Din indkøbskurv er tom.
Magnolia
Magnolie
Magnolie kan både fås som busk eller som mindre træ. Ifølge fortællinger er magnolia blomsten et symbol på renlighed og oprigtighed i Kina – og når man ser de skønne klokkeformede blomster i det tidlige forår, kan man godt forstå hvorfor.
Magnolie er en af de planter, som blomstrer før sit løvspring, hvilket giver den et charmerede udseende. Magnolie findes i mange sorter med farve fra hvid til mørkrosa. De almindelige magnoliaer blomstrer omkring april - maj.
Udover den mere almindelige klokkeformede magnolia har vi også åkandemagnolia og stjernemagnolia. Åkandemagnolia kommer i buskform og blomstrer senere end den traditionelle, nemlig fra juni til august. Den har derudover røde bær om efteråret, som hænger i klaser. Stjernemagnolia er en svagt voksende busk, som har duftende bark og stjernelignede blomster.
Plantning af magnolia
Magnolia er ligesom rhododendron en surbundsplante og klarer sig derfor ikke godt i jord med højere kalkindhold. Plant derfor din magnolia i surbundsjord og sørg for godt dræn, så magnoliaen ikke står med fødderne i vand konstant. Endvidere vil din magnolia takke dig for, at du placerer den et solrigt sted, helst mod syd, i haven. Den skal helst ikke placeres for vindudsat.
Beskæring af magnolia
Beskæring er egentlig ikke nødvendig. Magnolia er en langsomtvoksende plante med karakteristiske smukke grene, der ikke bliver alt for tætte. Ønsker du få grene til en vase indenfor, så anbefaler vi, at du kun klipper grene af ældre veletablerede magnoliaer.
Magnolia er en skøn, elegant og duftende plante – derfor kan vi varmt anbefale at prøve kræfter med magnolia.