Prydgræsser

Prydgræsser er hotte - ja det er rigtigt! Prydgræsser er igennem de sidste par år blevet en utrolig efterspurgt vare. Når man ser dem i kombination med andre planter og i bede, er man ikke i tvivl, hvorfor de er steget i popularitet. Læs mere om prydgræsser nederst på siden.
Sorter stigende
Vis som Tabel Liste

Varer 1-36 af 118

pr. side
  1. Hjertegræs (Briza media)
    39,95 kr
    Op til 40% rabat
Sorter stigende
Vis som Tabel Liste

Varer 1-36 af 118

pr. side

Prydgræs

Græsser kan både give et minimalistisk udtryk til din terrasse, eller de kan forvandle din have til et vildt og frodigt paradis. Prydgræsser har det nemlig med at give en meget let og tropisk fornemmelse.

Prydgræsser er, hvad vi vil kalde, en del af staude familien, da de er flerårige. Nogle visner ned om vinteren for igen at skyde om foråret. Græsserne pryder næsten hele året og er derfor en god bonus til ethvert bed. Prydgræsser er endvidere nogle af de nemmeste planter at dyrke og har et minimalt behov for pleje. De angribes derudover sjældent af sygdomme og skadedyr. Derfor er græsser egentlig en rigtig fornuftig plante for begyndere.

Anvendelse af prydgræsser:

Der findes næsten en prydgræs til ethvert formål, mulighederne er mange:

- I vilde bede; ønsker du et naturligt, lidt vildt udtryk a la Claus Dalby, så klarer græsserne jobbet. Prydgræsser skaber bevægelighed og karakter i haven og komplementere andre rigtig godt. Stauder med forskellige strukturer, højder og bladformer passer rigtig godt sammen med græsserne; det kan være planter som prydløg, tulipaner, Sankt hansurt, storkenæb eller purpursolhat.

- I krukker; en prydgræs i en flot krukke kan give et stilfuldt og rent look – søger du derfor en mere minimalistisk stil, så kan prydgræsser i krukke måske være noget for dig.

- Hovedrolle; mange af vores græsser kan blive meget høje, og kommer derfor næsten automatisk til at indtage en form for hovedrolle i bedet. Du kan lave dine bede ganske simple ved for eksempel kun at have nogle af disse store græsser, eller give dem mere modspil ved at sætte mellemhøje til høje stauder sammen med.

Beskæring af prydgræsser:

Nogle græsser skal beskæres

Beskær i det tidlige forår før de nye skud er brudt frem. Klip blot de visne dele af og din græs vil komme lige så fint igen. Vær opmærksom på at der er visse prydgræsser, som er stedsegrønne. Disse skal du ikke klippe, de passer mere eller mindre sig selv. En lettere ’frisering’ om foråret, for at fjerne visne strå, vil friske dem op. Omplantning og deling af græsser foregår også på dette tidspunkt.