Vejledning til dine sydfrugter - Ferskner, abrokoser, nektrainer, mandler m.m

Drømmer man om at håndplukke friske ferskner, abrikoser, nektariner og mandler på eget træ i haven herhjemme, er det ikke så svært, som man kunne tro. Figner kalder vi ikke sydfrugter, idet de er knapt så eksotiske, og har groet som frugt- og prydtræ på beskyttede steder herhjemme, i mange år. Slyngplanter med frugt, som vin, granatæble, passionsfrugt og kiwi er også mulige at dyrke herhjemme. Se mere om de slyngende sydfrugter her: (Indsæt link til blog om slyngplanter med frugt)

Der er visse ting man med fordel kan have med i overvejelserne, inden man køber og planter de træagtige sydfrugter i haven: Har man en læfuld og lun krog i haven, eller op ad en lun, sydvendt mur, kan man finde mange lækre og hårdføre sorter, som kan trives fint de fleste steder herhjemme. Ligeledes til et orangeri, er der talrige muligheder for at få de lækreste frugter og mandler af egen avl. I drivhus vil oftest de mindre sorter, med svagere tilvækst og mere kompakt form, være at foretrække. Se mere her: Sydfrugternes modning og egenskaber

Plantning af sydfrugter:

På de naturlige voksesteder for disse planter, er der en kraftig lerjord, så det betaler sig at man bruger lidt ressourcer på at blande en god og næringsrig jord til planterne. Pas også på med at overgøde med mineralsk NPK-gødning, dette kan svide og øge udvaskningen, og skade mere end det gavner. En bladgødning som: Bladgødning, frugt klar-til-brug eller Bladgodning, frugt koncentrat, er effektiv og skånsom idet den både gøder og beskytter imod sygdomme og skadedyr ved at forebygge.

I en krukke eller steder med begrænset plads til at udvikle roden (hertil vil særligt dværgsorterne som har en kompakt vækst være aktuelle) bør man vælge en stabil krukkejord, f.eks: Krukkejord med terracottem blandet med Citrusjord, således jorden er fugtholdig og lun samt ikke for tung.

På friland anvendes jordforbedring som: Kojord, som gives lige efter afblomstring, for optimal udnyttelse, og evt. hvis bæringen har været rig, en eftergødning lige efter frugthøst. Generelt skal de have adgang til en næringsrig og god jord, så til en let jord kan man med fordel anvende: Citrusjord sammen med

  Kojord og jævnligt vande, efter behov. Bedst at undgå at overbruse planterne med løv på, men vand evt. med en Vandingspose (OBS: monteres på en stolpe nær træet, aldrig omkring selve træet!)

Bestøvning: Frugterne dannes efter forårets blomstring og bestøvning. Sydfrugter er generelt selvbestøvende, men i kolde forår, hvor bierne ikke flyver, skal man selv flytte pollen fra blomst til blomst. ’Be the bee’, med en blød pensel, mens man andre år kan opleve at bier flokkes om de tidlige blomster, og nyder godt af dem, på et tidspunkt, hvor de normalt ikke har så meget at spise i naturen. Også selvbestøvende frugttræer og -buske har bedst af at få bestøvning af en anden sort, for at yde optimalt, og her er insekterne jo helt fantastik flittige. (Foto: Haveglæder.dk)

Frugterne dannes på sidste års skud, og når frugterne er modnet og plukket, kan skuddet, der har båret fjernes, det vil oftest visne.

Man kan vinterdække: De sartere planter, som står på friland vinterdækkes evt. hvis de står på lidt mere frost-udsatte steder. Hvis vejret indebærer en øget risiko for frostskade i en periode med meget koldt vejr og blæst, eller ved sen nattefrost om foråret, når disse træer blomstrer, kan et fleece-cover eller mega fleece cover eller Thermo cover være en løsning. Se mere om midler og vinterbeskyttelse her (link til Vejledning vinterbeskyttelse)

Undgå blæresyge: Generelt bør man plante træet sådan at træet ikke ofte bliver vådt i det tidlige forår, hvor løvet er spædt. I fugtige perioder trives blæresygen, som spredes via sporer i luften. Man kan imødegå et angreb ved at behandle på forhånd, hvis forholdene er gunstige for et angreb, med Svampefri koncentrat, eller ved konstateret angreb med f.eks: Svampe-stop, klar-til-brug. Man kan med fordel plukke løv af, der har fået angreb, og derved hindre spredning. Derved kan man evt. undgå at sprøjte og skulle behandle, hvis man reagerer med det samme. Planterne sørger selv for at der kommer nyt løv på, det er helt naturligt.

Beskæring af sydfrugterne skal gøres om sommeren, senest lige efter frugthøst: Man behøver ikke beskære sit sydfrugt-træ, men kan vælge at se det udvikle sig som det er, og nyde frugterne. Ønsker man at sikre sig en forbedret grenopbygning, så det kan bære flest muligt af de store og ret tunge frugter, er det dog en god idé at beskære træet, så det får en optimal form. Hvis man ønsker at træet skal vokse med gennemgående stamme, skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet. Hvis man ønsker at lave det til et velformet espaliertræ, er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk. Som vist i videoen herunder kan man forme et træ med beskæring. Når træet er plantet inde i drivhuset, er det mere beskyttet imod hård frost og dermed mere sikkert at få frugt på træet. Men der findes forskellige sorter, egnet til forskellige placeringer.

Formende beskæring: Et helt ungt sydfrugttræ som lige er købt, uden særlige specifikationer som ’opstammet’ eller ’espalier’, står oftest med en enkel gennemgående stamme, og derfra sidegrene op ad stammen. Afhængigt af, hvordan man ønsker at træet skal blive, kan man allerede første år fjerne de nederste grene. Dernæst kan man lave formen så den passer til at forme til espalier, eller så den danner en krone, ved at udvælge f.eks. tre definerede kronegrene i træet. Man definerer kronegrene ved at fjerne det kraftige topskud og udpege de tre grene, som man vil bygge kronen op af. Resten fjernes.
Når kronen på dit træ, efter nogle år, tager form, er det derefter en anden type beskæring, træet derefter skal have.

Vedligeholdelsesbeskæring:

De nye grene som kommer frem på stammen og danner nye kviste, vil komme til at blomstre og være frugtbærende året efter. Man får, ved hjælp af beskæring, formet et træ, hvor frugter dannes på de små, kraftige, korte skud, imellem en flot tilvækst af bløde grene med elegante blade. 
Man kan sagtens klippe lidt af de lange skud, når frugterne har valnøddestørrelse, men det er ikke en nødvendighed. Man bør altid beskære så der forbliver anlæg til at bære frugt tilbage, til at sikre næste års høst.

Se videoen med beskæring og opbinding af en fersken, som ikke er det smukkeste træ, men klippes så det formes til espalier (Video: Haveglæder.dk)