Elmetræer

Det latinske navn på Elm er Ulmus glabra. Elmen indvandrede 7500 år f.kr. til Danmark, hvor den i årtusinder var et udbredt skovtræ. For cirka 4000 år siden gik elmetræet pludseligt tilbage. Arkæologerne har i mange år troet det var fordi mennesket havde drevet rovdrift på træerne. Nu ved man at det også dengang var elmesygen der var skyld i tilbagegangen. Nu er den næsten udryddet pga. elmesygen.
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    4 varer

    pr. side
    Sorter stigende
    Vis som Tabel Liste

    4 varer

    pr. side

    Voksested
    Elm foretrækker en næringsrig og fugtig muld. Det er et af vores mest stormfaste træer i Danmark.  Elmen er et skyggetræ, som gør det vanskeligt for andre planter at gro under træets dybe skygge.

    Udseende
    Elmetræet er et hurtigtvoksende træ. Træet vokser op til 1 meter om året. Det er også et groft træ. Det kan blive op til 35 meter højt. Barken minder meget om Egetræets bark, der også er furet og gråbrun i farven.

    Blade
    Elmen springer ud sidst i april. Dens blade er ru at røre ved, de er ovale med takker i bladkanten. De er lidt asymmetriske omkring den midterste nerve. De har korte bladstilke.

    Blomster
    Elmetræets blomster springer ud inden bladene folder sig ud. Blomsterne er meget små og de er både han og hunlige (tvekønnet). De bestøves af vinden.

    Frugter
    Elm får manna, der er små vingede nødder, der sidder som grønne tætte klaser på træet, de smager specielt men godt. Senere bliver de brune og når de tørrer bliver de lette og flyver langt med vinden, hvormed de spreder sig effektivt.

    Elmesygen
    Næsten alle Elmetræer i både Danmark og Europa er blevet  fældet for at stoppe angrebet af elmesyge. Sygdommen skyldes en svamp, der angriber vækstlaget i stammen og derved forhindrer vandtransporten fra rødderne og op til bladene.Svampen spredes af små barkbiller, der lægger æg under barken.

    Populære Elm

    Guld Elm
    Dette skønne løvfældende træ får fint gulliggrønt løv, der lyser flot op. Utrolig flot kontrastplante til haver og parker.,

    KINESISK ELM
    Smuk kinesisk elm, som kaldes 'Geisha'. Dette dværg busk er rigtig smuk og helt speciel. Pryd din have eller gårdsplads med denne busk.

    Kork Elm
    Meget dekorativ elm med sine korkagtige grene, der er smukke i dekorationer. Får små grønne blade, der farves gule om efteråret.