Avnbøg

Avnbøgens latinske navn er Carpinus betulus. Avnbøgen hører hjemme i blandede løvskove på mineralrig og varm bund i det sydøstlige Europa (inklusive Bornholm, Møn, Falster og Sydsjælland). Avnbøg bliver brugt til underplantning i bøgeskove, i læbælter og i vildremisser. Råvildt og harer spiser ofte de unge planter. Frøene spises af fuglene
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    9 varer

    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    9 varer

    pr. side

    Voksested
    Avnbøg tåler dårlig jord og fugtige forhold noget bedre end bøgen. Den tåler ikke sur jord men den foretrækker en fugtig og veldrænet jord. Avnbøg tåler skygge og er meget hårdfør overfor blæst og barfrost om foråret. Dog kan den hårde blæst direkte fra vesterhavet være en udfordring for træets trivsel og udseende.

    Udseende
    Avnbøgen ligner meget den almindelige bøg, dog er avnbøgens blade stærkt foldet men en dobbelt savtakket rand og nerverne er fremtrædende. Når træet er i ungdoms stadiet er barken sølvgrå med lyse bleg brune striber. De ældre træer får længdegående furer. Knopperne er slanke og spidse.

    Som træ bliver det 10 - 15 meter høj og 5 - 10 meter bred. Der dog nogle avnbøg der når op på de 25 meter. 

    Avnbøgen bruges også til hæk. Bladene på avnbøgen skifter farve til gråbrun i efteråret, inden de falder af om vinteren. 

    Plantning
    Du skal grave et hul der er mindst dobbelt så stor som potten, træet står i. Løsn jorden godt i bunden af hullet. Inden du planter er det en fordel hvis du blander ⅓ del kojord i den eksisterende jord. Kojorden er jordforbedrende og gødningen frigives langsomt gennem vækstsæsonen. Sæt træet i hullet og giv det en spand vand. Herefter fylder du op med jord, træd jorden til og giv endnu en spand vand, så jorden lægger sig ned omkring rødderne. Træet må IKKE plantes dybere end det stod i potten. HUSK at vande træet i de tørre perioder.

    Vejledning til Plantning

    Beskæring
    Det er nemt at klippe avnbøg til en formel hæk, men denne er også smuk som uformel hæk sammen med andre planter. Det er vigtigt at beskære - om sensommeren eller tidligt på efteråret - for at avnbøgen skal bevare sine smukke vinter farver.

    Anvendelse
    Avnbøgens ved er meget stærkt og kan klarer en del slid. Det har været brugt til skafter, hjulaksler og nagler. Det har også en stor brændværdi.

    Populære Avnbøg
    Avnbøg - ´Rockhampton Red
    Denne avnbøg får en utrolig smuk farve om efteråret. Bladene bliver helt røde og orange, hvor andre avnbøg bliver gullige.

    AVNBØG CARPINUS BETULUS
    Flot Avnbøg med ovale grønne blade. Træet kan bliver 10-15 meter højt og 5-10 meter bredt. Dette træ er egnet til større haver og har en flot kraftig kegleformet vækst.

    AVNBØG (CARPINUS BETULUS) OPSTAMMET ESPALIERTRÆ
    Flot og høj Avnbøg på espalier, hvilket gør træet meget dekorativ, da det kan skabe nogle helt klare linjer eller niveauer i haven. Træet har ovale grønne blade med savtakket rand og undersiden er lysegrøn. Det er et robust og hårdfør træ

    AVNBØG KUGLEFORMET
    Utrolig flot højt opstammet avnbøg med en stamme på 200 cm.
    Denne avnbøg er kugleformet og skal placeres i sol til halvskygge.