Vandplanter

Vandplanter dækker over forskellige typer af planter, der alle spiller en afgørende rolle i et sundt vandmiljø i haven. Disse planter kan vokse op fra vandet, flyde på vandoverfladen eller vokse under vandet. Hvis du udelukkende er bekymret for dine fisk i vandet, er undervandsplanter helt klar de vigtigste, da mange fisk har stor gavn af netop undervandsplanter. Dog er alle slags vandplanter vigtige, hvis du ønsker et sundt bassin. Se vores store udvalg af vandplanter og læs mere herunder.

Hvorfor skal du have vandplanter i haven?

Vandplanter kan tilføre liv og skønhed til haven, især hvis du har et havebassin med fisk. De hjælper med at minimere algevækst og holder vandet klart og rent. Der findes et bredt udvalg af vandplanter, herunder kantplanter, sumpplanter, undervandsplanter og åkander/nøkkeroser. Ved at have forskellige typer vandplanter i dit bassin kan du reducere mængden af alger og opnå krystalklart vand.

Hvordan planter man vandplanter?

Når du planter vandplanter i dit havebassin, er det vigtigt at følge nogle enkle trin for at sikre optimal vækst og trivsel.

Plantning af nøkkeroser

  1. Tag nettet og læg ned i kurven.
  2. Tag åkanden og plant i kurven i rent ler. Den må ikke plantes dybere, end den står i den potte, den kommer i. Hvis vækstpunktet bliver plantet for dybt i potten, kan væksten gå i stå.
  3. Put de to gødningskugler ned i leret til plantens rødder. Tag så nettet og kom op omkring leret. Læg nogle sten på nettet, så det bliver holdt på plads.
  4. Sæt den i en balje med vand, hvor den skal stå og trække til næste dag.
  5. Sæt den i dit bassin.

OBS: hvis leret ikke får sat sig, vil det hvirvle rundt og plumre vandet.

Plantning af andre vandplanter

  1. Tag nettet og læg ned i kurven.
  2. Tag vandplanten og plant i vandplantejord i kurven. Den må ikke plantes dybere, end den står i den potte, den kommer i.
  3. Sæt den i en balje med vand. Lad den stå og trække til jorden har sat sig.
  4. Sæt den i dit bassin.
  5. Husk at tilføre vandplante gødningskugler efter 1-2 måneder.

Vandplanter i forskellige zoner

Vandplanter kan inddeles i forskellige zoner afhængigt af deres egenskaber og behov.

Zone 1: Kantplanter:

Kan stå i kanten af havedammen med rodhalsen over vandkanten.

Zone 2: Sumpplanter:

Kan stå i den øverste del af dammen med rodhalsen ned til 20 cm under vandkanten.

Zone 3: Undervandsplanter og iltgivere:

Dybvandszone fra 0->120 cm. Nogle få kan stå helt ned til 120 cm under vandkanten.

Zone 4: Flydeplanter:

De rodfæstes ikke, men flyder rundt i dammen.

Unik charme til din have

Vandplanter er en fascinerende gruppe af planter, der tilpasser sig og trives i vandmiljøer. Uanset om du ønsker at skabe en frodig havedam eller berige søer og øer med naturlig skønhed, kan vandplanter være den perfekte tilføjelse.

Når det kommer til at købe vandplanter, er der et bredt udvalg af arter og sorter til rådighed. Du kan finde dem i havecentre, planteskoler eller online forhandlere. Når du vælger vandplanter, er det vigtigt at tage hensyn til de specifikke forhold i dit vandmiljø. Nogle vandplanter foretrækker at vokse i søer og kræver store vandarealer til at trives, mens andre er velegnede til mindre damme eller øer. Disse planter er tilpasset til at leve i vandmættet jord, hvor deres rødder kan absorbere nødvendige næringsstoffer og ilt fra vandet.

Uanset hvilke vandplanter du vælger, vil de tilføre dit vandmiljø en unik charme og bidrage til økosystemets sundhed og balance.

Indlæser...