Solhat (Rudbeckia fulgida var. sullivantii 'Goldsturm')
Er du én af de haveejere, der er vild med gule farver i sommerhaven? Så vil denne solhat være et hit. Rudbeckia fulgida var. sullivantii 'Goldsturm' er det latinske navn for denne staude, som vi i daglig tale ellers blot kalder Solhat, Rudbeckia-solhat eller Almindelig Solhat. 'Goldsturm' får, som navnet hentyder til, flotte, gule, 8-10 cm store blomster, der er kendt for at have en lang blomstringstid helt fra juli-september, og som har en brunsort midte. Netop blomstens midte får den Almindelige Solhat til at adskille sig fra den anden solhat - Purpursolhatten - for mens Purpursolhatten har en mere stikkende midte med pigge, er midten mere flad og blød hos Rudbeckia-solhatten. I modsætning til de farverige blomster er bladene mere neutralt mørkegrønne og ovale - det gør blomsterne meget iøjnefaldende på den op 50-80 cm høje staude.
I haven er sommerfugle og bier særligt glade for 'Goldsturm' - så kunne du godt tænke dig at nyde synet af livlige og farverige insekter i din have, så kan du derfor med fordel plante denne 'Goldsturm'. Derudover er staudens blomster også velegnet til snit, så blomsterne efter at have prydet i haven også kan bidrage med en dejlig sommer- og sensommerstemning inde i dit hjem i skønne buketter.
For at give solhatten de bedste vækstbetingelser, plantes den gerne på en vokseplads i sol-halvskygge i en almindelig, veldrænet havejord - her egner 'Goldsturm' sig godt både i parker, haver og krukker. Med de betingelser opfyldt er solhatten én af de nemmeste stauder at dyrke - og så er den ovenikøbet fuldt hårdfør i det danske klima.
- Vær opmærksom på at det ikke er alle varer, der er på lager i vores fysiske butik.
- Køb 5 ens få 10 % rabat
- Køb 15 ens få 15% rabat
- Køb 50 ens få 20% rabat
- Køb 100 ens få 25% rabat
- Køb 500 ens få 30% rabat
- Køb 1000 ens få 40% rabat
- Mængderabatter gælder ikke på allerede nedsatte varer
- Bemærk: Om efteråret og tidlig forår er mange stauder visnet tilbage. De har dog et godt rodnet og kommer igen.
- Bemærk: Om sommeren klipper vi jævnligt stauderne tilbage, for at holde dem flotte og tætte.
Type: Staude
Vækst: Opret, middeltvoksende
Løvbeskrivelse: Grønne, ovale blade
Højde: Kan blive 50-80 cm
Bredde: Kan blive 30-50 cm
Blomstringstid: Juli - september
Blomster: 8-10 cm store, gule blomster
Placering: Trives i sol - halvskygge
Jordtype: Vokser i almindelig veldrænet havejord
Særlig egnet til: Velegnet til snit/ buket. Bi- og insektvenlig. God sommerfugleplante
Hårdførhed: Fuldt
Antal planter pr. m²: 4 stk.
Pottens størrelse: Fra 11,5 liter
Lokation : 3.1.5