Vejledning stueplanter
Vejledning stueplanter
Stueplanter er en fantastisk måde at tilføje farve til hjemmet på. Selv når haven går i dvale, kan vi nyde smukke blomster og grønne nuancer indenfor. Udover at skabe en hyggelig stemning, så renser mange stueplanter også luften i hjemmet, hvilket bidrager til et godt indeklima. Stueplanter er planter, der typisk stammer fra varmere lande, hvor de gror i det fri, men grundet det køligere klima her i Danmark, har vi dem indenfor i vores hjem. Derfor skal man altid have in mente, at planten ikke er skabt til at gro i en lille plastikpotte og med samme luftfugtighed, som vi har i hjemmet, hvor luften oftest er mere tør.
De fleste stueplanter vil helst ud af den lille plastiskpotte, som de kommer i og over i en større potte, så de kan udvikle deres rodnet og har mere jord, hvorfra de kan hente vand og næring. Ved langt de fleste stueplanter skal man derfor også forberede sig på, at hvis den trives, vil den skulle pottes om flere gange i sin levetid.


Inden du vælger din stueplante
Der er fire overvejelser, man bør gennemtænke, inden man blot vælger en plante og stiller den.
Hvor skal planten placeres?
Nord, syd, øst eller vest? Skal den have direkte eller indirekte sollys? Trives den bedre i vindueskarmen eller på gulvet? Vær sikker på, at du kan give de rette vækstbetingelser og sikre trivslen af planten, så den ikke går ud som det første.
Har planten specifikke behov?
Orkidéer, eksempelvis, skal bruge en luftig jord. Kan du sikre, at din nye plante har adgang til dens behov, så den vokser godt?
Hvad med vandingen?
Ubestridt et af de vigtigste forhold for en sund stueplante. Hvis du har en tendens til at overvande, kan det være en fordel med en krukke, der har hul i bunden, hvorfra vandet kan løbe væk. Er du modsat ikke nær så god til at huske vandingen, kan det være en fordel med en fugtighedsmåler, der fortæller dig, hvordan plantens fugtighedsniveau er.
Har du pladsen?
Læs op på planten, inden du køber den. Under de rette forhold, kan nogle stueplanter vokse sig så store som træer, og hvis de trives og bliver omplantet, vil det kræve plads, så planten fortsat har det godt. Har du modsat ikke så meget plads, giver det god mening at gå efter en plante, der ikke vil brede sig for meget.
Sådan planter du stueplanter
- Vand planten let inden du går i gang, det gør det nemmere at få den ud af potten.
- Sørg for at krukken planten, du planter i, er rengjort. Det mindsker risiko for sygdomme og skadedyr
- Kom et lag dræn i bunden af potten, såsom leca kugler
- Massér forsigtigt plastpotten på siderne for at løsne jord og rødder
- Tag forsigtigt fat om planten og potten og fjern planten fra plastpotten
- Placér planten i den nye potte og fyld op med jord, men lad 1-2 cm være fri, da det gør det lettere at vande planten
- Placér planten så den står lige i potten og tryk forsigtigt jorden til, så planten står fast


Efter plantningen
Efter plantningen skal planten have en smule mere vand. Falder jorden sammen, skal der tilføjes lidt mere jord. Hvis du planter i en krukke med underskål, skal du de første uger vande planten lidt oppe fra og fylde underskålen. Dette gøres, indtil plantens rødder er nået langt nok ned i jorden til, at den kan suge vandet udelukkende fra underskålen.
Den første tid skal planten endelig ikke stresses, så lad være med at gøde eller flytte rundt på den.
Vejledning stueplanter
Sådan planter du dine stueplanter:
Det er skønt at omgive sig med grønne planter i hjemmet, det skaber en hyggelig stemning og samtidig renser mange stueplanter luften i hjemmet. Stueplanter er planter der typisk stammer fra varmere lande hvor de gror i det fri, men pga. vores køligere klima her i Danmark, har vi dem indenfor i vores hjem. Derfor skal man altid tænke på at planten ikke oprindelig er skabt til at gro i en lille plastik potte og med samme luftfugtighed som vi har i hjemmet, der ofte har en mere tør luft. De fleste stueplanter vil helst ud af den lille plastikpotte som de kommer i og over i en større potte så de kan udvikle deres rodnet og har mere jord hvorfra de kan hente næring og vand.
4 overvejelser inden du går i gang:
1.Hvor skal planten placeres - nord, syd, øst eller vest. På gulvet eller i vindueskarmen
2.Har planten brug for specielle jordforhold som fx. orkidéer der ønsker en meget luftig jord.
3.Vander du ofte eller sjældent, har du tendens til at komme til at overvande, kan det være en god idé at vælge en krukke med hul i bunden og en underskål.
4.Hvor stor kan planten blive, vil den på et tidspunkt blive for stor til der hvor du ønsker at placere den.
Hvordan planter man stueplanter?
Inden plantningen:
- Vand planten let inden du går i gang, det gør det nemmere at få den ud af potten.
- Sørg for at krukken planten skal i er rengjort, det mindsker risiko for sygdomme og skadedyr
- Kom et lag dræn i bunden af potten - Leca, vækstler, potteskår eller lign.
- Masser forsigtigt plaskrukken på siderne for at løsne jord og rødder.
- Tag forsigtigt fat om planten og potten og fjern planten fra plaspotten.
- Placer planten i den nye potte og fyld op med jord, lad dog 1-2 cm være fri, det gør det nemmere at vande planten.
- Placer planten så den står lige i potten og tryk forsigtigt jorden til så planten står fast.
Efter plantning:
- Vand planten lidt.
- Hvis jorden falder sammen, tilføj da ekstra jord.
- Planter du i en krukke med underskål skal du de første uger vande planten lidt oppe fra og fylde underskålen, dette gøres indtil plantens rødder er nået langt nok ned i jorden til den kan suge vandet udelukkende fra underskålen.
- Stress ikke planten den første tid efter plantning ved at gøde eller flytte rundt på planten.