Løvefod
Staudens løv ligner en løvefod, heraf navnet; Løvefod, på latin Alchemilla. Den mest kendte er lodden løvefod, Alchemilla Mollis. Generelt er løvefod en nem staude at have og den bliver ikke kedelig at se på, da den er god til at holde sig flot hen over sommeren. Løvefoden har en speciel egenskab til at få regndråber, dug og vand, som den selv udskiller, til at lægge sig som vandperler oven på bladene, hvilket giver en fortryllende og dekorativ effekt. Bladenes unikke udseende og størrelse, samt de flotte grøngule blomster gør det ideelt at bruge dem i en buket. Den blomstrer frodigt hele sommeren, så der sker bestemt ikke noget ved at tynde lidt ud i den og nyde den indenfor også. Planten er ikke giftig og de unge skud skulle eftersigende kunne bruges til te, i salaten eller som pynt på desserten. I gamle dage blev den brugt lægeplante og det gør den stadig i dag. læs mere om løvefod nedenunder:Pasning og plejning:
Løvefod kræver ikke så meget, udover at den ikke er så glad for en tør og sandet jord, men ellers trives den langt de fleste steder. Den kan sagtens stå i både sol og skygge, men det er dog værd at nævne, at hvis den står i helt skygge, så sætter den ikke lige så mange blomster, som hvis det er i sol/halvskygge. Den trives fint med at stå det samme sted i flere år. Stauden bliver ikke så høj, så den er velegnet som bunddække og med dens store blade kan den virke ukrudtsforebyggende der, hvor den står, fordi bladene kaster skygge ned over jorden og på den måde får det ukrudt, som er afhængig af lys dårligere vækstvilkår.
Plantning og Blomstring
Du kan plante løvefod året rundt, så længe jorden ikke er bundfrossen, men det bedste tidspunkt at plante løvefod er i foråret og indtil efteråret. Der skal vandes lidt ekstra i starten, især hvis det gøres i en meget tør periode. Den passer ind i de fleste staudebede med deres sarte farver og blomstrer fra juni til august. Et lille tip er, at hvis du sørger for at fjerne de visne blomsterstande, så blomstrer den langt ind i august. Den er kendt for at så sig selv, så den kan nemt tage overhånd i bedet, hvis man ikke er over den. Dette kan holdes nede ved at klippe den helt ned efter blomstring. Hvis du gerne vil have løvefod flere steder i din have, kan du sagtens dele den, som med andre stauder, og plante den et andet sted.
Hvad skal jeg vælge:
https://www.jespersplanteskole.dk/lovefod-alchemilla-mollis
stauden, der er kendt som “lodden løvefod” - bivenlig, nem at passe og fuldt hårdfør
https://www.jespersplanteskole.dk/lovefod-alchemilla-mollis-auslese
Velegnet i staudebedet, til snit eller som bunddække
https://www.jespersplanteskole.dk/bjerg-lovefod-alchemilla-alpina
Langsomtvoksende, bunddækkende og fuldt hårdfør staude
https://www.jespersplanteskole.dk/alchemilla-erythropoda
lav staude på 10-15 cm, bunddækkende løvefod med røde stængler, fuldt hårdfør og langsomtvoksende.