Stedsegrøn
Kæmpe udvalg af stedsegrønne planter
Stedsegrønne planter er en af områderne hvor vores udvalg er størst. En stedsegrøn plante dækker over alle planter og træer, som beholder sine skønne grønne blade alle årets 365 dage. Hvis du er træt af at feje blade op hver eneste efterår, er en stedsegrøn plante eller træ derfor en perfekt løsning. De er typisk også meget nemme at passe. Vores enorme udvalg omfatter alt fra søjletræer, fyr/gran, buksbom, bambus, taks, opstammede stedsegrønne, formklippede stedsegrønne, laurbær til kristtorn og mange andre slags du kan finde under kategorien "alle stedsegrønne".
Har du brug for hjælp til plantning af dine stedsegrønne planter? Så kan du læse vores vejledning her.
Hvad er stedsegrønne planter?
Planter der bevarer sine blade eller nåle om vinteren er stedsegrønne planter. Der findes en kæmpe variation. Små tætte nåle eller lange bløde fyrnåle, store blanke blade eller tornede. Grøn er ikke bare grøn, der findes et væld af nuancer. Stedsegrønne planter er ideelle til at give liv, kolorit og farve til en ellers kedelig vinterhave, hvor der ikke er mange andre farver. De kan bruges som baggrundsplante, stå alene – solitært, som smuk overstander eller formklippet som en fantastisk skulptur. Der er arter der fungere som gode bunddækkende planter og andre anvendes som hækplanter, hvor de med en tæt og kompakt vækstform kan skjule en evt. grim udsigt eller for at give lidt privatliv.
Hvilken type jord kræver stedsegrønne?
De fleste stedsegrønne planter trives i en neutral til let sur jord. Hvilket er helt normalt for de fleste haverjorde. Jorden skal være næringsrig og veldrænet. Dvs de bryder sig ikke om, at der er stående vand i længere perioder. Desuden er det vigtig at være opmærksom på sol, skygge og vindforhold.
Selvom stedsegrønne generelt er nemme at passe og vedligeholde, så er der visse sorter som er velkendte for at være særdeles nemme, skulle man søge netop dette kan vi anbefale bl.a. buksbom, cypres, krybende dværgmispel, enebær, kristtorn, krybende benved, laurbærkirsebær, almindelig taks og vedbend.
Beskæring, gødning og plantning
Hvordan planter jeg stedsegrønne?
Når du skal plante en stedsegrøn plante, er der flere ting du skal huske:
Inden plantningen:
- Sæt planten med potte i en spand vand i ca 15. min. Potteklumpen skal være gennemvædet.
- Grav et godt stort hul hvor jorden løsnes. I bland Komposteret Kojord svarende til 1/3 af plantehullet.
- Fjern plastpotten, eller løsne nettet på klumpplanter
- Sæt planten i plantehullet i samme dybde som den er i potten.
- Træer kræver opbinding til en støttestolpe. Find opbindingsstolpe og opbindingssele hos os.
- Tryk let til.
- Vand godt.
Efter plantningen:
- Vand rigeligt de første 2-3 uger efter plantningen.
- Husk efterfølgende at vande i tørre perioder i planterns etableringsfase dvs. de første 2 år.
- Husk at tjekke og løsne opbinding på dine træer hvert år, indtil stolpen kan fjernes helt.
Hvordan gøder jeg mine stedsegrønne planter?
Gød dine stedsegrønne planter om foråret, med en organisk universal havegødning. Produktet omsættes langsomt og den svider ikke planterne.
Hvornår beskærer man stedsegrønne?
Du kan beskære stedsegrøn allerede fra marts/april og til september, alt efter temperaturen udenfor. Hvis vinteren varer længe, skal du selvfølgelig ikke begynde at beskære, men er du garanteret, at frosten ikke kommer igen, kan du roligt beskære dine stedsegrønne planter. Fyrtræer kan ikke bryde fra gammelt ved, derfor er det vigtigt kun at knibe de nye skud. Nogle stedsegrønne sorter tåler kraftigere beskæring end andre. Du kan godt beskære både taks og buksbom relativt kraftigt.
Dog skal man være opmærksom på, at når man beskærer tidligt, kan nogle planter, eksempelvis kuglebuksbom godt blive lidt pjusket at se på, da de kan nå at lave mere vækst. De vil derfor kræve en ekstra beskæring for at stå helt skarpt igen. Derfor anbefaler vi, at man venter til sensommeren og hen mod det tidlige efterår.