Chokoladeranke (Akebia quinata) 40-60 cm

Læs om produktet
139,95 kr.
På lager
minus
plus
Beskrivelse

Akebia quinata er en fin og spændende slyngplante. Kendt for både sine blade, blomster, vækst og frugter er klatreplanten yderst interessant. Ud over Akebia quinata findes der én anden akebia-art - akebia trifoliata, der har trefingrede blade - men quinata er den hyppigste af de to arter.

Akebia Quinata er først og fremmest en meget høj klatreplante, da den bliver helt op til 8-10 meter høj. I modsætning til trifoliata er bladene hos quinata femfingrede og derudover også sammensatte og mørkegrønne. Små, purpurlilla blomster i klynger titter frem allerede i maj måned. Blomsterne har en dejlig duft, der leder tankerne hen mod vanilje. Akebien blomstrer både med de større, mørke violetbrune hunblomster nederst i blomsterklasen og de mindre, mere lyserøde hanblomster samlet i klaser øverst i klasen. Dog skal du ikke forvente blomstring allerede de første år efter plantningen af slyngplanten, da den først blomstrer efter en del år - der kan gå op til ca. 10 år. Man kan være heldig, at der på klatreplanten udvikles meget velsmagende, blålilla bælge, der, når de åbnes ved modning, har sorte kerner omgivet af hvidt frugtkød, der har konsistens som en form for gelé. Der er dog ingen garanti for bælge på planten i Danmark.

Når det kommer til vækstbetingelser for akebien trives den i sol-halvskygge på en lun vokseplads i helt almindelig havejord. Her er planten desuden froholdsvist tørketålende på grund af dens kraftige rodnet. Akebia quinatas hårdførhed angives normalt som middel hårdfør, men det siges også af og til, at den alt efter forholdene kan være fuldt hårdfør under de danske vejrforhold. Og selvom akebien egentlig er en løvfældende klatreplante, så kan du under milde vintre være heldig, at den fremstår som delvist stedsegrøn. Akebia er meget velegnet til at gro op ad hegn og til pergolaer - især i større haver eller parker, da det bliver en rimelig stor plante på grund af dens højde.

Andre navne for Akebia quinata er også femfingret eller fembladet akebie med henvisning til bladenes udformning samt chokoladeranke og 'En død mands finger', fordi frugten, når den revner ved modning, ligner en smule en død finger.

 

 

Detaljer
Type Klatreplante
Vækst Middeltvoksende, slyngende
Løvbeskrivelse Femfingret, grønt løv
Højde Bliver 8-10 m
Blomstringstid Maj
Blomster  Små, duftende, purpurlilla blomster
Placering  Trives i sol/halvskygge på en lun plads
Jordtype  Vokser i almindelig havejord
Særlig egnet til Pergolaer 
Hårdførhed Middel
Salgshøjde 40-60 cm
Pottens størrelse Fra 1 L
track
Levering til døren - kun 139 kr.
Denne vare kan leveres med overstående fragtmetode. Se dine leveringsmuligheder og den endelige pris i checkout.
store
Click & collect - Afhent på planteskolen i Holstebro
Bestil som click & collect og afhent for 0,- Læs mere om click & collect.
Indlæser...