Vejledning roser

Vejledning roser

Tips til roser

Vi står altid klar med professionel rådgivning omkring roser, hvor og hvordan de skal plantes eller hvordan de skal beskæres. Herunder, eller inde på vores blog, kan du læse vores beskæringsguide til roser. Vores roser er af højeste kvalitet og med vores professionelle vejledning sikrer du dig at dine fantastiske roser bliver rigtblomstrende.

 

Hvordan klipper man roser?

Brug først og fremmest en god og skarp saks. Find vores udvalg af sakse her.

Hvornår skal roser beskæres?

Beskæring af roser foretages midt i april, når den værste frost er over. Er der efterfølgende frost/nattefrost, dæk de nyklippede roser med grene eller fiberdug.

Beskæring af roser: 
1. Lige meget hvilken type rosenbusk du har, skal du altid sørge for at skære døde og sygdomsramte (plettede) grene af. 
2. Er der beskadigede og knækkede grene skal disse beskæres tilbage til friskt ved.
3. Vokser nogle af grenene tværs/indad, fjernes disse også. Klip ved et udadvendt skud.
4. Vildskud rives eller klippes af så tæt på roden som muligt.


Hvordan beskærer man de forskellige roser?

Bunddækkende roser - Skal kun studses let, men altid ned til friskt ved. Du kan med fordel udtynde de ældste og tykkeste grene. 
Bedroser (storblomstrende-, buket- og flower circusroser) - skal klippes ned til 10-20 cm over jordens overflade.
Buskroser, historiske roser og renaissance roser – Kræver kun en let beskærinng
Klatre- og slyngroser – Kræver ikke en egentlig tilbagebeskæring, men fjern tørre og døde grene. For at fremme nyvækst og frodighed fra bunden, fjernes de ældste grene fra basis af planten. 
Roser på stamme - Rosensorter med små blomster skal beskæres ned til en grenlængde på 15—20 cm. Roser med store blomsterhoveder skal derimod skæres helt ned til 10 cm grenlængde.

Hvilken jord skal roser plantes i?

For at sikre optimale vækstbetingelser for dine roser, er det vigtigt at du placerer dem i en god næringsrig jord. Vi anbefaler at du blander Rosenjord, der er tilpasset rosernes behov, med din egen havejord. Rosenjord anbefales også som jordforbedring, hvor rosenjorden lægges ud som et lag i det etablerede rosenbed.


Hvordan planter man roser?

Roser - inden plantningen:
-Sæt planten med potte i en spand vand i ca.15. min. Potteklumpen skal være gennemvædet.
-Grav et godt stort hul hvor jorden løsnes. Ibland Rosenjord. Du skal bruge 10 liter Rosenjord pr plantehul.
-Fjern plastpotten.
-Sæt planten i planten i plantehullet, således at podestedet kommer 5-10 cm under jordoverfladen. (Se illustration 1 og 2) BEMÆRK at andre regler gælder for Rosa Rugosa, se nedenfor.
-Tryk let til.
-Vand godt.

  

Plante dybde for Rosa Rugosa - hybrider:

  

Hybriderne skal plantes med okuleringsstedet OVER jorden:

Rosa Rugosa - hybrid skal IKKE plantes efter de alm. forskrifter for plantning af roser, hvor podestedet (der, hvor øjet er okuleret på grundstammen) plantes 5-10 cm under jorden. Hvis man planter med okuleringsstedet mindst 5 centimeter under jordoverfladen, laver den udløbere! På de dele af grenene, som bliver dækket af jorden sidder der vækstknopper, som sætter skud og da de sidder under jorden, bliver det til udløbere. Derfor skal man som tegningen illustrerer plante med okuleringsstedet over jordoverfladen, så har man ikke det problem - så bliver vækstknopperne til grene. Rosa rugosa - hybriderne er så robuste planter, at de godt kan klare, at okuleringsstedet sidder over jorden. 

Roser - efter plantningen:
-Vand rigeligt de første 2-3 uger efter plantningen.
-Husk efterfølgende at vande i tørre perioder i planternes etableringsfase dvs. de første 2 år.

Her i videoen ser du hvordan du planter barrods roser

Se også vores videovejledning om hvordan du planter potteroser

Hvilken gødning til roser?

Vand og gødning skal der til for at få flotte og blomsterrige roser. Vi anbefaler at bruge en organisk rosengødning, der har den rette næringssammensætning, den frigives langsomt og svider ikke planten.

Hvor ofte skal roser gødes?
Start med at gøde 1. gang sidst i marts (ca.1 spsk organisk rosengødning pr rose).
Herefter skal roserne have gødning en gang i måneden til og med 1. august, ud fra anbefalingen lidt men tit. Du kan huske det på, at hver gang du får løn, til hver den første, skal roserne have gødning fra april til og med 1. august.

Se hele vores udvalg af roser her 

Vejledning roser

Der er en grund til, at roser gennem tiden har fået titlen som blomsternes dronning. Med deres elegante former, vidunderlige duft og utallige farver er roser noget af det mest stemningsskabende, du kan plante i haven. Uanset om du vælger en klatrerose, buskrose eller bunddækkende rose, vil den bringe liv, farve og duft til dine bede. Roser findes i næsten alle nuancer, lige fra de klassiske røde og sarte lyserøde til de varme orange og cremefarvede toner. Mange sorter blomstrer fra tidlig sommer og helt frem til frosten, så du får glæde af dem i månedsvis.

En af de store fordele ved roser er, at de passer ind overalt. De kan stå som solitære planter, pryde havens stier, kravle op ad espalier eller danne romantiske hække. Og selvom de ser eksklusive ud, er mange moderne sorter både robuste og nemme at passe, da de klarer sig flot i det danske klima og blomstrer trofast år efter år.

Og så er der duften. Intet kan måle sig med en rosens duft på en stille sommeraften. Den tiltrækker både mennesker, bier og sommerfugle og skaber en have, man har lyst til at blive i lidt længere.

Hvilken dybde skal roser plantes i?

Roser har forskellige plantedybder, og det er ikke uden betydning, hvor dybt din rose kommer i jorden. Rosa rugosa-hybrider skal ikke plantes som almindelige roser. Normalt anbefales det at plante roser med podestedet, altså stedet hvor rosen er podet på grundstammen, godt 10 cm under jordoverfladen. For rosa rugosa roser gælder det modsatte.

Hvis podestedet dækkes med jord, vil der dannes udløbere fra de dele af grenene, der ligger under jorden. På disse grene sidder der små vækstknopper, som hurtigt vil begynde at sætte nye skud, og derfor spreder planten sig ukontrolleret. For at undgå dette skal du plante med podestedet over jordoverfladen, præcis som illustreret på tegningen. På den måde udvikler vækstknopperne sig til grene i stedet for udløbere. Rosa rugosa-hybrider er meget robuste og hårdføre planter, og de trives fint, selvom podestedet sidder over jorden. Plantedybden er dog den samme uanset, om det er potteroser eller barrodsroser.

Rosa rugosa

Roser


Sådan planter du roser

  • Sæt planten med potte i en spand i godt 15 minutter. Potteklumpen skal være gennemvædet
  • Grav et hul med en god omkreds og den passende dybde til den specifikke rose
  • Fjern plastpotten og løsn rødderne en anelse
  • Placér planten i plantehullet. Vær opmærksom på plantedybden
  • Tryk let til og vand godt efter

Hvilken jord skal roser plantes i?

For at sikre optimale vækstbetingelser for dine roser, er det vigtigt at du placerer dem i en god næringsrig jord. Vi anbefaler at du blander rosenjord, der er tilpasset rosernes behov, med din egen havejord. Rosenjord anbefales også som jordforbedring, hvor rosenjorden lægges ud som et lag i det etablerede rosenbed.

Sådan beskærer du roser

Roser beskæres midt i april, når den værste frost er overstået. Skulle der komme nattefrost bagefter, kan du dække de nyklippede roser med grene eller fiberdug for at beskytte dem.

Uanset hvilken type rose du har, skal du altid starte med at fjerne grene, der er døde, syge eller beskadigede. Klip tilbage til frisk ved, så planten får en sund start. Grener, der vokser indad eller krydser hinanden, skal også tages væk, så lyset kan komme ind i midten af busken. Klip altid ved et udadvendt skud. Hvis der dukker vildskud op fra roden, skal de fjernes helt nede ved basis.

Bunddækkende roser skal kun klippes let tilbage til frisk ved, men du kan med fordel tynde ud i de ældste og tykkeste grene. Både storblomstrende og buketroser klippes ned til omkring ti til tyve centimeter over jorden. Buskroser, historiske roser og renaissance roser kræver kun en let beskæring. Klatre- og slyngroser behøver ikke en egentlig tilbageklipning, men fjern gerne tørre eller døde grene. For at fremme ny vækst fra bunden kan du tage de ældste grene helt væk ved basis af planten. Roser på stamme beskæres forskelligt alt efter typen. Roser med små blomster beskæres ned til en grenlængde på femten til tyve centimeter, mens sorter med store blomsterhoveder skal skæres lidt mere tilbage til omkring ti centimeter.

Husk gødningen

For at få sunde og blomstrende roser skal de have både vand og næring. Vi anbefaler at bruge en organisk rosengødning, som indeholder den rette balance af næringsstoffer. Den frigives langsomt og skånsomt, så planterne får en jævn tilførsel af næring uden risiko for at blive svedet.

Start med at gøde første gang sidst i marts med cirka en spiseskefuld organisk rosengødning pr. plante. Herefter kan du give roserne gødning en gang om måneden frem til begyndelsen af august. Det vigtigste er at gøde lidt men ofte, da det giver den bedste og mest vedvarende blomstring. Du kan huske det sådan, at hver gang du får løn omkring den første, så er det også tid til at give roserne et måltid.


Indlæser...