Vejledning stauder
Vejledning stauder
Stauder er havens farvepalet, og der findes så mange, forskellige stauder, at man hurtigt kan fylde haven med de skønne planter. Stauder er flerårige, og de vil visne ned i efteråret og skyde flot igen, når det bliver forår. Man skal endelig ikke beskære stauderne, når de visner ned, for de giver stadig næring og skjul til fugle insekter. Derudover beskytter den visne top roden, og så ser stauderne så smukke ud, når de er dækket af frost.


Sådan planter du stauder
Stauder er en alsidig plantegruppe, og du kan både plante dem i krukker eller i bede. Med bede har du mulighed for at skabe et stort dække af farve og lave en sammensætning af planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så du har noget at se frem til hele sæsonen.
- Sæt planten med potte i en spand i godt 15 minutter. Potteklumpen skal være gennemvædet
- Grav et godt stort hul og ibland komposteret kojord, svarende til godt en tredjedel af plantehullet
- Fjern plastpotten og løsn rødderne en anelse
- Placér planten i plantehullet. Planten skal stå i samme dybde, som potten
- Tryk let til og vand godt efter
Efter plantningen
Ligesom med alle andre planter, skal du være ekstra opmærksom på vandingen i etableringsfasen. Når de har fået godt fat, skal du endelig også bidrage med vanding i tørre perioder. Giv dine stauder en omgang organisk universal havegødning hvert forår, da det omsættes langsomt og ikke svider planterne. Sørg for at jorden omkring rødderne holdes fri for ukrudt, så det ikke udkonkurrerer planterne.
Deling og omplantning af stauder
Efter nogle år vil mange stauder have gavn af at blive delt og omplantet. Både for at få flottere blomster og for at begrænse dem. Et rigtigt godt tidspunkt at plante, omplante og dele stauder er efterår og forår – oftest er vi tilbøjelige til at sige, at det er efterår, da det er her, at du kan se, hvilke stauder der står hvor og kan huske, hvilke farver de har. Om foråret kan det være lidt sværere, da de først er begyndt at titte frem der. Om efteråret er stauderne også færdige med deres hovedblomstring, så en eventuel omplantning skader ikke.
Mange stauder vokser og formerer sig godt, hvilket ofte resulterer i, at du får et flor af planter, som du kan dele og plante andre steder i haven. Stauder gemmer alt deres næring i rødder eller knolde, hvilket vil sige, at de ikke tager skade af at blive delt og flyttet rundt på.
Du deler dine stauder ved at skære eller hakke rodklumpen over - de delte stykker skal gerne have en god størrelse, da dette er madpakken for næste års plante. Del derfor kun i to. Nogle stauder breder sig lystigt, hvilket gør, at en deling hvert eller hvert andet år er passende.
Stauder kan plantes hele året, eller så længe som du kan komme i jorden for frost – hvis det er om sommeren eller i tørre perioder du planter, skal du sørge for at være ekstra omhyggelig med vanding. Plant derudover altid stauder i samme plantedybde, som den kommer i, i potten, altså ikke dybere.
Oversigt over plantetæthed
3 planter pr. m2 = 60 cm afstand mellem planterne
4 planter pr. m2 = 50 cm afstand mellem planterne
6 planter pr. m2 = 40 cm afstand mellem planterne
9 planter pr. m2 = 30 cm afstand mellem planterne
12-16 planter pr. m2 = 25 cm afstand mellem planterne
Vejledning stauder
Tips til stauder
Stauder er havens farvepalet. Der findes så mange forskellige stauder, at enhver plet i haven kan fyldes ud, uanset hvilken størrelse, farve eller form. Det er blot et spørgsmål om hvilken funktion og udtryk du ønsker.
Stauder er også perfekt anvendelige til krukker. Især Hosta, Alunrod, Prydjordbær, Lavendel og Sankthansurt er ideelle at placere i krukker.
Det er selvfølgelig vigtig at sætte sig ind i forholdene omkring det sted i haven, hvor du ønsker stauder.
5 overvejelser inden du går i gang:
1. Placering i haven.
2. Jordbundsforhold.
3. Sol/skygge forhold.
4. Hvilket udtryk ønsker du.
5. Hvilken farvesammensætning ønsker du.
Hvordan planter man stauder?
Inden plantningen:
- Sæt planten med potte i en spand vand i ca 15. min. Potteklumpen skal være gennemvædet.
- Grav et godt stort hul hvor jorden løsnes. I bland Komposteret Kojord svarende til 1/3 af plantehullet.
- Fjern plastpotten.
- Sæt planten i plantehullet i samme dybde, som den er i potten.
- Tryk let til.
- Vand godt.
Efter plantningen:
- Vand rigeligt de første 2-3 uger efter plantningen.
- Husk at alle stauder, også de tørketålende og græsser, skal have vand i planternes etableringsfase dvs. de første 2 år
- Sørg for at holde stauderne fri for ukrudt.
- Hvert forår klippes de visne toppe af. De er med til at beskytte planterne om vinteren
- Gød om foråret med organisk universal havegødning, der omsættes langsomt og den svider ikke planterne.
- Mange stauder har efter nogle år meget gavn af, at blive delt og omplantet. Bedste tidspunkt er forår eller efterår.
Hvor mange stauder pr. m2?
Plant forholdsvis tæt i etableringsfasen, gerne et ulige antal, hvilket giver en mere og flot harmoni.
Vejledning i forhold til plantetæthed:
3 planter pr. m2 = 60 cm afstand mellem planterne
4 planter pr. m2 = 50 cm afstand mellem planterne
6 planter pr. m2 = 40 cm afstand mellem planterne
9 planter pr. m2 = 30 cm afstand mellem planterne
12-16 planter pr. m2 = 25 cm afstand mellem planterne
Guides til specifikke stauder:
- Pæoner
- Storkenæb
- Juleroser
Se også hele udvalget af smukke stauder
Vejledningsvideoer:
Forårsklagøring af stauderbed Specielle stauder