Hvad er slyngplanter?

Slyngplanter er de planter, der kan vokse op ad mure, hegn, stativer osv. Med slyngplanter kan du hurtigt få skabt et frodigt udtryk. De kan give liv til et kedeligt hegn eller en mur. De kan slynge sig selv, eller med hjælp op ad mure, hegn, pergola, stativer og træer, selv i krukker kan de anvendes.
Gruppen af klematis er særlig stor, og  mulighederne er mange. Blomsterne er flotte og skønne, store som små. Klematis er rigtig gode som selskabsplante f.eks sammen med roser.

Hvordan plantes slyngplanter?

De fleste slyngplanter er skovplanter, det betyder at de vokser bedst i muldrig og fugtighedsbevarende jord. Vi anbefaler, at du opblander din egen havejord med Komposteret Kojord.

Inden plantningen:

• Sæt planten med potte i en spand vand i ca 15. min. Potteklumpen skal være gennemvædet.
• Grav et godt stort hul 50X50 cm, hvor jorden løsnes. I bland Komposteret Kojord svarende til 1/3 af plantehullet.
• Fjern plastpotten.
• Sæt planten i plantehullet i samme dybde som den er i potten.
• OBS Klematis plantes 5-10 cm dybere, under plantehullets jordoverflade.
• Tryk let  til.
• Vand godt.

Efter plantningen:

• Vand rigeligt de første 2-3 uger efter plantningen.
• Husk efterfølgende at vande i tørre perioder i planterns etableringsfase dvs. de første 2 år.
• Giv en forårsgødning med en organisk universal havegødning.

Hvis dine slyngplanter er placeret i dit drivhus, i vinterhaven eller i krukker er det kun endnu vigtigere, at du husker at vande dem regelmæssigt.

OBS Klematis plantes 5-10 cm dybere, under plantehullets jordoverflade.

Hvordan beskærer man Klematis?

Grunden til at det er en god ide at beskære sine klematis er, at man på denne måde får en tæt og optimal blomstring hvert år.
Det er ikke som sådan nødvendigt at beskære klematis, men hvis du undlader dette, vil du opleve at planten med årene bliver højbenet og triste at se på, fordi den vil få langt færre blade og blomster.
Tidspunktet for beskæringen er ikke den samme, da der er forskel på hvordan de forskellige sorter danner blomster og hvornår de blomstrer.
Det er vigtigt at finde tidspunktet for hovedblomstringsperioden, så blomstringsanlæggene ikke klippes af. Man vil kunne se blomstrinsperioden på det skilt der hører med til planten.

Der findes 3 forskellige grupper, hvor du skal finde den gruppe, som din klematis hører ind under.

Gruppe 1

Hovedblomstringsperiode: April - maj/juni måned
Blomster er dannet i sidste års tilvækst og må ikke beskæres, før de har blomstret. Planterne forynges hvert andet eller tredje år ved at man klipper dem ned til 1 - 1,5 m højde i juni/juli måned.

Gruppe 2

Hovedblomstringsperiode: Maj - juni måned
De blomstrer efter en tilvækst på 30-40 cm på knopper, som er dannet i sidste års tilvækst. Ligesom gruppe 1 klematis må planter fra gruppe 2 heller ikke beskæres før efter blomstringen.
Gamle visne blomsterstande fjernes af kosmetiske hensyn i det tidlige forår, men en beskæring er der ikke tale om. Planterne forynges hvert andet eller tredje år ved at man klipper dem ned til 1 - 1,5 m højde i juli måned.

Gruppe 3

Hovedblomstringsperiode: Juli - september måned
Blomstrer efter en tilvækst på 1 - 2 m med blomster, som er dannet i indeværende vækstsæson. Klematis indenfor gruppe 3 beskæres inden foråret helt ned til 10 - 20 cm over jordens overflade. Gruppe 3 klematis beskæres hvert år.

Vejledning til Vindrue planter

Er en frodig, kraftigvoksende plante, der kan plantes i drivhus eller på en beskyttet varm vokseplads - gerne op ad en syd- eller vestvendt mur. Plantes i en kalkholdig god jord.
Vindruer der dyrkes i drivhus eller vinterhave modner sidst i august og september og vindruer på friland kan høstes sidst i september og oktober. 

Beskæring af vin:

Vin er frodige, kraftigt voksende planter, der må holdes i ave ved beskæring. Beskæringen er samtidig med til at sikre en god vindruehøst. Den nyplantede vinstok tilbagebeskæres den første vinter, så der er 3 bladknopper tilbage på hovedstokken. Næste år tilbagebeskærer man i december måned de lange nye skud, så de har en længde af ca. 75 cm (ca. 10 bladknopper) og dette gentages årene efter - også i december - indtil vinstokken har det ønskede omfang. 

Vinterbeskæring:

Vinstokke skal hvert år i december vinterbeskæres, så det kommende års frugtsætning tilgodeses, og den foretages ved at tilbagebeskære hovedrankernes sidegrene til 1 eller 2 bladknopper, som vil bære drueklaser den følgende sommer.

Sommerbeskæring: 

I løbet af sommeren sætter vinranken mange nye skud, og de skal tilbagebeskæres systematisk for at sikre lys og luft til frugtudviklingen. Skud, der har sat frugt, beskæres 2 blade efter klasen.