Syrisk rose (Hibiscus syriacus 'Woodbridge') 30-60 cm

139,95 kr

Har du også tit haft lyst til at kunne forlænge den eksotiske sommerstemning i haven bare lidt længere, når sommeren er ved at være ovre? Så kan den syriske rose være en del af din løsning. 

De syriske roser med det latinske artsnavn Hibiscus syriacus er nemlig løvfældende træer eller buske, der er relativt senblomstrende i forhold til mange af sommerblomsterne. I juli begynder blomstringen hos de første blomster, og derefter vil den kun tiltage i august og september. Denne sort har navnet 'Woodbridge' og udvikler skønne og 6-9 cm store, rosarøde blomster med røde aftegninger mod midten på de fem kronblade, der altså er i fuldt flor, når de fleste andre blomster er ved at afblomstre. Så hav tålmodighed, for selvom både blomsterne og de lappede, mørkegrønne blade udvikles sent, er det hele ventetiden værd, når de vil være blandt de få blomster tilbage i sensommeren og starten af efteråret. 'Woodbridge'-busken bliver mellemstor med en sluthøjde og -bredde på omkring 1-2 meter og er middeltvoksende med en opret vækstform.

De syriske roser er eksotiske planter, og vil du give din 'Woodbridge' de bedste vækstbetingelser, må du derfor fra starten af finde den helt rette placering til den. Her trives Hibiscus syriacus som eksotisk plante selvfølgelig på en varm og vindbeskyttet plads, som eksempelvis i nærheden af en sydvendt husmur. Plant den her i en næringsrig og veldrænet havejord og vinterbeskyt den gerne de første år, da den ikke er fuldt hårdfør, men middel hårdfør. Når først den syriske rose har etableret sig, er det dog en forholdsvis nem plante at passe. Beskæring kræver 'Woodbridge' nemlig ikke det store af - og faktisk tåler den ikke engang en stor og ofte beskæring. Synes du til gengæld, at den bliver for stor i haven, kan du sagtens beskære den en smule, men gør det i foråret, så eventuelle nye efterårsskud ikke tager skade af beskæringen.

  • Vær opmærksom på at det ikke er alle varer, der er på lager i vores fysiske butik.
  • Køb 10 ens få 10% rabat
  • Køb 50 ens få 20% rabat
  • Køb 100 ens få 25% rabat
  • Køb 200 ens få 30% rabat
  • Køb 500 ens få 35% rabat
  • Mængderabatter gælder ikke på allerede nedsatte varer

Bliver 1 - 2 meter høj og 1 - 2 meter bred
Blomstrer fra juli - september
Store rosarøde blomster
Vokser i sol / halvskygge
Middel hårdfør

Pottestr. fra 2 L
Salgshøjde fra 30-60 cm

Lokation : 7.1