Grantræer

Grantræ i haven

Grantræer findes i mange varianter, både smalle og høje og lave og brede. Der er derfor rig mulighed for at finde et grantræ som passe lige til din have. De fleste grantræer anses for at være stedsegrønne hvilket betyder du kan have de flotte grønne nuancer i haven året rundt. At grantræerne er stedsegrønne, betyder dog ikke at de aldrig smider deres nåle (blade). De bedst kendte grantræer som rødgran og nordmannsgran smider nemlig deres nåle hvert 4-5 år hvorefter der vokser nye ud.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    34 varer

    pr. side
    1. Dværg nordmannsgran (Abies nordmanniana 'High tower') 25-30 cm
      369,00 kr
      op til 20% rabat
      op til 40% rabat
    2. Dværggran (Picea abies 'Ohlendorffii')
      339,00 kr
      op til 40% rabat
    3. Sølvgran-Nobilis (Abies Procera)
      89,95 kr
      op til 40% rabat
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    34 varer

    pr. side

    Udplantning af grantræ

    Grantræer er nemme planter at plante i haven. Der er delte meninger om de skal have fuldt sollys eller stå i skygge så en god blanding af dette vil nok være det optimale. Træerne kan klare sig i god almindelig havejord og i mere nærringsfattige jorde som sandjord, og de er derfor meget omgængelige at have i haven. Det anbefales dog at placere grantræer så de har god plads så de ikke bliver udfordret for meget af andre planter. Du skal derfor også huske at fjerne ukrudt, græs og andre planter som vokser under træet det første års tid så grantræet får de bedste vækstbetingelser. Nyplantede grantræer skal også have gødning de første par år ca. en gang om året.

    For de fleste grantræer er det bedst at plante dem om efteråret når jorden stadig er varm fra sommeren og fugtig fra efterårets nedbør. Du skal være opmærksom på at jorden hverken må være for tør eller for våd og juster derfor hvor meget du vander og gøder jorden. Det anbefales at plante grantræer, lige udover Nordmannsgran, fra september til medio december da det er her de har de bedste vækstforhold. Det anbefales at plante Nordmannsgran fra august til september da det er her de har de bedste vækstbetingelser. Du kan herunder læse hvordan du skal plante dine grantræer.

    Sådan planter du dit grantræ

    Du skal starte med at grave et rigeligt stort hul hvor der er plads til grantræets rødder. Det er vigtigt at rodnettet ikke bøjes når det sættes i hullet, og du skal derfor måle godt efter, før du begynder at grave. Når du har fundet den rigtig størrelse, skal du grave hullet og løsne jorden i bunden af hullet. Fyld så hullet op med vand og vent på det er sivet ned og forsvundet. Sæt så grantræet i hullet og sørg for at alle rødder er udstrakte og uden bøjninger.

    Hvis dit grantræ kommer fra en plastik potte skal du sørge for at det står i nogenlunde samme dybde. Når du har sat grantræet i jorden, skal du fylde hullet op med jord og derefter trykke det godt sammen så du er sikker på alle rødder har kontakt med jorden. Vand derefter en ekstra gang og giv evt. jorden lidt gødning for at kickstarte grantræets vækst.

    Pasning af grantræer

    Som med alle andre planter er det i starten vigtigt at få vandet og gødet jorden omkring planten. Hos grantræer er det især det første år hvor du skal være opmærksom for at sikre dig at træet får en god vækst. Du skal derfor sikre dig at grantræet altid har en fugtig jord. Du skal her holde øje med regn og tørre perioder så du selv kan holde styr på det. Mærk evt. på jorden hvis du er i tvivl. Efter det første år burde dit grantræ være godt etableret, og skal derfor derefter kun vandes i tørre og varme perioder.

    Det anbefales at give grantræet organisk gødning det første forår efter udplantningen. Da organisk gødning er langtidsvirkende behøver du kun at gøre dette én gang om året. Som tidligere nævnt, er det også vigtigt at holde øje med ukrudt. Da træet i det første år skal have de bedste betingelser for vækst skal du sørge for at fjerne ukrudt og græs under grantræet så det ikke skal kæmpe om vand og næringsstoffer.

    Hvis du blot husker ovenstående, burde dit grantræ have gode chancer for at bliver et stort og flot grantræ!

    Beskæring af grantræer

    Når det kommer til beskæring, er det ikke noget som er nødvendt for grantræer. Det er kun hvis du synes dit grantræ er blevet for bredt eller for stort at du skal beskære det. Her skal du være opmærksom på at fjerne grene hvor hullet bliver dækket af andre grene så der ikke kommer store tomme områder på træet. Dette er særligt vigtigt for mindre grantræer med tydelige former.

    Gran som hæk

    Grantræer er gode som hække og som læ planter. Med deres tætte vækst og vandrette grene udgør de et godt dække som kan bruges til at afskærme både naboer og blæst. Visse typer af fyr, som f.eks. bjergfyr og dværgfyr, egner sig specielt godt som læ planter grundet deres størrelse og tæthed. Du kan dog bruge de fleste grantyper som hæk planter da de fleste har en vandret gren vækst som hurtig giver dig en flot og tæt hæk. Grantræerne er som tidligere beskrevet nemme at beskære så dette er også et plus.

    Grantræsfamilien

    Gran-familien (Pinaceae) er en stor familie med mange forskellige arter af grantræ. Generelt kan familien deles op i fire underfamilier; Gran (Piceoideae), Fyr (Pinoideae), Lærk (Laricoideae) og Ædelgran (Abietoideae). Indenfor disse fire underfamilier findes et utal af varianter af hver familie. Tilfælles for alle underfamilier er dog at alle er træer og buske, alle har linjeformede nåle som blade og alle sætter frø i kogler. Nogle af de mest kendte grantræer er rødgran, nordmannsgran, ædelgran og skovfyr, hvoraf kun en af dem egentligt hører hjemme i Danmark, nemlig skovfyr. Gran-familien er en af de største blandt nåletræer med et antal af forskellige arter på 220-250. Arterne er meget forskellige og lever i vidt forskellige klimaer og jordtyper. Højden spænder derfor også vidt imellem 2 meter og helt op til 100 meter som er set ved den Nordamerikanske stillehavskyst.

    Hvordan man ser alderen på et grantræ?

    Hvis du gerne vil kende alderen på dit grantræ eller blot et grantræ du har set i naturen, er der flere ting som kan indikere hvor gammelt det er.

    Grenkranse

    En af de nemmeste metoder at finde alderen på et grantræ på er at tælle dets grenkranse. Grantræer sætter nemlig en ny grenkrans hvert år. Du kan derfor blot tælle træet grenkranse. Du skal dog være opmærksom på at nogle træer smider deres første grenkranse. Fx, Nordmannsgranen, dette grantræ smider dets første to grenkranse og her skal du huske at lægge 2 til. Ligeledes ved Rødgranen, her skal du bare huske at ligge 4 til da den smider grenkranses fra de første 4 år.

    Grene og deres skud

    Alle grene på et grantræ vokser en lille smule hvert år. Denne vækst giver derfor grantræet sin genkendelige form med de længste grene i bunden og de yngre og kortere grene i toppen. Du kan med grene tælle hvor gammelt træet er ved at tælle antallet af skud på en gren. Hvis du derfor tæller antallet af skud fra spidsen af en gren til stammen og så fortsætter med at tælle grenkranse ned til bunden og lægger 2 eller 4 til har du alderen på grantræet.

    Grantræet og dets nåle og kogler

    De mest genkendelige ting ved et grantræ er dets nåle og kogler. Disse to ting er kendetegn alle forbinder med grantræer. Men der er nu alligevel forskelle på deres nåle og kogler som kan ses hvis man ved hvad man kigger efter.

    Grantræets nåle

    Som sagt er der forskelle på grantræers nåle og vi vil her kort gennemgå nogle af dem.

    Rødgranens nåle er karakteristiske ved at de er grønne på alle sider og hvis du tager en nål og skære den midt over har den form som en firkant.

    Skovfyrs nåle kan genkendes på at de altid sidder to og to sammen. Deres farve er grågrønne og nålene kan blive op til 5 – 8 cm lange.

    Ædelgranens nåle kan genkendes på at de er flade og har to hvide striber.

    Lærketræers er karakteristisk ved at dets nåle er bløde og lysegrønne. Nålene sidder i små knopper på grenene og de falder af om efteråret.

    Douglasgrans nåle er meget genkendelige med deres duft af appelsin. Nålene bliver 2 – 3 cm og har to striber på undersiden.

    Grantræets kogler

    Lige som grantræets nåle er grantræets kogler også noget helt specielt. Det er nemlig i koglerne alle grantræets frø er placeret. Vi vil her igen gennemgå nogle af de forskellige arters kogler og hvordan de adskiller sig fra hinanden.

    Rødgranens kogler er smalle og hænger ned fra grenen. Koglen bliver omkring 8 – 16 cm lang.

    Fyrtræs kogler har næsten formen af et æg. Disse kogler er hårde som træ.

    Ædelgrans kogler falder ofte fra hinanden når de er modne. Det kan derfor godt være svært at finde disse i naturen. Du kan med fordel se op i træet hvor koglerne kan genkendes på at de er store og sidder ovenpå grenen og ligner små ugler.

    Lærkekogler sidder flere sammen. Disse kogler er ovale og små.

    Douglasgrans kogler er lidt anderledes. Disse kogler har dækskæl med tre flige. De tre flige kan ses på at der er en lang i midten og to korte i siderne.

    Koglerne spises af dyr

    Der er mange dyr som lever af de frøholdige kogler fra grantræ. Disse dyr er f.eks. mus, spætter og egern. Meningen med koglerne er dog at træet skal sprede sine frø og dermed formere sig, men førnævnte dyr nyder også godt af maden.

    Et bæredygtigt juletræ som kan bruges igen

    En ny trend er at have sit eget juletræ i haven og tage det med indenfor når det er jul. Det er både bæredygtigt og hyggeligt. Der er dog et par ting som du skal være opmærksom på når du har dit eget juletræ / grantræ i haven og vælger at tage det med indenfor. Nogle af disse ting er f.eks. rodstikning, at tage træet med indenfor og udplantningen.

    Rodstikning af dit grantræ

    Rodstikning er en god idé hvis du ønsker at tage dit grantræ ind og bruge det som juletræ flere år i træk.  Kort fortalt er rodstikning at du forkorter træets rødder. Du får derfor grantræet til at få kortere rødder så det bedre kan holde til flytningen og bedre passer ned i en potte eller en balje som så kan tages indenfor. Rodstikning bør gøres allerede om foråret hvis grantræet har stået i mere end 3 år på samme sted. Når du skal rodstikke, skal du blot stikke en spade ned omkring roden af træet med en afstand på 15-20 cm fra stammen. Stik langt ned så du er sikker på du rammer alle rødder så træet tvinges til at danne de nye og kortere rødder.

    Opgravning af grantræet

    Når du har rodstukket dit grantræ, er det nemt at plante over i en balje eller en potte. Du ved cirka hvor store rødderne er, så du skal blot finde en beholder som træet kan passe ned i. Hvis der er frost i jorden, kan du med fordel lægge barkflis eller halm deri så det ikke fryser til mens træet er indenfor.

    At tage grantræet med ind

    Der er ting du skal være opmærksom på når du tager et grantræ med ind. Først skal du vælge et grantræ i din have, det ville her være oplagt at vælge det grantræ du har rodstukket eller et grantræ som har stået i mindre end 3 år.

    Du skal derefter sørge for at du har en stor beholder som træet kan være i. Dette kan f.eks. være en plastikbalje, urtepotte eller en zinkbalje. Når du har fundet den rette beholder, skal du grave dit grantræ op med hele roden. Sæt derefter træet i baljen ligesom hvis du skulle plante den i jorden. Sørg for at træet står fast og at rødderne alle er i kontakt med jorden. Vand så jorden og roden i baljen. Her skal du også være opmærksom på ikke at vande for meget. Vandet kan ikke selv komme ud af baljen og rødderne vil derfor stå i vand hvis du over vander.

    En anden vigtig ting er at tilvende dit grantræ den nye temperatur. Træet har stoppet sin naturlige vækst pga. kulden og du skal derfor helst undgå at give træet et varmechok. Ved at træet får et varmechok vil det begynde at vokse meget og du skal derfor helst gradvist vænne det til de nye temperaturer. En måde at gøre dette på er at sætte træet ind i garage eller udestue eller et sted hvor der kun er en smule varmere end ude i haven. Træet skal så stå der i 3-4 dage inden du kan tage det ind i stuen.

    Når dit grantræ er kommet ind i stue, skal du også helst undgå at placere det lige ved en radiator eller brændeovn.

    Hvis dit grantræ står skævt, kan du med fordel lægge nogle træstykker eller mursten under baljen. Derudover er det også en god idé at lægge barkflis ovenpå jorden i baljen for at holde på fugten.

    En vigtig ting er også at du ikke skal gøde jorden. Træet skulle helst vækste minimalt da det i vinterperioden er træet inaktive periode og gødning vil derfor sætte gang i væksten som helst skulle undgås.

    Udplantning af grantræet

    Når julen er ovre, skal træet igen ud i sit hul. Forhåbentligt har barkflisen og halmen i hullet hjulpet og det vil derfor være nemt for dig bare at sætte grantræet i jorden igen.  

    Typer af grantræer

    Der er som sagt utrolig mange forskellige arter og typer af grantræer, og vi vil her kort gennemgå de meste kendte. Dette er blot som oversigt og du er derfor selvfølgelig altid velkommen til at stille uddybende spørgsmål.

    Rødgran (Picea abies)

    Rødgranen er et stedsegrønt grantræ. Træet er for det meste kegleformet med de ældste og længste grene i bunden og yngste og korteste grene i toppen. Barken begynder som rødbrun og bliver senere kobberfarvet. Rødgrannåle sidder på korte stilke og stikker ud fra grenen. Koglerne på træet findes ofte i toppen af træet hvor de starter ud som mørkerøde, så bliver de grønne og hængende og til sidst bliver de rødbrune og aflange. Frøene har vinger så de kan sprede sig godt. Rodnettet på en rødgran er fladt og træet kan blive op til 50 meter højt.

    Nordmannsgran (Abies nordmanniana)

    Nordmannsgranens bark er i starten lys grøn, og senere lysebrun og sidst gråbrun. Nålene på Nordmannsgranen er stive og læderagtige. Nålene sidder fordelt og i spidsen er der et lille indhak. Som tidligere nævnt har nålene to hvide striber på undersiden hvor de er helt grønne på oversiden. Rodnettet på en Nordmannsgran er kraftigt og træet kan blive op til 35 meter højt.

    Søjlegran (Picea omorika)

    Søjlegran, også kaldt Serbisk gran eller Serbisk søjlegran er et stedsegrønt grantræ med en slank og opret vækst. Grenene hænger for det meste nedad hvor spidserne peger opad. Barken på søjlegranen er først rødbrun og senere brun og op sprækkende. Nålene på Søjlegranen er mørkegrønne og let stikkende. Undersiden er lys med to hvide striber. Træet har små hængende kogler. Rodnettet er kraftigt og fint forgrenet og grantræet kan blive op til 30 meter højt.

    Blågran (Picea pungens)

    Blågran også kaldt blå-gran er også et stedsegrønt grantræ. Træet er bredt og kegleformet. Grenene på blågranen sidder i kranse som først er oprette og senere vandrette og hængende. Barken på en blågran er først brun og senere bliver den grå. Nåle på træet sidder tæt og er på alle sider af skuddet. Nålene er meget stive og stikkende. Farverne på nålene er grøn, grågrøn og blågrøn. Rodnettet er tæt filt at tynde rødder i toppen hvor der længere nede i jorden er nogle dybtgående hovedrødder. En blågran kan blive op til 20 meter højt.

    Sitkagran (Picea sitchensis)

    Sitkagrantræet er et stedsegrønt grantræ som er kegleformet og har en slank top. Grene sidder nedadhængende og vokser i kranse. Sitkagran skrives også Sitka-Gran.  Barken på træet er meget lys brun i starten og bliver senere grå med skæl. Nålene på Sitkagranen er korte og sidder hele vejen rundt om skuddet. Nålene er stive, meget stikkende og er lysegrønne og runde. Rodnettet på en Sitkagran er fladt, har kraftige hovedrødder og en masse små siderødder. Sitkagranen kan i visse områder af Amerika blive helt op til 90 meter høj, men i Danmark bliver de kun omkring 40 meter.

    Hvidgran (Picea glauca)

    Hvidgran er et mellemhøjt grantræ som i Danmark ofte bliver plantet i klitplantager. Det er også et stedsegrønt grantræ som er kegleformet som mange af de andre. Hvidgranen får dog en mere afrundet krone end de andre typer. Barken på en hvidgran er først let røddugget og senere rødligt grå. Nålene på en hvidgran står alle op på skuddet og stikker alle fremad. Nålene er runde og har hvide striber på alle sider. Farverne på nålene er grønne og blågrønne. Koglerne på hvidgranen er ret små og bløde og de har for det meste rødbrune farver. Rodnettet er fladt og ikke ret dybt. En hvidgran kan blive op til 30 meter højt.

    Sukkertopgran (Picea glauca 'Conica')

    Sukkertopgran er en dværgsort af den føromtalte hvidgran. En sukkertopgran er en stedsegrøn plante som er meget tæt, kegleformet og ikke ret stor. Grundet dets størrelse og tæthed er den ofte brugt i haver. Grene på en sukkertopgren er svære at se grundet det kraftige dække af nåle. Nålene er grønne, smalle og spidse og næsten runde hvis du skære dem tværs over. En sukkertopgran bliver normalt omkring 1-2 meter høj.

    Sortgran (Picea mariana)

    Sortgran er et mellemstort stedsegrønt grantræ med kraftige og tætte grene og en smal top. Barken start ud med at være rødbrun hvorefter den bliver rødgrå. Nålene på en sortgran er tynde, firkantede i tværsnit og stive. De sidder hele vejen rundt om skuddet. Farverne på nålene er på oversiden blålige i sit skær mens de på undersiden har to lyseblå striber. Rodnettet på en sortgran er fladt og ligger ikke ret dybt. Grantræet kan blive op til 15 meter højt.

    Gran i madlavningen

    Gran kan bruges i madlavningen. Det er ikke udbredt i hjemmet endnu, men på mange fine restauranter har man i mange år brugt grannåle.

    Grannåle fra grantræer kan både koges og ristes. Det siges at friske skud smager bedst grundet deres milde bitre smag som bliver kraftigere nu ældre skuddet er.

    Du kan eventuelt bruge grannåle som drys på en salat.