Valmue

Valmuer er skønne og meget elegante blomster. Nogen kalder dem også for Papaver. Måske har du set kornmarker om sommeren hvor de røde valmuer smukt blomstrer op i mellem kornet. Hvis du ønsker de fine blomster i egen have, så er de meget nemme at dyrke og kræver ikke så meget. Hvis du bor i en lejlighed med en lille altan eller hvis du har en mindre have kan du sagtens plante Valmuerne i krukker. Se de mange smukke sorter her under og læs med nederst på siden hvis du vil lære mere om Valmuer.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    10 varer

    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    10 varer

    pr. side

    Valmue

    Valmuer kaldes også Papaver, navnet kommer af det latinske Papaveraceae. Papaver er en stor slægt og er udbredt i hele Europa også i Danmark. Valmuerne får store blomster med røde, gule og hvide kronblade, affaldende bægerblade og en karakteristisk frugtstand, en kapsel der i lukket tilstand kan ligne en strødåse og disse er meget anvendt i dekorationer.

    Kravet til jordbund er noget forskelligt, de fleste klarer sig fint i almindelig havejord, men blandt de lave Papaver er der undtagelser. Sol vil de alle have. Hvis du er i tvivl så læs på vejledningen på de enkelte sorter.

    Orientalsk valmue – Kæmpevalmue

    Papaver orientale
    Orientalsk valmue kaldes også kæmpevalmue og er en stor i øjenfaldende staude. De har en kraftig pælerod der vanskeliggør flytning. Evt. flytning går ud over blomstring og den gamle plante skyder af og til op, selvom man troede man havde fjernet den. Blomsterne er meget i øjenfaldende og de oprindelige typer er enkle og har en sort plet i bunden af hvert kronblad. I dag findes der dog mange krydsninger.  Bladene er store og fligede, som hele planten er de hårede og de store blomster sidder enkeltvis for enden af næsten meterhøje, mere eller mindre stive stilke. De blomstrer i maj – juni og efter blomstring visner de mere eller mindre ned, idet den dog overvintrer med bladroset. Frøkapslerne er meget dekorative.

    Nogle af de mest populære valmue stauder er bl.a.:

    Papaver orientale ’Beauty of Livermere’ som er en flot rød valmue som bliver omkring 100 cm høj.

    Papaver orientale ’Prinzessin Viktoria Louise’ er en smuk orientalsk valmue er får en rosa blomst og bliver fra 70 cm høj

    Papaver orientale ’Patty’s Plum’ en fantastisk romantisk blomst i en flot gammel rosa farve.

    Sibirsk Valmue

    Papaver nudicaule
    Sibirisk valmue eller islandsk valmue. Som det danske navn antyder er den særlig udbredt i de nordlige og arktiske egne, både i Europa, Asien og Nordamerika. Det er nemme og farverige planter der bliver 20-40 cm høje afhængig af typen. De forhandles næsten udelukkende i blandinger og der findes en del forskellige frøtyper der afviger lidt i blomsterstørrelse, højde og nuancer. Planterne bliver sjældent mere end 2 år gamle, men i haven virker de som stauder, da der næsten altid dukker frøplanter op. De er nemme at fjerne hvis de skulle plante sig et sted du ikke ønsker det.

    Blomsterne er så farverige og skønne, men de enkelte blomster holder kun kort tid men de afløses af nye så blomstringstiden strækker sig fra juni-september.

    Valmuer i krukker

    Valmuer er også gode i krukker, her kan du mindske spredningen og selvsåede valmue frø. Bland dem med dine andre sommerblomster og du får et skønt farvespil.