedst i fugtigt jord. Hvis planten begynder at se en smule trist ud, er gødning en god løsning til at hjælpe planten.
Hvilke sorter findes der?
Vi har mange flotte og nye sorter af Kærmindesøster, men her er nogle af de mest populære sorter:
Brunnera macrophylla ‘Jack frost’ - denne sort er meget unik, da den har sølvfarvede, hjerteformede blade med tydelige grønne årer, og de smukkeste, små og blå blomster, der blomster tidligt på året. Blomsterne minder om planten forglemmigej.
Brunnera macrophylla ‘Alexander’s Great’- Denne sort har ekstra store, grønne og næsten helt sølvfarvede blade, hvor små, tynde og grønne årer kan anes. Den sætter fine, små og himmelblå blomster tidligt på året, og er en fuldt hårdfør staude.
Brunnera macrophylla ‘Betty Bowring’ - denne sort sætter helt grønne, store og lyse blade, som giver en rigtig flot kontrast til de små og helt snehvide blomster, der sætter sig i små skyer.