Den ultimative guide til Hortensia

Hortensia er en kæmpestor familie af populære, løvfældende buske, med væld af underarter og derunder mange sorter, som har mange fælles, og få forskellige egenskaber.

Man kan finde hortensia til de fleste formål, hvis man er villig til at hjælpe dem lidt på vej, med den nødvendige jordforbedring, og den rette placering fra starten. Dermed får man en fantastisk glæde af den lange blomstringstid, efterhånden som de vokser til og udvikler sig til deres fulde potentiale.

De kan generelt virke en smule ranglede som unge planter, også i de større størrelser, og man bør være opmærksom på at planterne ikke drives, men skoles med tilbageklipning. Det betyder også, at planterne ikke altid leveres i blomst. 

Farven på visse hortensier forandrer sig afhængigt af pH-værdien i vandet de får, men dette gælder ikke alle (Se mere under de enkelte underarter, og eksempler på dem, længere nede i teksten)

Herunder beskrives de fælles behov og krav til f.eks. jorden, der i store træk er ens for arten. 

Sådan får du din Hortensia til at trives

• Veldrænet vokseplads. Er jorden på den tiltænkte vokseplads meget tung eller våd i perioder, særligt om vinteren, må man overveje om man kan bygge bedet op, så der er mere vel-drænet helt lokalt eller måske dræne, hvis problemet er generelt i hele eller større dele af haven.
• God, dyb, fugtighedsbevarende muld eller skovbundsagtig jord med god næringstilstand. De fleste hortensia plantes bedst i surbundsjord eller god alm. jord, tilsat spagnum som hjælper med at holde på fugtigheden.
• Man kan lave den rette jord på voksepladsen ved at tilsætte ren spagnum, men den lave pH-værdi medfører at nogle varianter vil blive mere lilla/blålige i blomsterfarven, og er det ikke det man ønsker, kan man derudover tilføre kalk, for at hæve eller fastholde pH-værdien som neutral, så blomsterne fremover bliver mere rosa og mindre lilla/blålige.
• Den mere generelle beskæring af hortensia, gøres om foråret, lige når vinteren er ved at være ovre og frosten er stoppet. Man kan derudover sagtens forme hortensiabuskene med løbende studsning af buskenes skud, så de ikke rangler sig mere, end ønsket, men formes til en mere kompakt busk. Dette kan i nogle sorter af macrophylla-typen reducere antallet af blomster samme år, hvis der klippes for hårdt tilbage, derfor anbefaler vi at dette gøres ved at udtynde lidt af buskens vækst, ca. 1/3 hvert år, så nye grene kan udvikle sig og skyde frem imellem de ældre, blomstrende grene. Kan hos nogle paniculata-typer være anbefalelsesværdigt at gøre flere gange i løbet af sæsonen, for at fremme blomstring: (Se mere herunder om de specifikke typer af hortensia, og eksempler på dem)

Man kan også, især i tørre perioder, klippe og fjerne hele blomsterklasen, så bruger planten ikke krudt på at afmodne blomsterne og udvikle frugtknopperne, men i stedet på at sætte nye skud med nye blomster.

• Om foråret kan man med fordel også gøde og evt. jordforbedre. Man kan også ’påvirke’ farven på visse hortensia med hhv. kalk (rosa) Farv mig blå eller Blåkur (= aluminiumsulfat som påvirker jord og væsken heri, så blomsterne farves blå) (Både kalk og aluminiumsulfat kan bruges både forår og efterår)

De forskellige slags hortensia

Herefter opdeler vi i de forskellige grupperinger, der har mere specielle egenskaber og behov, f.eks. i forhold til beskæring, om de tåler mere eller mindre skygge, og om de er mere eller mindre afhængige af pH-værdien i forhold til blomsterfarven.

Træagtig hortensia, H. arborescens-typer:

Taknemmelig og rigtblomstrende som få, klarer denne type hortensier sig igennem det meste, også mere skygge end hortensia generelt, uden at fryse tilbage, blot de har adgang til den nødvendige fugtighed på plantestedet, og jorden ikke er ’plaget’ af vintervæde. Blomstringen er stabil og med kugleformede stande, på de lidt ’ranglede’ træagtige grenskud, som generelt vokser til fuld længde, frem for at forgrene sig, medmindre de klippes halv tilbage 1. gang i foråret, inden væksten starter, og evt. 2. gang ca. medio juni, for at få dem til at buske sig mere frem for at lave blomstring på de nye skud. Løvet er mere mat og let ru, end på de fleste andre sorter.

Blandt dem finder vi ’Annabelle’ ’Golden Annabelle’ ’Pink Annabelle’ og ’Strong Annabelle’ som er fantastiske, når først de har etableret sig, men kan se lidt ranglede ud i strukturen og lidt ’flossede’ ud i løvet som unge pottegroede planter. De høje egner sig ikke til at gro i krukker.

Serien ’Bellaragazza’ med lavere voksende buske, og samme type blomstring i hvid, lys lime og rosa er ny og med endnu bredere anvendelsesmuligheder.

Farven på disse hortensier forandrer sig ikke afhængigt af pH-værdien i vandet/jorden, men kan bleges lidt, hvis den savner næring.

Fløjlshortensia, Hydrangea aspera: Mest kendt i sorten ’Macrophylla’ som ikke må forveksles med Hortensia macrophylla-typen. Fløjlshortensia har det mest ru, og behårede og ’hængende’ løv, af de forskellige hortensia-typer, og blomsterne er hvidt randblomstrende med fløjlsagtig, rosa-lilla midte (til højre). Vokser lidt mere som en grov og åben busk, med træagtige grene, end de andre typer. Jo mere i halvskygge, jo mere åben bliver væksten.

Sorten ’Hot Chocolate’ adskiller sig med grønlig-brunt løv, der skifter til ren grøn, med rød-brune bladnerver og undersider.

Sorten ’Goldrush’ er med gyldent løv med orange kanter på ny-væksten. Lyser op og fanger øjet.

Almindelig hortensia, H. macrophylla-typer:

Disse, i mange forskellige sorter, er generelt meget elsket og anvendes også i blomsterhandlen, fremdrevet som potteplanter, idet de bliver meget rigtblomstrende og forholdsvis nemt kunne drives i væksthus. Vi driver dog ikke haveplanter!

De fås med hhv. rand-blomstrende eller kugleformede blomsterstande, alt efter sort, og blomstrer på andet års skud, dvs. man må ikke klippe dem ret lang tilbage om foråret, hvis de også skal kunne blomstre, det samme år. De er særligt glade for en placering i sol og disse buske er tørstige og har en kraftig tilvækst, som starter tidligt og slutter sent.

Mange sorter kan derfor fryse tilbage i hårde vintre, og i det spæde forår, og rammes hårdt af sen nattefrost, så vælg en beskyttet vokseplads med læ og lidt ly fra omkringstående vækster, frem for en eksponeret placering i haven til hortensier af machrophylla-typerne.

 

De blålige, lilla og rødlige farver påvirkes af pH-værdien i både jord og vand, når de vandes, og farven på blomstringen vil derfor changere efter hvor sur(blålig)/neutral(rødlig) vandet i jorden har været, i en given periode. Dette gælder bl.a. ’Endless Summer’- sorterne og ’Søstrene’ Alma, Bella, Clara, Dorthea, Elisa og Frida, samt ’Royalty’-sorterne m. fl. De hvide forbliver generelt hvide, men kan starte med et limefarvet skær og få et sartrosa skær i slutningen af blomsterstandens udvikling.

En særlig sort, hvor blomsterne skiller sig ud som skålformede og mere ’åbne’ klaser er ’Ayesha’ (til venstre).

’You and me’-sorterne med ’dobbelte’ blomster,  (til højre) og ’Diva Fiore’-sorterne (med langvarig løbende blomstring), kan også blomstre på samme års skud, og er derfor nemme at få i blomst, også efter en hård vinter og/eller sen nattefrost.

Havehortensia, H. paniculata-typer, kaldes også for ’Syren-hortensia’:

Hårdføre og robuste buske som har en mere spids form på blomsterklasen, formen kan være mere eller mindre langstrakt. De trives i fuld sol til halvskygge, og fås i et væld af sorter med forskellige sluthøjder og mange sorter i flere startstørrelser. Nogle sorter har en flot og foranderlig blomstrings- og løvfarve, mens andre holder sig til samme blomsterfarve, mere eller mindre igennem hele blomstringsperioden.

 

Farven på disse hortensier forandrer sig ikke afhængigt af pH-værdien i vandet/jorden, men de lyse kan starte blomstringen med en kraftigt limefarve og få et let sartrosa skær i løbet af blomstringen. Sorter som: ’Kyushu’, ’Grandiflora’, ’Sugar rush’, ’Limelight’ og ’Little Lime’ skifter næsten ikke farve. De 2 sidstnævnte forbliver mere grønlige i blomsterfarven end de første 3, som bliver mere cremefarvede og hvide.

Andre, f.eks. ’Switch Ophelia’ (som ovenst foto viser), starter på samme måde, men får i løbet af blomstringen et blødt men nogenlunde ensartet rosa skær, som tager til i slutningen af blomsterstandens udvikling. ’Phantom’, ’Silver Dollar’ samt ’Little Blossom’ hører også til iblandt disse, med flot farveskift.

Hortensia sorter med bemærkelsesværdige farveskift i blomsterne

Iblandt de sorter, som har kraftigt og bemærkelsesværdigt farveskifte i blomstringen er f.eks. sorterne: ’Vanilla Fraise’,(til højre) ’Pinky Winky’(til venstre), ’Red Velvet’ , ’Wim’s Red’ og ’Infinity’, samt ’Magical Fire’, ’Fire

 Light’ og ’Little rosy’, som på hver sin vis betager med farvespektret i blomstringen, når de skifter, og ender med nærmest dyb vinrød til bordeaux blomster.

Også ’Pastelgreen’ (til højre) skifter nærmest farve i hele blomstringsperioden. 

Hele ’Pan’-serien er generelt lavere sorter af havehortensia, som udmærker sig ved at kunne klippes tilbage og genblomstre i løbet af sommeren, op til 3 gange pr- sæson, an på vand, gødning og vejr.

Klatrehortensia, H. petiolaris (til venstre) er en klatrende plante, som er fantastisk til at pifte en kedelig eller grim facade, et plankeværk eller lignende op, selvom de også er

 løvfældende. De klarer også ret megen skygge. De har grene, som ret hurtigt bliver træagtige, og er ret dekorative. De sætter naturlige hæfterødder, og den rosablomstrende variant, ’Crug Coral’ samt ’Silver Lining’ (hvide blad-kanter og grågrønt løv) og ’Mirranda’ (brede, gyldne, blad-kanter) gør at man kan finde en flot kombination af løv og blomsterfarve til de fleste steder. Vær opmærksom på at hæfterødder sætter sine spor på dét, de hæfter sig på, og sporene fra rødderne kan være synlige længe efter man evt. fjerner væksterne, så det betaler sig at holde planter indenfor de rammer, de gerne må brede sig i.

Egebladet hortensia, H. quercifolia er sin egen, med de store, hvide blomsterstande og de rødeg-lignende, indskårne blade med samme kraftige farveskifte om efteråret, som rødeg. Der er ofte flere sorter, f.eks. også ’Ice Crystal’ at vælge imellem. (Efterårsløv-detaljer fra ’Ice Crystal’ til højre)

Serrata-typer:

Disse er meget hårdføre, minder om macrophylla-typerne, men blomstrer på års-skuddene. De fryser generelt ikke så let tilbage og kan også beskæres lidt tættere, uden blomstringen går tabt. De blomstrer ret stabilt, hvis de står i sol eller halvskygge, og får næring og vand efter behov.

De flotte høstfarver på løvet og farverne på blomsterne bliver kraftigere i løbet af efteråret. Sorter som ’Preziosa’, ’Daredevil’ og ’Bluebird’ hører til iblandt disse.

Farven på disse hortensier forandrer sig også, afhængigt af pH-værdien i vandet/jorden.

I våde sensomre klarer blomstringen på hortensierne sig bedst hvis man jævnligt fjerner evt. visne blomsterhoveder. Ved at klippe de evt. afblomstrede hoveder af løbende, undgår man at gråskimmel/mug fra det afblomstrede hoved breder sig til andre dele af planten. Ligeledes vil den energi, planten ville bruge på at modne blomsterne af, i stedet blive brugt på ny blomstring og vækst. Det gøres ved at man nipper/skærer/klipper af lige under den enkelte blomst, så man får det meste af stilken med, men uden at forstyrre eller beskadige stilkene til evt. andre hoveder på samme gren.